Ved behandlingen af forslaget til den i 1958-59 gennemførte lov nr. 182 af 5. juni 1959 om et levnedsmiddelinstitut m. m. stilledes fra venstres og det konservative folkepartis side en række ændringsforslag, som det nærmere er omtalt i årbog 1958-59, side 216. Disse ændringsforslag genoptoges ved fremsættelsen af nærværende lovforslag, om hvilket Poul Claussen (KF) som ordfører for forslagsstillerne udtalte:
„Da loven i fjor var til behandling her i tinget, fremsatte venstre og det konservative folkeparti en række ændringsforslag, hvorved den da foreslåede bemyndigelse til ministeren til at oprette en selvstændig institution til udførelse af levnedsmiddeltoksikologiske undersøgelser bortfaldt. Da denne bemyndigelse endnu ikke ses at være udnyttet af ministeren og under hensyn til de betydelige omkostninger, som er forbundet med oprettelsen af et sådant toksikologisk institut, genfremsættes disse ændringsforslag hermed som lovforslag. Forslagsstillerne finder det uheldigt, at levnedsmiddeltoksikologiske undersøgelser ved instituttets oprettelse vil blive løsrevet fra deres naturlige forbindelse med andre beslægtede forskningsområder, ligesom vi finder lovens sammenblanding af administrative kontrolopgaver og videnskabeligt forskningsarbejde særdeles uheldig.
Med disse bemærkninger tillader jeg mig at indstille lovforslaget, der også må ses som et led i de to oppositionspartiers sparebestræbelser, til tingets velvillige behandling."
I bemærkningerne til lovforslaget anførtes:
„Ved nærværende forslag til lov om ændring af lov nr. 182 af 5. juni 1959 om et levnedsmiddelinstitut m. m. udgår af nævnte ov indenrigsministerens bemyndigelse til at oprette en institution il udførelse af levnedsmiddeltoksikologiske og dermed beslægtede elcsperimentelle undersøgelser og til at tilvejebringe nye selvstændige lokaler for denne institution. Derimod bevares samme lovs bemyndigelse til at oprette et statens centrallaboratorium for levnedsmiddelkontrol m. v., hvori indgår statens praktisksundhedsmæssige undersøgelser og statens vitaminlaboratorium.
Forslagsstillerne understreger nødvendigheden og ønskeligheden af en effektiv levnedsmiddelkontrol både af hensyn til forbrugerne her i landet og til eksporten. En sådan kontrol må naturligvis hvile på forudgående forskning og til stadighed tilpasses de videnskabelige fremskridt, forskningen tilvejebringer.
Man finder imidlertid ikke, at den i loven fastlagte ramme for denne forskning er den mest hensigtsmæssige eller den økonomisk bedste, og skal i denne forbindelse pege på, at tilvejebringelsen af et toksikologisk laboratorium som led i den kgl. veterinær- og landbohøjskoles forestående udbygning fra højskolens side synes at blive tillagt stor betydning, hvorfor en snarlig oprettelse af et sådant må forudses.
Oprettelsen af såvel en toksikologisk forskningsinstitution under sundhedsstyrelsen som et toksikologisk laboratorium ved landbohøjskolen vil imidlertid medføre et meget bekosteligt dobbeltarbejde og et spild af højt kvalificeret arbejdskraft, som netop på baggrund af mangelen på teknisk uddannet arbejdskraft må forekomme urimeligt, så meget mere som der allerede i dag i et vist omfang finder levnedsmiddeltoksikologisk forskning sted på en række laboratorier tilknyttet forskellige institutioner, herunder landbohøjskolen ....
Såfremt oprettelsen af et toksikologisk institut under sundhedsstyrelsen til sin tid vil bevirke en flytning af den toksikologiske forskning fra de institutioner, hvorunder den i dag finder sted, til sundhedsstyrelsen samt eventuelt en opgivelse af at tilvejebringe et toksikologisk laboratorium under landbohøjskolen, hvor dette forskningsområde naturligt ville indgå som et led i højskolens videnskabelige arbejde i øvrigt, må forslagsstillerne anse dette for en uhensigtsmæssig og uøkonomisk forskydning af det levnedsmiddeltoksikologiske forskningsarbejde. Man må således pege på det uheldige i, at de levnedsmiddeltoksikologiske undersøgelser ved en sådan udvikling løsrives fra deres naturlige sammenhæng med andre videnskabelige forskningsområder, og herudover vende sig imod den sammenblanding af administrative kontrolopgaver og videnskabeligt forskningsarbejde, som den nugældende lov er et udtryk for.
På denne baggrund foreslås den i den nugældende lovs § 1 indeholdte bemyndigelse til indenrigsministeren begrænset som i forslaget anført og de følgende paragraffer samt lovens titel ændret i overensstemmelse hermed.
Ved forelæggelsen i oktober 1958 af forslaget til den nugældende lov blev udgifterne ved oprettelsen af et statens institut for levnedsmiddeltoksikologi m. v. og et statens centrallaboratorium for levnedsmiddelkontrol anslået til tilsammen 11 mill. kr., hvoraf den væsentligste del vedrørte instituttet for levnedsmiddeltoksikologi. Hertil kommer driftsudgifter for de pågældende institutioner på 1 mill. à 2 mill. kr. årligt. De siden da skete prisstigninger vil formentlig betyde, at disse udgifter i dag må anslås noget højere. En begrænsning i indenrigsministerens bemyndigelse som foreslået må derfor skønnes i sig selv at ville medføre en mindreudgift for staten på ca. 8 mill. kr., idet bemærkes, at oprettelsen af et statens institut for levnedsmiddeltoksikologi endnu ikke er påbegyndt."
Indenrigsministeren betegnede ved sagens 1. behandling lovforslaget som „en dårligere løsning end den, der er fastlagt i loven om levnedsmiddelinstituttet, som vil give mulighed for på et sted at få et samlet overblik over den sundhedsfare, der er knyttet til anvendelse af fremmede stoffer i levnedsmidler, hvad jeg må tillægge meget stor værdi. Lovforslaget vil heller ikke kunne medføre en mere økonomisk løsning af de forudsatte opgaver, medmindre man på forhand vil begrænse omfanget og dermed effektiviteten og nytten af undersøgelserne. Loven blev gennemdiskuteret og vedtaget for ¾ år siden, og vi er i gang med forberedelserne, og det vil være ganske urimeligt nu at give sig til at ændre noget på det, man dengang vedtog."
Også partiordførernes stilling til sagen var stort set den samme som i den foregående folketingssamling.
Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning.