Loven svarer nøje til den for høståret 1959-60 gældende ordning (årbog 1958-59, side 137) og tilsigter ligesom denne at sikre avlerne af rug og hvede mulighed for at sælge deres brødkorn til faste priser.

Staten påtager sig pligt til straks fra høstårets begyndelse at aftage brødkorn, der kan betegnes som gode, sunde varer; men for at gøre landmændene interesseret i ikke at aflevere hele deres brødkornsavl ved høstårets begyndelse fastsættes der ligesom tidligere et halvmånedligt lagerlejetillæg.

Foruden bestemmelserne om brødkorn indeholder loven tilsvarende bestemmelser som i den hidtil gældende lov om udligningsafgift på indført foderhorn og på indført mælkepulver til foderbrug.

Under lovforslagets behandling i udvalget blev der herudover opnået enighed om at indføje en ny bestemmelse, der har til formål at stille danske eksportvirksomheder lige i konkurrencen med lignende virksomheder i andre lande derved, at der skabes mulighed for en udligning af den af kornloven bevirkede merpris på dansk mel.

Bestemmelsen, der indsattes som et nyt stk. 3 i lovens § 3, har følgende indhold:

„Ved udførsel her fra landet af varer, der er fremstillet af dansk hvede- eller rugmel, kan landbrugsministeren af den i stk. 2 omhandlede afgift yde en godtgørelse, svarende helt eller delvis til merprisen for det anvendte danske mel."

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 118 stemmer mod 4 (DK), mens 5 medlemmer (Axel Sørensen, Morten Larsen, Aksel Larsen og de 2 grønlandske medlemmer) undlod at stemme.