Loven har følgende indhold:

§ 1. Den ved lov nr. 33 af 28. februar 1927 og tillægslove af 31. marts 1931 og 4. december 1931 oprettede Sønderjydsk Hypoteklånefond med det formål at yde lån mod sekundær panteret i landejendomme i Sønderjylland, jfr. herved tillige § 4 i lov nr. 164 af 16. maj 1934, ophæves fra 1. april 1960 at regne.

§ 2. Det låntagerne ifølge hypoteklånefondens vedtægter § 4, jfr. tillæg IV. § 4, påhvilende solidariske ansvar ophæves, og låntagernes adgang til andel i reservefonden i medfør af statutternes § 28 bortfalder.

§ 3. Hypoteklånefondens aktiver, herunder fordringer på debitorer (inkl. forstrækningsbeløb), kasse-, bank- og girobeholdning, ekstraordinær reservefond; inventar m. v., samt fondens passiver, herunder gæld til Kongeriget Danmarks Hypotekbank, deposita m. v., overtages af finansministeriet på statskassens vegne.

§ 4. Finansministeren bemyndiges til at afhænde de overtagne fordringer på fondens lånedebitorer (herunder forstrækningsbeløb) til sparekasser i de sønderjyske landsdele på følgende vilkår:

1) Fordringerne overdrages pr. 1. april 1960 uden ansvar for statskassen til parikurs.

2) Fordringerne overtages af sparekasserne mod kontant betaling. Dog kan finansministeren i særlige tilfælde tillade, at betaling finder sted over højst 5 år, imod at den til enhver tid skyldige restgæld forrentes med 5 pet. p. a.

3) Den i fondens statutter § 16, jfr. tillæg IV. § 9, hjemlede adgang til at opkræve bidrag til reservefonden med 21/4 promille af den oprindelige hovedstol halvårlig samt den i

statutterne § 17, jfr. tillæg II, hjemlede adgang til i tilfælde af ejerskifte, relaksation m. v. at opkræve ekstraordinære afdrag overtages af sparekasserne. Derimod bortfalder den i fondens statutter § 18 hjemlede adgang til at opkræve ekstraordinære bidrag til reservefonden.

4) Der tilsikres låntagerne adgang til omprioritering og relaksation på nærmere af finansministeren fastsatte vilkår.

5) Transport af fordringerne fra statskassen til sparekasserne kan ske uden stempelberigtigelse og uden erlæggelse af tinglysningsafgifter. I øvrigt bortfalder de i lov nr. 33 af

28. februar 1927 om oprettelse af Sønderjydsk Hypoteklånefond § 7 hjemlede lempelser med hensyn til stempel og tinglysning m. v.

§ 5. Finansministeriet på statskassens vegne afvikler på de hidtidige vilkår det lån på indtil 20 mill. kr., der ved fondens oprettelse, jfr. statutterne § 5, blev ydet imod statsgaranti af

Kongeriget Danmarks Hypotekbank, men dog således, at den eventuelle difference, der måtte fremkomme mellem de ordinære afdrag til hypotekbanken og sparekassernes afdrag til statskassen, indbetales som ekstraordinært afdrag på gælden til hypotekbanken.

Sønderjydsk Hypoteklånefond blev oprettet ved lov nr. 33 af 28. februar 1927 med tillægslove nr. 83 af 31. marts 1931 og nr. 312 af 4. december s. å. som en midlertidig fond med det formål at yde lån i landejendomme i de sønderjydske landsdele mod solidarisk ansvar for låntagerne og mod sekundær panteret fortrinsvis næst efter lån af kreditforeningsmidler eller andre offentlige midler.

Fondens udlånsvirksomhed skulle oprindelig ophøre med udr gangen af maj måned 1930, hvorefter fonden skulle træde i likvidation, men ved førstnævnte tillægslov blev udlånsperioden forlænget, og udlånsvirksomheden er først endeligt afsluttet i 1935.

Fondens udlånsmidler blev tilvejebragt ved, at fonden med statsgaranti optog et parilån på 20 mill. kr. hos Kongeriget Danmarks Hypotekbank. Endvidere blev der optaget et lån hos hypotekbanken på 2 mill. kr., der blev henlagt i stats- og kreditforeningsobligationer som en særlig risikoudligningsfond.

Af lånefondens oprindelige udlån på 20 mill. kr. resterede pr. 1. april 1959 ca. 6,6 mill. lcr. fordelt på 1930 lån, der vil være indfriet senest i 1976.

Som følge af mindre indtægter, der skyldes udlånsmassens til-

bagebetaling og stigende administrationsomkostninger, især lønnings- udgifter, har hypoteklånefondens overskud i de senere år været stadig faldende, og for regnskabsåret 1957-58 udviste driftsresultatet et underskud på godt 18 000 kr., hvorefter der i overensstemmelse med § 18 i fondens statutter måtte pålægges debitorerne et ekstraordinært bidrag til reservefonden på 1 pet. af lånenes hovedstol fordelt over december termin 1957 og juni termin 1958. I regnskabsåret 1958-59 har driftsunderskuddet udgjort godt 30 000 kr., der har måttet dækkes af det nævnte ekstraordinære bidrag.

Den 13. december 1957 nedsatte finansministeriet et udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af de organisatoriske og administrative problemer, der knyttede sig bl. a. til Sønderjydsk Hypoteklånefond, samt at fremsætte forslag vedrørende institutionens fremtidige stilling med henblik på opnåelse af en besparelse og forenkling.

Udvalget, der den 3. juli 1959 afgav betænkning, foreslog under henvisning til, at fonden for længst har afsluttet sin udlånsvirksomhed, at samtlige lån ifølge de foreliggende oplysninger har sikkerhed inden for ejendomsværdien, samt at fondens drift gennem de senere år har udvist stadig dårligere driftsresultater, at lånefonden blev ophævet som selvstændig virksomhed.

Udvalget havde overvejet at foreslå, at den nuværende administration blev henlagt til finansministeriet, men da der fra sønderjysk side blev udtrykt ønske om at bevare administrationen af de pågældende lån i de sønderjyske landsdele, og da der gennem forhandlinger mellem Foreningen af sønderjyske Sparekasser og finansministeriet opnåedes enighed om at overdrage fondens fordringer til de sønderjyske sparekasser, såfremt lovforslaget gennemførtes, havde udvalget tilsluttet sig, at fordringerne overdrages til disse sparekasser til parikurs og således, at debitorernes hidtidige stilling ikke forringes.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle sider. Det fremhævedes under behandlingen, at Hypoteklånefonden i en vanskelig overgangstid havde løst en betydningsfuld opgave. Der var almindelig tilfredshed med, at administrationen af de bestående lån efter den nye ordning kunne varetages af de sønderjyske sparekasser og på en sådan måde, at låntagernes stilling ikke blev forringet. I denne forbindelse understregedes betydningen af, at adgangen til at opkræve ekstraordinære bidrag til reservefonden bortfalder, og at låntagerne fortsat har adgang til omprioritering, jfr. § 4, nr. 3 og 4.

Ifølge § 4, nr. 2, skal fordringerne overtages af sparekasserne mod kontant betaling. Dog kan finansministeren „i særlige tilfælde" tillade afdragsvis betaling. Det fremgår af folketingsudvalgets betænkning, at der i en henvendelse fra Foreningen af sønderjydske Sparekasser „er fremsat ønske om, at ordene „i særlige tilfælde" slettes, idet det er anført, at det formentlig for adskillige af de

sparekasser, der er interesseret i overtagelse af Hypoteklånefondens lån, ikke vil være muligt at præstere de fornødne beløb kontant ved overtagelsen, hvorfor de vil være henvist til at gøre brug af den i paragraffen omhandlede afdragsordning. Boligministeren har imidlertid over for udvalget oplyst, at finansministeriet ikke har fundet grundlåg for at ændre bestemmelsen, idet man herved ville fravige den mellem foreningen og finansministeriet indgåede aftale, men at finansministeriet dog, når forholdene måtte tale herfor, vil stille sig imødekommende over for anmodninger om afdragsvis betaling."

Med en enkelt ændring — hvorefter transporterne fritages også for tinglysningsafgift — vedtoges lovforslaget enstemmigt ved 3. behandling, idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.