Lov nr. 193 af 4. juni 1947 om bekæmpelse af kønssygdomme afløste den såkaldte oktoberlov, lov nr. 81 af 30. marts 1906 om modarbejdelse af offentlig usædelighed og venerisk smitte. På baggrund af den betydelige stigning under og umiddelbart efter sidste krig i antallet af smittede med kønssygdomme indførte loven af 4. juni 1947 skærpede regler om smitteopsporingen og pligten til at underkaste sig lægebehandling.

Loven skulle forelægges til revision i rigsdagssamlingen 1951-52, men da det viste sig, at antallet af smittede med kønssygdomme da var faldet stærkt og endda lå lidt lavere end før krigen, blev revisionen udskudt til folketingsåret 1956-57. Man lagde tillige vægt på, at loven havde virket godt og gnidningsløst, og at det af lægelige grunde ikke fandtes forsvarligt at slække på agtpågivenheden over for kønssygdommene.

I 1956 fandtes sundhedstilstanden med hensyn til disse sygdomme i det væsentlige uforandret, og dertil kom, at der fra et udvalg nedsat af justitsministeriet, den såkaldte prostitutionskommission, forelå en betænkning bl. a. indeholdende en række forslag om hjælp til unge piger, hvis livsførelse i særlig grad indebærer fare for smitte. Man fandt det hensigtsmæssigt at afvente, hvilke foranstaltninger prostitutionskommissionens arbejde ville resultere i, og kønssygdomslovens revision blev derfor udskudt i 3 år.

I de sidste år er antallet af anmeldte tilfælde af kønssygdomme faldet lidt, men der har i den seneste tid på ny været nogen stigning i tallet på disse sygdomme. Der er således stadig grund til at være på vagt mod kønssygdommene, og hertil kommer, at man regnede med, det ville tage nogen tid, før der kunne fremsættes et lovforslag på grundlag af prostitutionskommissionens betænkning.

Under hensyn hertil udskydes revisionsfristen ved nærværende lov til folketingståret 1962-63.

Samtidig har man benyttet lejligheden til at foretage et par mindre ændringer i den på dette område gældende ordning.

Man er således blevet opmærksom på, at det ved lov nr. 181 af 11. juni 1954 blev pålagt politiet at meddele en person, der er tvangsindlagt på sygehus i henhold til lovens regler, og som har fået afslag på begæring om udskrivning, at han har adgang til at få afslaget prøvet ved domstolene. Det bestemmes nu, at denne meddelelse skal gives af sygehuslægen, da det er ham, der har afgørelsen om udskrivning i henhold til kønssygdomslovens § 17, stk. 4:.

Endvidere bestemmes det, at der i retssager for overtrædelse af kønssygdomsloven på tiltaltes begæring skal beskikkes ham en forsvarer, hvis der bliver spørgsmål om at idømme fængselsstraf. Bestemmelser af denne art er sædvanlige i lovgivningen, når sagen behandles som politisag.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges uændret og enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.