Ved loven foretages en række ændringer i lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 135 af 19. maj 1958, således som denne er ændret ved lov nr. 72 af 13. marts 1959.

Ændringerne falder i to grupper: 1. en forhøjelse af visse understøttelsessatser og i forbindelse hermed en forhøjelse af arbejdsgiverbidraget og 2. foranstaltninger til fremme af bevægeligheden på arbejdsmarkedet og en effektivisering af den offentlige arbejdsanvisning.

Med hensyn til understøttelsessatserne fremgår forhøjelserne af følgende oversigt, hvori kolonne I angiver de ved lov nr. 152 af 25. marts 1947 fastsatte grundsatser; kolonne II indeholder disse satser med tillæg af de i mellemtiden foretagne pristalsreguleringer; i kolonne III er angivet de satser, der var foreslået i det fremsatte lovforslag, og endelig er i kolonne IV angivet de satser, der blev resultatet af de under udvalgsbehandlingen foretagne ændringer.

[Se oversigt i Folketingsårbogen, 1959-60, side 273]

Motiveringen for satsernes forhøjelse var ifølge de ledsagende bemærkninger, at de tidligere satser — selv med pristalsreguleringen taget i betragtning — var sakket agterud i forhold til lønnen, så at arbejdsløshedsunderstøttelsen var kommet til at udgøre en mindre procentdel af arbejdslønnen.

Jævnsides med disse ændringer fastsattes brændselshiælpen til 109 kr. og 71 kr. for henholdsvis forsørgere og ikke-forsørgere, hvilket svarer til de hidtil gældende regulerede satser, og det bestemtes, at brændselshjælpen fremtidig skal reguleres på grundlag af udviklingen i brændselspriserne. Svarende hertil skal huslejehjælpen reguleres efter den af det statistiske departement i forbindelse med detailpristallet beregnede indeks for bolig, mens understøttelsessatserne i øvrigt reguleres efter udviklingen i detailpristallet bortset fra indekserne for brændsel og bolig.

Endvidere gennemførtes en forhøjelse af statens refusion til arbejdsløshedskasserne for disses udgifter til de såkaldte sociale udgifter, d. v. s. udgifterne til børnetillæg, huslejehjælp og brændselshjælp, samt udgifterne, der fremkommer ved, at der ydes forsørgere højere understøttelse end ikke-forsørgere, således at disse udgifter fremtidig refunderes med 80 pct. mod mindst 75 pct. efter de hidtil gældende regler.

I forbindelse hermed gennemførtes ligeledes en forhøjelse af arbejdsgiverbidraget, der indbetales til statskassen, fra 38 kr. til 45 kr. årlig pr. ulykkesforsikret helårsarbejder, ligesom det særlige for land- og skovbrugsarbejdere gældende arbejdsgiverbidrag forhøjedes fra 7 kr. 50 øre til 9 kr.

Endelig er der med henblik på fremme af bevægeligheden på arbejdsmarkedet foretaget en udbygning af bl. a. bestemmelserne om kassernes og arbejdsanvisningskontorernes adgang til at yde rejsehjælp, flyttehjælp og i visse tilfælde hjælp til merudgifterne ved dobbelt husførelse. Bestemmelserne er formuleret således, at den offentlige arbejdsanvisning kan træde til med sin bistand, ikke alene når den pågældende arbejder står og har mistet sit arbejde, men allerede når det ligger tilstrækkelig klart —
f. eks. på grund af opsigelse — at han vil miste det inden for en kortere tid. I forbindelse hermed er det pålagt arbejdsanvisningen at yde bistand til fremskaffelse af boliger til familier, der ved flytning tvinges til at opgive den hidtidige bolig. Det hedder herom i et nyt stk. 5 til lovens § 3:

„I tilfælde, hvor den offentlige arbejdsanvisning anviser arbejde over så store afstande og under sådanne forhold, at overtagelsen af arbejdet normalt vil forudsætte skift af bopæl, og hvor overflytningen anses for ønskelig ud fra en samlet vurdering af stedlige og faglige behov på arbejdsmarkedet, påhviler det det arbejdsanvisningskontor, inden for hvis område arbejdspladsen er beliggende, at udfolde bestræbelser for at skaffe den tilflyttede bolig f. eks. ved henvendelse til kommunalbestyrelsen, til sociale boligforetagender eller andre, eventuelt ved at træde i samarbejde herom med den arbejdsgiver, til hvem anvisningen sker. Hvor der i de foran omhandlede tilfælde er anvist arbejde til arbejdsløse ubemidlede forsørgere, kan arbejdsanvisningskontoret yde støtte til betaling af boligandel eller boligindskud eller til forudbetaling af leje. Støtten fra kontorets side kan have form af enten garanti for lån eller ydelse af lån."

For at sikre, at de lokale arbejdsmarkeder bliver sat i forbindelse med hinanden, hvorved overflytning af arbejdskraft muliggøres, er der ved en tilføjelse til lovens § 4, stk. 3, givet en bestemmelse om, at en arbejdsløshedskasse, der fra en arbejdsgiver modtager en anmodning om arbejdskraft, som kassen ikke selv er i stand til at efterkomme, straks skal give vedkommende offentlige arbejdsanvisningskontor indberetning herom; anvisningskontoret vil da gennem de sædvanlige kanaler (andre afdelinger af kassen, andre kasser, andre arbejdsanvisningskontorer) gøre sit til at gennemføre en clearing.

Med hensyn til de ændringer, lovforslaget undergik under udvalgsbehandlingen, fremgår det af foranstående oversigt, hvilke forandringer der foretoges med hensyn til understøttelsessatserne. Herudover kan nævnes, at refusionsprocenten vedrørende de sociale udgifter oprindelig var foreslået ansat til 85, men af udvalgsflertallet blev nedsat til 80. Endvidere forhøjedes den hidtidige aldersgrænse på 17 år for udbetaling af børnetillæg vedrørende børn, til hvis skolegang, lære eller anden uddannelse forældrene har væsentlige udgifter, til 18 år. Endelig bestemtes det ved en ny affattelse af lovens § 15, stk. 11, 2. punktum, at ingen arbejdsledig fremtidig kan få udbetalt en understøttelse, der er højere end 4/5, henholdsvis 2/3, af hans normale indtjening.

Derimod forkastedes ved lovforslagets 2. behandling et af Aksel Larsen (SF) stillet ændringsforslag, der gik ud på, at dagpengesatsen for forsørgere skulle forhøjes fra de af udvalgsflertallet foreslåede 17 kr. til 18 kr.

Lovforslaget gennemførtes alene med støtte fra regeringspartierne, kommunisterne og Aksel Larsen (SF), idet venstre og det konservative folkeparti gik imod de af udvalgsflertallet foreslåede forhøjelser af understøttelsessatserne.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 88 stemmer (S, RV, DR, DK og SF) mod 53 (V og KF).