Lovforslaget var i alt væsentligt i overensstemmelse med det i folketingsåret 1958-59 fremsatte lovforslag, om hvis indhold der henvises til årbog 1958-59, side 467. På grundlag af arbejdet i det udvalg, hvortil lovforslaget dengang havde været henvist, var der dog foretaget følgende ændringer:

I § 2 var der indsat en bestemmelse om nedsættelse af et særligt parlamentarisk udvalg med den opgave at følge arbejdet inden for det samlede civile beredskab. Det var i øvrigt regeringens agt på tilsvarende måde at forelægge spørgsmål vedrørende civilforsvarets arbejde for det omhandlede udvalg.

Endvidere var bestemmelsen om nedsættelsen af et særligt koordineringsudvalg udgået. Det var fortsat tanken at nedsætte et sådant udvalg, men under hensyn til, at dets opgave vil være af rådgivende karakter over for regeringen og det foreslåede sekretariat, havde man fundet det rigtigst at lade spørgsmålet om udvalgets nedsættelse og sammensætning m. v. bero på regeringens afgørelse.

Paragraffen havde herefter følgende affattelse:

„Det påhviler de enkelte ministre, hver inden for sit administrationsområde, at gennemføre det planlægningsarbejde og træffe de foranstaltninger, som til enhver tid måtte være påkrævet med henblik på tilrettelæggelsen af landets civile beredskab.

Til koordinering af planlægningsarbejdet inden for det civile beredskab og af de dermed følgende foranstaltninger og til gennemførelse af den del af arbejdet, der ikke varetages af andre styrelser, oprettes et sekretariat, der står direkte under statsministeren.

Der nedsættes ved begyndelsen af hvert folketingsår og efter afholdelse af folketingsvalg et udvalg på 11 medlemmer, valgt af folketinget blandt dets medlemmer. Det påhviler statsministeren over for udvalget at redegøre for mere betydende foranstaltninger, som gennemføres i medfør af lovens bestemmelser, ligesom der til udvalget skal afgives en årlig beretning om det inden for det samlede civile beredskab udførte arbejde."

I § 4 om borgernes pligt til at stille deres ejendom til rådighed for samfundet var det i overensstemmelse med bemærkningerne til det oprindeligt fremsatte forslag i lovteksten udtrykkeligt angivet, at bestemmelsen alene har relation til fast ejendom.

I § 5 var optaget en udtrykkelig bestemmelse i stk. 2, hvorefter spørgsmålet om påbud med henblik på sikring, flytning eller spredning af varebeholdninger og opretholdelse af minimumslagre samt i forbindelse hermed stående erstatningsspørgsmål skal optages til forhandling med den pågældende virksomhed eller organisation, forinden påbuddet gennemføres.

I stk. 3 var foretaget en ændring, der tilsigtede at tydeliggøre, at bestemmelsen ikke pålægger de private virksomheder, som modtager påbud af udgiftkrævende art, en bevisbyrde ud over den, der følger af almindeligt gældende regler.

I øvrigt var i stk. 3 og 4 foretaget enkelte redaktionelle ændringer.

Ved lovforslagets fremsættelse udtalte statsministeren bl. a.:

„Jeg har med folketingsudvalget drøftet spørgsmålet om en generel fuldmagtslovgivning med henblik på en egentlig krisesituation. Som jeg anførte ved fremsættelsen i fjor, har regeringsudvalget for civilt beredskab ment at burde optage spørgsmålet om en sådan fuldmagtslovs indhold og tidspunktet for dens gennemførelse og ikrafttræden til overvejelse, og jeg håber, at en drøftelse fortsat vil kunne finde sted i det parlamentariske udvalg, der foreslås nedsat efter lovforslagets § 2."

Efter 1. behandling, hvorunder kun Fuglsang (DK) gik imod lovforslaget, henvistes dette til et udvalg, der indstillede det til vedtagelse uændret.

Uden at være gjort til genstand for forhandling ved 2. behandling gik lovforslaget direkte til 3. behandling, hvor det vedtoges med 126 stemmer mod 4 (DK).