Loven må ses i sammenhæng med lov om beskæftigelse og uddannelse af unge (se ovenfor under nr. 64), hvorved det lovfæstes, at unge arbejdsløse, der opfylder betingelser med hensyn til ledighedens længde, ikke med rette kan vægre sig ved at modtage henvisning til - eller uden fyldestgørende grund bortgå fra — de i loven omhandlede foranstaltninger, herunder kursus, der giver adgang til lønnet arbejde eller til godtgørelse for et tab af indtægt eller arbejdsmuligheder.

Arbejdsløshedslovens § 17 indeholder en opregning af en række grunde, der udelukker udbetaling af understøttelse til ledige medlemmer, således bl. a. arbejdsvægring og selvforskyldt ledighed. Reglerne herom finder direkte anvendelse vedrørende henvisning til og bortgang fra ungdomsforanstaltninger, hvorunder de unge har adgang til normalt lønnet arbejde.

Den foreliggende lov tilvejebringer en tilsvarende hjemmel for tab af understøttelsesret for unge arbejdsløse, som måtte vægre sig ved at deltage i rene uddannelseskurser, oprettet enten i henhold til loven om beskæftigelse og uddannelse af unge eller i henhold til loven om erhvervsmæssig uddannelse af ikke faglærte arbejdere, eller som afbryder deltagelsen uden rimelig grund. Understøttelsesretten skal dog kun bortfalde, for så vidt den unge ville have ret til under kursusdeltagelsen at få en godtgørelse, som ikke er mindre end arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Loven gennemførtes i folketinget alene med den ændring, at dens ikrafttrædelsesdato sattes til 15. maj 1960 (i stedet for som foreslået 1. april) i overensstemmelse med ikrafttrædelsen af lov om beskæftigelse og uddannelse af unge og lov om erhvervsmæssig uddannelse af ikke-faglærte arbejdere.

Lovforslaget vedtoges imod kommunisternes stemmer.