Loven bygger på et forslag, der blev udarbejdet af den af landbrugsministeren nedsatte kommission vedrørende statshusmandsloven og offentliggjort i kommissionens 2. betænkning (afgivet 18. november 1959).
Ved loven gennemførtes dels en række ændringer, som var foranlediget af de nye udlånsregler i den samtidig vedtagne nye lov om udlån til statshusmandsbrug m. m., dels en række mere principielle ændringer med henblik på såvel de tidligere oprettede eller supplerede brug som brug, der oprettes eller suppleres efter den 1. april 1960, herunder navnlig ændringer i reglerne om jordrente, om pantsætning og retsforfølgning, om ejerskifte og om sammenlægning af små brug med for ringe jordtilliggende.
Om disse mere principielle ændringer anføres på grundlag af landbrugsministerens bemærkninger ved lovforslagets fremsættelse:
For så vidt angår statens afhændelser af jord på jordrentevilkår, gennemførtes den ændring, at der fremtidig ved hver jordafhændelse fastsættes et mindstebeløb for jordrenteværdien, således at jordrenten beregnes af dette mindstebeløb, når arealets grundværdi er lavere. Dette mindstebeløb skal normalt ikke kunne fastsættes højere end 4/5 af, hvad der ydes som jordkøbslån for tilsvarende jord.
Der tilstræbes herved en bedre økonomisk balance end hidtil mellem vilkårene for afhændelser mod jordrentesvarelse og afhændelser med jordkøbslån, og købernes valgfrihed mellem de to erhvervelsesformer, som har været delvis suspenderet siden 1951, genindførtes. Samtidig ophævedes den hidtidige hjemmel for staten til at afkræve jordrentekøberen et fikseret merbeløb for jorden.
De hidtil for jordrentebrug og for brug med konjunkturbestemt rentebetaling gældende pantsætnings- og retsforfølgningsbegrænsninger bortfalder for brug, der fremtidig oprettes, men opretholdes i en noget forenklet form for de hidtil oprettede brug, indtil de i disse indestående lån og dertil eventuelt knyttede efterbetalingskrav konverteres til vilkår, der i det væsentlige svarer til de nye lånevilkår for statslån til oprettelse af ny brug.
Denne konvertering, som bl. a. medfører en fremskyndet afvikling af restlånene samt en vis adgang til prioritering forud for statslånene, kan debitor til enhver tid af egen drift kræve gennemført, og den gennemføres obligatorisk ved det førstkommende ejerskifte på et brug, såfremt statslånene overgår til køberen.
I øvrigt er ejerskiftereglerne ændret således, at staten får øget mulighed for at lempe eller skærpe lånevilkårene ved en ny ejers overtagelse af statslånene. Herved tilsigtes dels at modvirke prisoverbud fra ukvalificerede, bedre bemidlede købere med deraf følgende opskruning af salgssummerne, dels at lette unge kvalificerede landmænds muligheder for at overtage bestående brug. Som en yderligere skærpelse af en renteforhøjelse over for en ukvalificeret køber er der indført hjemmel for at ændre renteformen fra konjunkturbestemt rente til fast rente, dog højst 7½ pct. årlig rente. Ved ejendommens genafhændelse til en kvalificeret køber kan rente- og afdragsskærpelserne bortfalde.
I særlige undtagelsestilfælde, f. eks. hvor en kvalificeret køber overtager et bestående statshusmandsbrug i afklædt og stærkt forsømt stand, er der åbnet adgang til at indrømme køberen en vis rentenedsættelse for højst 5 år som en hjælp til driftens retablering.
Ved at hjemle ydelse af supplerende statslån er der skabt mulighed for at fremme en frivillig sanering af brug med for ringe jordtilliggende gennem sammenlægning af sådanne ejendomme, for så vidt prisen for den inddragne jord ikke overstiger normal handelspris.
Endvidere er foretaget en ændring af statshusmandslovens regler om stempel- og gebyrfritagelser, således at disse begunstigelser fremtidig bortfalder i tilfælde, hvor stamparceller eller andre arealer ikke afhændes på statshusmandsvilkår, men på almindelige handelsvilkår.
Endelig er de i henhold til statshusmandsloven i de enkelte kommuner nedsatte tremandsudvalg ophævet, efter at disse udvalgs virksomhed i alt væsentligt var bortfaldet.
Loven gennemførtes ligesom den samtidig vedtagne udlånslov med støtte fra samtlige partier med undtagelse af det konservative folkeparti, hvis medlemmer af udvalget gav følgende motivering herfor i udvalgets betænkning:
„Et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kan ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse. Skønt den af landbrugsministeren nu nedsatte landbokommission bl. a. vil komme til at behandle jordlovgivningen, finder mindretallet, at man allerede nu under henvisning til den strukturændring, landbruget gennemgår i disse år, burde begrænse statens muligheder for at gøre forkøbsret gældende ved ejerskifte. Mindretallet kan ikke tiltræde, at man indfører begrebet driftstilskud til nyoprettede statshusmandsbrug. Mindretallet må endvidere stærkt vende sig mod, at man indfører en uopsigelig spærreprioritet og gør lånene uopsigelige fra debitors side også ved ejerskifte, ligesom mindretallet må gå imod, at man udvider administrationens muligheder for at ændre afdrags- og rentebetingelser efter bedømmelse af en ny ejers kvalifikationer."
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 104 stemmer, mens 20 medlemmer (KF og Rosing) undlod at stemme.