L 5 Lov om ændring i lov om et stabiliseringslån.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1959-60
Status: Stadfæstet
Lov nr. 131 af 31-03-1960
Ved loven foretages tre ændringer i de i lov nr. 197 af 6. juli 1957 om et stabiliseringslån indeholdte bestemmelser vedrørende udlevering af obligationer af dansk statslån 1957-92, stabiliseringslånet, idet det bestemmes, 1) at påbegyndelsen af den almindelige udlevering af obligationer fremskyndes, så at udleveringen senest finder sted fra 1. april 1962, mens den efter 1957-loven skulle finde sted efter nævnte tidspunkt, 2) at uombyttede kvitteringer efter 1. juli 1966 kan indfries kontant, og 3) at obligationer straks kan udleveres til 65-årige.

Under lovforslagets behandling i folketinget fik det en tilføjelse om, at forhøjelse af indkomstansættelserne for skatteårene 1957-58 og 1958-59, der finder sted fra og med den 1. juli 1960, ikke medfører påligning af lånebeløb efter loven.

Samtidig fastsattes ikrafttrædelsestidspunktet for de nye bestemmelser til 20. april 1960 i stedet for som oprindelig foreslået 1. april 1960.

1957-lovens § 6, stk. 1, har ved nærværende lov fået følgende affattelse:

„For indbetalingerne udstedes der af kommunerne foreløbige kvitteringer. Efter finansministerens bestemmelse, dog senest fra den 1. april 1962, ombyttes kvitteringerne med statsobligationer, idet det ifølge kvitteringerne indbetalte lånebeløb forhøjes med 10 pet., dog således, at ørebeløb bortkastes. Den del af det forhøjede lånebeløb, der måtte overstige

et med 100 deleligt kronebeløb, udbetales kontant. Kvitteringer, som ikke inden den 1. juli 1966 er ombyttet med obligationer, kan af finansministeren indfries kontant. Indfrielsen sker til en kurs, der for hvert halvår fastsættes af finansministeren under hensyn til kursniveauet for de cirkulerende stabi- liseringslånsobligationer."

Lovforslaget begrundedes af finansministeren ved fremsættelsen således:

„Som det vil være det høje ting bekendt, opkrævedes stabilise- l'ingslånet for skatteårene 1957-58 og 1958-59 som et led i de foranstaltninger, der gennemførtes i forsommeren 1957 for at forbedre valutastillingen.

For de indbetalte lånebeløb blev der udstedt foreløbige kvitteringer, som på et senere tidspunkt forudsattes ombyttet med statsobligationer. Som almindelig regel skulle denne ombytning i henhold til loven af 1957 ske efter 1. april 1962, men i ekstraordinære tilfælde er der udleveret obligationer siden 1. juli 1959, nemlig til lånepligtige, der er fyldt 70 år, samt i tilfælde, hvor den lånepligtige definitivt forlader landet, afgår ved døden, erklæres konkurs eller opnår en af skifteretten godkendt tvangsakkord uden for konkurs.

Hele ombytningen af de for stabiliseringslånet udstedte kvitteringer ventes at give anledning til udlevering af obligationer for ca. 450 mill. kr. til en kreds på godt 130 000 personer.

Heraf forventes obligationer for ca. 390 mill. kr. udleveret i tiden efter 1. april 1962. Blandt andet af tekniske grunde anser jeg det for meget ønskeligt, at der tilvejebringes mulighed for, at udleveringen kan fremskyndes. Lånet er et gruppelån, der amortiseres fra 1. juli 1963 ved årlig udtrækning af en af lånets 30 grupper. Kun den del af lånet, der ved udtrækningen er repræsenteret ved obligationer, deltager i udtrækningen, og såfremt der — som venteligt efter erfaringerne fra tidligere lån af denne art — ved de første udtrækninger ikke har fundet ombytning sted i fuldt omfang, vil der ske en utilsigtet ændring i den forudsatte amortisationsplan. Dette forhold vil kunne modvirkes ved åbning af ombytningsad- gangen på et tidligere tidspunkt end forudsat i loven af 1957. Forslaget går da ud på, at der gives finansministeren bemyndigelse til at bestemme, hvornår ombytning kan finde sted, dog således at den senest skal ske fra 1. april 1962. En længere ombytnings- periode inden påbegyndelsen af amortisationen vil desuden indeholde en betydelig administrativ lettelse.

Efter at der ved lov nr. 323 af 8. december 1959 er åbnet adgang for 65-årige, der er indehavere af sparebeviser i henhold til lov nr. 43 af 14. marts 1955 om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, til at få deres sparebeviser indløst, finder jeg det rimeligt, at der på tilsvarende måde tilvejebringes ret for de lånepligtige, der er fyldt 65 år, til at få de af dem indbetalte lånebeløb frigivet ved udlevering af obligationer; der stilles derfor forslag om nedsættelse af aldersgrænsen på dette punkt fra 70 til 65 år.

For at undgå at skulle opretholde det for obligationsudleveringen nødvendige, betydelige administrative apparat i hele lånets løbetid, hvilket vil sige til 1992, foreslås det endvidere, at der åbnes en mulighed for efter et nærmere fastsat tidspunkt kontant at indfri lånebeløb, for hvilke der ikke endnu er udleveret obligationer.

Dette tidspunkt foreslås fastsat til 1. juli 1966, idet det dog er hensigten først at benytte denne adgang til kontantindfrielse fra et tidspunkt, hvor de uafhentede obligationer kun repræsenterer en mindre del af lånet.

For ikke at tilskynde publikum til at undlade ombytning af foreløbige kvitteringer med obligationer foreslås det, at den kontante indfrielse sker til en kurs, der med kortere mellemrum fastsættes under hensyntagen til kursniveauet for de udleverede obligationer.

Om fremgangsmåden med hensyn til udlevering af obligationer skal jeg give den oplysning, at det er hensigten straks at udlevere obligationer til de 65-årige. Der vil derefter gå et kortere stykke tid med trykning og behandling af de fornødne obligationer, hvorefter udleveringen til de øvrige lånepligtige hen på sommeren agtes gennemført over nogle måneder."

Lovforslaget vedtoges i den ændrede affattelse enstemmigt.
Partiernes ordførere
Holger Eriksen (S), Axel Kristensen (V), Poul Møller (KF), Aage Fogh (RV), Niels Andersen (DR) og Alfred Jensen (DKP)