L 21 Lov om ændring i lov om afgift af spiritus, vin og øl.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1959-60
Status: Stadfæstet
Lov nr. 41 af 18-02-1960
Ved loven, der gennemførtes i forbindelse med det af finansministeren den 10. november 1960 fremsatte forslag til lov om ændringer i toldloven (se ovenfor under nr. 18), foretoges en til ændringerne i spiritustolden svarende nedsættelse af spiritusafgiften, således at afgiften for her i landet fremstillet spiritus nedsattes fra 27 kr. 50 øre til 27 kr. pr. liter af 100 pct. styrke og for indført spiritus fra 13 kr. 75 øre til 13 kr. 50 øre pr. liter af 50 pct. styrke og derunder.

Loven, der er en konsekvens af de samtidig vedtagne ændringer i toldloven, gennemførtes af de samme partier, som medvirkede til gennemførelsen af disse.
Partiernes ordførere
Peter Nielsen (S), Henry L. W. Jensen (V), Ove Weikop (KF), Aage Fogh (RV) og Niels Andersen (DR)