Loven har følgende indhold:

§ 1. Landbrugsministeren kan påbyde vaccination af pelsdyrbescetninger mod hvalpesyge, virus enteritis og andre ondartede smitsomme pelsdyrsygdomme inden for områder, hvor det skønnes, at fare for smitte er til stede.

Ministeren kan, såfremt omstændighederne taler derfor, påbyde vaccination af alle pelsdyrbesætninger her i landet mod de i stk. 1 nævnte sygdomme.

En pelsdyrejer kan fritages for påbud om vaccination, såfremt hans pelsdyr forinden er behørigt vaccineret med en vaccine af samme type som den påbudte.

De i stk. 1 og 2 nævnte beføjelser udøves af ministeren efter forhandling med Dansk Pelsdyravlerforening.

Ministeren kan forbyde, at der inden for et nærmere fastsat tidsrum føres pelsdyr ind i de i stk. 1 nævnte områder, medmindre dyrene ifølge en medfølgende dyrlægeattest er vaccineret efter de herom gældende bestemmelser.

§ 2. Vaccination mod de i § 1 nævnte sygdomme skal foregå i overensstemmelse med de af landbrugsministeren herom givne forskrifter.

Ved vaccination må kun anvendes vaccine, der udleveres fra statens veterinære serumlaboratorium.

Ministeren fastsætter prisen for vaccinen og de nærmere regler for dens anvendelse.

Indførsel her til landet af vaccine mod de i § 1 nævnte sygdomme må kun finde sted med ministerens tilladelse og på nærmere af ham fastsatte betingelser.

§ 3. Vedkommende pelsdyrejer skal vederlagsfrit stille den fornødne medhjælp til rådighed for dyrlægen ved dyrenes vaccination. Opfylder han ikke denne forpligtelse, kan veterinærdirektoratet på hans regning antage den fornødne medhjælp.

Såfremt en pelsdyrejer modsætter sig påbudt vaccination, skal denne gennemføres ved politiets foranstaltning.

§ 4. Udgifterne til vaccination, der påbydes i medfør af § 1, afholdes af pelsdyrejeren.

§ 5. Landbrugsministeren kan pålægge enhver dyrlæge inden for dennes praksisområde at medvirke til gennemførelsen af påbudte vaccinationer.

Dyrlægens betaling fastsættes ved forhandling mellem Dansk Pelsdyravlerforening og Den danske Dyrlægeforening. Såfremt enighed mellem disse ikke kan opnås, fastsætter ministeren betalingen.

§ 6. Såfremt påbudt vaccination medfører dyrets død som umiddelbar følge og dette er sandsynliggjort ved en af statens veterinære serumlaboratorium udfærdiget og af veterinærdirektoratet godkendt syge- og obduktionserklæring, skal der af det offentlige ydes erstatning i overensstemmelse med reglerne i § 8 i lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene. Erstatning udredes dog i disse tilfælde fuldt ud af statskassen.

§ 7 indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af loven.

§ 8. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft straks.

Som begrundelse for lovens bestemmelser anførte landbrugsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„I 1958 påvistes for første gang udbrud af virus enteritis hos mink her i landet. Udbruddene forekom på 4 minkfarme i Jylland.

I 1959 optrådte denne sygdom, der er en overordentlig smitsom sygdom, og som først og fremmest angriber minkhvalpe, på ny i en række tilfælde både i Jylland og på øerne.

Man har ingen effektive medikamenter til behandling af mink angrebet af virus enteritis, men sygdommen kan derimod bekæmpes ved forebyggende vaccination.

I løbet af sommeren 1959 blev ca. 490 000 mink eller ca. halvdelen af hele den danske minkbestand vaccineret mod virus enteritis, idet pelsdyravlerne var klar over, at det var nødvendigt at træffe modforholdsregler til imødegåelse af de meget alvorlige følger, sygdommen medfører. Sygdommen angriber først og fremmest minkhvalpe, og man har eksempler på, at fra 10 til 80 pct. af hvalpene på en angrebet farm kan dø.

Vaccinen fremstilles i Canada, og man mener, at de meget tabvoldende udbrud af sygdommen blandt ikke fravænnede minkhvalpe kan undgås ved vaccination af avlstæverne før eller lige i begyndelsen af drægtighedsperioden, d. v. s. senest 1. marts.

Den anvendte vaccine har efter foreliggende oplysninger overalt, hvor den har været brugt, vist sig at være overordentlig effektiv.

Når der af Dansk Pelsdyravlerforening er fremsat ønske om lovhjemmel til at påbyde vaccination af pelsdyr mod virus enteritis, skyldes det, at en vaccination på frivilligt grundlag ikke kan forventes gennemført i fuldt omfang og derfor ikke giver minkbestanden som helhed den nødvendige beskyttelse mod sygdommen.

Da man ikke kan se bort fra muligheden af, at det også kan vise sig hensigtsmæssigt at vaccinere mod andre ondartede smitsomme pelsdyrsygdomme, åbner lovforslaget mulighed for også at påbyde vaccination mod hvalpesyge og andre ondartede smitsomme pelsdyrsygdomme.

Lovforslaget er tiltrådt af Dansk Pelsdyravlerforening og har tillige været forelagt Landbrugsrådet, De samvirkende danske Landboforeninger og De samvirkende danske Husmandsforeninger, der ikke har haft bemærlminger til lovforslaget."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier.

Det vedtoges uændret og enstemmigt.