Ved loven gennemførtes visse ændringer i loven om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme, således som denne er bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 237 af 9. juli 1958. (Ny lovbekendtgørelse indeholdende de seneste ændringer udsendt som bekendtgørelse nr. 305 af 1. august 1960).

Den vigtigste af disse ændringer vedrørte bestemmelserne om konjunkturtillægget i lovens § 56. Ifølge de hidtil gældende regler skulle der ved beregningen af den afgiftspligtige grundstigning gives et tillæg til grundbeløbet, svarende til den almindelige stigning i grundværdierne siden 10. almindelige vurdering pr. 1. oktober 1950. Efter 11. almindelige vurdering pr. 1. september 1956 beregnedes dette tillæg til 30 pct.

Reglerne for beregningen af dette tillæg for den almindelige prisstigning var efter de hidtil gældende regler udformet således, at man fra beregningen af stigningsprocenten undtog nogle områder, hvor grundværdistigninger, der hidrørte fra særlige årsager, gjorde sig stærkt gældende, nemlig København, Frederiksberg, Københavns amtsrådskreds samt de største provinsbyer og deres forstæder.

Disse beregningsregler blev ved den her omhandlede lovændring erstattet med en bestemmelse om, at der ved 12. almindelige vurdering pr. 1. september 1960 skal gives enhver ejendom et fast lovbestemt tillæg til ejendommens grundbeløb på 55 pct., beregnet af grundbeløbet, mens spørgsmålet om, hvilke tillæg til grundbeløbet der skal gælde efter 13. almindelige vurdering pr. 1. september 1964, vil være at forelægge folketinget i folketingsåret 1963-64.

Samtidig gennemførtes den ændring, at der af forbedringer, for hvilke der første gang gives fradrag ved 12. alm. vurdering pr. 1. september 1960, kun beregnes et tillæg på i alt 10 pct., mens der beregnes konjunkturtillæg som hidtil af forbedringer, for hvilke der allerede er givet fradrag forud for 12. alm. vurdering.

Af de øvrige ændringer skal anføres, at der ved indsættelse af et nyt nr. 12 i lovens § 2, stk. 2, åbnes adgang til omvurdering i tilfælde, hvor der for ejendomme er konstateret en i forhold til vurderingen særlig høj pris.

Endvidere er der under hensyn til den interesse, der for såvel købere som sælgere knytter sig til at få så fuldstændige oplysninger som muligt om størrelsen af den afgiftspligtige grundstigning, der vil komme til at påhvile et areal, hvorom der tænkes handlet, ved indsættelse af et nyt stykke efter lovens § 8, stk. 2, skabt mulighed for, at en ejer, der agter at sælge et areal, der ikke er særskilt vurderet på salgstidspunktet, på et så tidligt tidspunkt som muligt kan få oplysning hos vurderingsmyndighederne om arealets vurdering og om den afgiftspligtige grundstigningsskyld, der på salgstidspunktet vil påhvile arealet. (Denne bestemmelse indsattes under udvalgets behandling af lovforslaget).

Endvidere er der foretaget en ændring af lovens § 64, stk. 3, som tilsigter at effektivisere de i loven indeholdte bestemmelser, der har til formål at værne køberne af faste ejendomme og sikre, at grundstigningsskylden bliver taget behørigt i betragtning ved fastsættelsen af vederlaget til sælgeren.

Endelig er der foretaget en ændring i lovens § 69, stk. 1 a, hvorved den tidligere bestemmelse, hvorefter fritagelse for grundstigningsskyld for parcelhuse kun skulle gives på visse betingelser, når grundværdien oversteg 30 kr. pr. m2, er bortfaldet, så at der herefter gives samme fritagelse, uanset om grundværdien er over eller under 30 kr. pr. m2. Fritagelsesbeløbet 6 000 kr. er samtidig forhøjet til 7 000 kr. En tilsvarende forhøjelse er foretaget for så vidt angår den maksimale grundværdi for de kolonihaver og sommerhuse, for hvis vedkommende der kan blive tale om fritagelse for grundstigningsskyld (§ 69, stk. 1 c).

Finansminister Philip gav ved lovforslagets fremsættelse følgende motivering for de foreslåede ændringer i loven om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme:

„Der har i det sidste par år fundet en meget kraftig stigning sted i grundpriserne især i området omkring København og de større købstæder og i områder, hvor der sker udstykning til sommerhusgrunde. Grunden til denne udvikling har først og fremmest været den gode beskæftigelse og det stigende velstandsniveau, der har animeret efterspørgslen efter eget hus og sommergrund betydeligt.

For at imødegå de uheldige virkninger af grundværdistigningerne har regeringen fundet det påkrævet, at der træffes foranstaltninger, som dels kan sikre, at samfundet i større omfang end efter de gældende regler får andel i grundværdistigningerne, og dels kan give anledning til, at udbuddet af byggegrunde forøges, så der herigennem kan lægges en dæmper på prisstigningerne.

Dette lovforslag udgør et led i den kreds af lovforslag, der tilsammen har til formål at dæmme op for den spekulation i ejendomspriserne, der for tiden finder sted, og — i det omfang dette ikke lykkes — at inddrage dele af sådan spekulationsgevinst til det offentlige."

Finansministeren understregede derefter lovforslagets nære sammenhæng med de af ham selv og andre ministre samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om særlig indkomstskat (se nærmest foregående sag), om vilkår for salg af jord i offentlig eje (se side 467), om udbygning af det storkøbenhavnske S-banenet (se side 473) og om planlægning af Køge Bugt-området (se side 470).

Lovforslaget mødte under behandlingen i folketinget stærk modstand fra venstre og det konservative folkeparti. De to partiers medlemmer af udvalget motiverede denne modstand ved i udvalgets betænkning at fremsætte en mindretalsudtalelse, hvori bl. a. følgende fremhævedes:

„De under udvalgets behandling af lovforslaget fremkomne oplysninger viser, at det foreliggende lovforslag er uegnet til at begrænse prisstigninger på jord, men — som grundstigningsskylden hidtil har gjort — snarere vil forstærke prisstigningen.

Mindretallet har under udvalgsbehandlingen anvist veje, ad hvilke et større udbud af jord kunne opnås, herunder navnlig en ændring af byggezonegrænserne.

Det er under udvalgsbehandlingen blevet klargjort, at et stadigt stigende antal landbrugsejendomme og et stort antal landarbejderboliger vil blive ramt af grundstigningsskyld.

Mindretallet gør opmærksom på det forhold, at den i lovforslagets § 1, nr. 6, nævnte procent, 55, der træder i stedet for det tidligere konjunkturtillæg, ikke giver den fritagelse for beskatning af konjunkturstigningen på landbrugsjord siden sidste — 11. almindelige — vurdering, som selve denne lovgivnings begrundelse, beskatning af den samfundsskabte stigning, forudsætter, men beskatter en del af den stigning i jordprisen, der er en følge af inflationen."

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 91 stemmer (S, RV, DR, DK og SF) mod 65 (V, KF og Thorkil Kristensen).