Ved loven, der gennemførtes i forbindelse med lov om ændring i lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring m. v. (se nedenfor under nr. 73), ophævedes § 6 i lov nr. 322 af 24. juli 1942 om kommunale beskæftigelsesudvalg.

Ifølge den pågældende bestemmelse gjaldt der for ikke- forsørgere under 30 år den særregel, at dersom de havde bopæl i en kommune, hvor der var nedsat et kommunalt beskæftigelsesudvalg, var det en forudsætning for, at de kunne oppebære arbejdsløshedsunderstøttelse eller offentlig hjælp, at vedkommende udvalg havde meddelt attest for, at de ikke — ej heller ved udvalgets bistand — havde kunnet skaffe sig passende arbejde på egnen.

Som begrundelse for nævnte bestemmelses ophævelse var der i de lovforslaget ledsagende bemærkninger anført følgende:

„Det er ministeriets opfattelse, at der ikke er tilstrækkelig grund til at opretholde en sådan særregel for unge medlemmer af arbejdsløshedskasserne. Det ved bestemmelsen tilsigtede formål at hindre udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse til unge, der kan skaffe sig arbejde, vil kunne opnås på administrativt grundlag og på en i forhold til den nugældende ordning mindre besværlig og ikke mindre effektiv måde derved, at det af arbejdsdirektoratet pålægges de offentlige arbejdsanvisningskontorer at have opmærksomheden særlig henvendt på disse forhold, eventuelt således at kontorerne i det omfang, hvori dette i øvrigt måtte findes hensigtsmæssigt, tilstiller de kommunale beskæftigelsesudvalg inden for kontorernes område sådanne oplysninger vedrørende unge ikke-forsørgere under 30 år, at de kommunale beskæftigelsesudvalg på grundlag heraf dels vil kunne hindre, at understøttelse udbetales, når arbejde kan anvises, dels vil kunne have indseende med, at arbejdsmarkedets — herunder specielt landbrugets — efterspørgsel af arbejdskraft blandt unge ikke-forsørgere dækkes i det omfang, det er muligt." Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt.