Loven træder i stedet for den tilsvarende lov nr. 154 af 11. maj 1954, hvorefter der kunne ydes lån til indkøbsforeninger for mindre jordbrugere indtil udgangen af finansåret 1959-60.
Den nye lov, der gælder finansårene fra 1960-61 til 1969-70, tilsigter at imødekomme ønsker, som var fremsat om tilvejebringelse af hjemmel for, at indkøbsforeningernes virksomhed fortsættes og udvides. Retningslinjerne for deres virksomhed ændres ikke, men man har under hensyn til den stedfundne prisudvikling og ønskeligheden af, at der kan købes større maskiner så som traktorer, sat indkøbsbeløbets maksimum væsentligt op, samtidig med at afdragstiden kan forlænges.
Landbrugsministeren anførte herom ved lovforslagets fremsættelse:
„Disse indkøbsforeninger blev oprettet i 1939, og der er i de forløbne år, sidst ved loven fra 1954, stillet i alt 25 mill. kr. til rådighed for det arbejde, som alle vist må erkende har virket tilfredsstillende og været af stor betydning for det mindre landbrug. Den nuværende lov herom udløber den 1. april 1960, og jeg vil gerne anbefale, at dette arbejde fortsættes, og at foreningerne får bedre mulighed for at støtte husmændene ved indkøb af besætning og driftsinventar, end de som følge af prisstigningen har haft i de senere år.
Det foreslås derfor, at den hidtidige grænse for indkøb for foreningens midler på indtil 2 500 kr. i almindelighed sættes op til 5 000 kr., dog ved indkøb af traktorer og større samlede maskinindkøb til 10 000 kr. Endvidere åbnes mulighed for en forlængelse af afdragstiden.
Som følge heraf vil foreningerne få brug for større midler end hidtil i forhold til den af medlemmerne tegnede garantikapital. Ganske vist er det også i forslaget anført, at garantitegningen skal forhøjes; men alligevel vil dette måske ikke være tilstrækkeligt, og man har derfor, også under hensyn til foreningernes store reservefonds, fundet det forsvarligt, som det anføres i bemærkningerne, at tillade, at foreningerne kan låne op til 4 X garantikapitalen imod tidligere højst 2 X.
Lånene foreslås ydet på samme vilkår som hidtil, dog at renten på grund af den almindelige forhøjelse af renteniveauet foreslås forhøjet fra 4 til 4½ pct. p. a.
Jeg skal endelig omtale ændringen i adgangen til at blive medlem af en indkøbsforening. Tidligere har man gang på gang på grund af stigningen i ejendomsvurderingerne måttet ændre den jordværdigrænse, der var fastsat for størrelsen af medlemmernes ejendom, men efter at der i lovgivningen om vurdering af fast ejendom er fastsat bestemte grundbeløb, har man ment, at et grundbeløb på 20 000 kr. for en ejendom vil være passende for afgrænsningen af, hvad man kalder det mindre landbrug.
Forslaget indebærer i øvrigt en videreførelse af de hidtidige indkøbsforeningers virksomhed, og det beløb, der tænkes stillet til rådighed for foreningerne i en 10 års periode, er på 25 mill. kr., hvortil kommer den rest, der henstår fra den tidligere ordning."
Ved lov nr. 105 af 15. marts 1939 med senere love blev der for finansårene fra 1939-40 til 1959-60 stillet 25 mill. kr. til rådighed for indkøbsforeningerne. Af disse midler havde foreningerne pr. 1. april 1959 lånt i alt 20 480 632 kr., og heraf henstod uafdraget et beløb af 15 653 901 kr. Lånene, der er optaget nogenlunde jævnt fordelt over de forløbne 20 år, afdrages med ¹⁄₂₅ årligt efter 5 års afdragsfrihed, så at de vil være fuldt tilbagebetalt i 1989.
Lovforslaget henvistes i folketinget til et udvalg, hvis flertal (regeringspartiernes udvalgsmedlemmer) indstillede det til vedtagelse med en redaktionel ændring, som var foreslået af landbrugsministeren og tiltrådt af hele udvalget.
Et mindretal, bestående af venstres og det konservative folkepartis repræsentanter i udvalget, stillede nogle ændringsforslag, hvorefter loven kun skulle have gyldighed i 2 år og rådighedsbeløbet begrænses til 5 mill. kr. plus de ca. 4,1 mill. kr., der henstod ubenyttet ved den hidtil gældende lovs udløbstid. Som grund herfor anførtes i betænkningen, at man ville „anse det for at være mest formålstjenligt at afvente det af landbrugsministeren bebudede forslag om en samlet finansieringsplan for hele landbruget".
Efter at landbrugsministerens ændringsforslag ved 2. behandling var vedtaget og mindretalsændringsforslagene forkastet, gik lovforslaget til en fornyet udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 84 stemmer, idet 62 medlemmer (V og KF samt de 2 grønlandske medlemmer) afholdt sig fra at stemme.