Loven har følgende indhold:

§ 1. Indehaveren af et sparebevis, udstedt i henhold til lov nr. 43 af 14. marts 1955 om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, er berettiget til at få sparebeviset indløst, såfremt han godtgør, at han opfylder en af følgende betingelser:

1. er fyldt 65 år eller

2. oppebærer folkepension eller

3. invalidepension i medfør af folkeforsikringsloven eller

4. den i folkeforsikringslovens § 62 omhandlede ydelse eller

5. hjælp til kronisk syge i henhold til forsorgslovens §§ 247 og 248 eller

6. i indkomstskat til staten for skatteåret 1959-60 eller senere skatteår er pålignet 300 kr. eller derunder.

Er den pålignede indkomstskat i medfør af § 13 i lovbekendtgørelse nr. 229 af 25. juni 1959 om sømandsskat helt eller delvis ført til afgang, finder indløsning kun sted, hvis indkomstskatten før afgangsførelse ikke oversteg 300 kr. Hvis bestemmelsen i samme lovs § 14 har fundet anvendelse ved skatteansættelsen, kan indløsning kun finde sted, såfremt det godtgøres, at indkomstskatten af den ansatte indkomst ikke ville have oversteget 300 kr.

Retten til indløsning tilkommer endvidere personer, hvis ægtefælle opfylder en af de under 2-5 anførte betingelser.

Ved indløsning efter 1. april 1962 ydes rentetillæg efter de i førstnævnte lovs § 43, stk. 2, indeholdte regler, medens der ved tidligere indløsning ydes rentetillæg efter de af finansministeren i medfør af samme lovs § 45 fastsatte regler.

§ 2. De beløb, der kommer til udbetaling i henhold til den i nærværende lov omhandlede ordning, samt de hermed forbundne administrationsudgifter udredes af de midler, der er hensat på særlig konto i Danmarks nationalbank i henhold til bestemmelserne i § 50 i lov nr. 43 af 14. marts 1955 om forbrugsbegrænsende foranstaltninger.

§ 3. Finansministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i nærværende lov og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne udgifter.

§ 4. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder straks i kraft. Samtidig ophæves lov nr. 331 af 5. december 1958 om indløsning af visse sparebeviser.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres bl. a.:

„Ved nærværende forslag sker der en yderligere udvidelse af adgangen til ekstraordinær indløsning af sparebeviser. Den i lov nr. 43 af 14. marts 1955 indeholdte hjemmel til indløsning ved død, konkurs eller emigration er blevet udvidet 2 gange og omfatter iflg. den nu gældende lov nr. 331 af 5. december 1958 om indløsning af visse sparebeviser [årbog 1958-59, side 114] de i forslagets § 1 under 1-5 opregnede tilfælde. Der har imidlertid siden vist sig tilfælde, der ikke er dækket af loven, hvor det er rimeligt at give samme adgang til indløsning. Dette gælder især de tilfælde, hvor hustruen oppebærer folkepension eller lignende, medens ægtefællen, til hvem sparebeviserne er udstedt, ikke selv opfylder betingelserne for indløsning. Dette vil man afhjælpe ved bestemmelsen i § 1, næstsidste stykke.

Endvidere har det vist sig ønskeligt at kunne medtage yderligere grupper af forsorgsberettigede. Da en afgrænsning i lovsform af alle relevante trangstilfælde imidlertid næppe er mulig, har man tillige suppleret den tidligere lovs bestemmelser med den i forslagets § 1 under 6 anførte, hvorefter der er adgang til indløsning i alle tilfælde, hvor sparebevisets indehaver er pålignet 300 kr. eller derunder i statsskat, hvilket svarer til en skalaindkomst på 6 050 kr. og derunder for forsørgere og 5 000 kr. og derunder for ikke-forsørgere.

Herved vil de fleste personer ud over de i loven opregnede, der er berettiget til hjælp efter de forskellige forsorgslove, få adgang til at få deres eventuelle sparebeviser indløst, og kun personer, der uden tab af forsorgsretten kan have højere indtægt, vil være udelukket. Samtidig vil personer, der i økonomisk henseende er ligestillet med forsorgsberettigede, få samme ret.

Hensigten med at benytte statsskatten som kriterium for de pågældendes berettigelse til indløsning af sparebeviser i de tilfælde, hvor adgangen til indløsning beror på indtægtsforholdene alene, er at lette udbetalingsstedernes kontrol, idet dette skattebeløb vil kunne aflæses umiddelbart af den pågældendes skattebillet."

Lovforslaget henvistes i folketinget til et udvalg, hvis arbejde med sagen ikke resulterede i ændringsforslag.

Til 2. behandling stilledes af Alfred Jensen (DK) m. fl. et ændringsforslag, hvorefter kredsen af personer, som kan kræve deres sparebeviser indløst, skulle udvides med sådanne, som har været arbejdsløse i „mindst 90 kontrollerede dage inden for de sidst forløbne 12 måneder".

Efter at dette ændringsforslag var forkastet med 120 stemmer mod 6, gik lovforslaget til 3. behandling.

Til denne stillede Alfred Jensen m. fl. et nyt ændringsforslag gående ud på, at tallet 300 kr. i § 1, stk. 1, nr. 6, skulle forhøjes til 2 685 kr.

Dette ændringsforslag blev forkastet med 134 stemmer mod 6.

Lovforslaget vedtoges derefter enstemmigt i uændret affattelse.