Lovforslaget gik ud på følgende:

1) De i lov om offentlig forsorg § 194, stk. 1, indeholdte indtægtsgrænser for retten til forskudsvis udbetaling fra det offentlige af underholdsbidrag til børn foresloges ophævet for enligstillede mødre, som er alene om barnets forsørgelse.

2) Det normale maksimumsbeløb for den ved § 282 hjemlede underholdshjælp i særlige tilfælde til kvinder, der bliver enker efter det fyldte 50. år, og til enlige mødre med børn under 18 år foresloges forhøjet fra 85 pct. af folkepensionsbeløbet til det beløb, der ydes enker i henhold til § 3 i lov om pension og hjælp til enker m. fl.

3) Det i § 297 omhandlede normale maksimum for kommunehjælp foresloges forhøjet fra 85 pct. af folkepensionsbeløbet til det fulde folkepensionsbeløb.

Lovforslaget begrundedes ved fremsættelsen på forslagsstillernes vegne af Ragnhild Andersen (DK), der bl. a. udtalte:

„Min gruppe har ved mange tidligere lejligheder foreslået, at enker og enlige mødre sikres ret til at få det fulde børnebidrag, som en fader er pligtig at betale, udlagt af det offentlige uanset moderens fortjeneste, for så vidt hun ikke modtager bidraget af faderen og er alene om barnets eller børnenes forsørgelse.

Min gruppe har ved flere lejligheder foreslået primært, at indtægtsgrænserne skulle bortfalde, og subsidiært, at de skulle forhøjes op til sygekassegrænsen. Da vi fortsat finder det urimeligt, at de enlige mødre ved en beskeden indtægt helt eller delvis mister dette for barnets forsørgelse nødvendige tilskud, har vi fremsat forslag om dets fulde ophævelse i lighed med, hvad også betænkningen „Den enlige moder" gik ind for.

Forslaget om højere uddannelses- og underholdshjælp til vanskeligt stillede enlige mødre fremsatte vi ved behandlingen af forslaget til lov om pension og hjælp til enker m. fl. tillige med flere andre ændringsforslag. Det er fortsat vor opfattelse, at denne hjælp er for karrigt tilmålt til, at vanskeligt stillede mødre kan klare forsørgelsen af familien, idet denne hjælp som bekendt er 15 pct. lavere end den beskedne enkepension. Vort forslag går derfor ud på at forhøje hjælpen, så den kommer op på samme størrelse som enkepensionen og folkepensionen til en enligstillet.

Det tredje forslag indeholder en forhøjelse af kommunehjælpens maksimum, der i lighed med underholdshjælpen til enlige mødre i forsorgsloven er fastsat til 85 pct. af folkepensionens grundbeløb. Også dette forslag har vi tidligere stillet som ændring til forsorgsloven. Vi finder stadig, at kommunehjælpens maksimum er for lavt til, at langvarigt arbejdsløse eller syge kan klare dagen og vejen for denne beskedne hjælp, og da man jo for tiden er i færd med at forhøje den almindelige arbejdsløshedsunderstøttelse, finder vi det på sin plads, at også kommunehjælpen forhøjes, således at maksimum hæves til folkepensionens grundbeløb, altså fra 85 pct. af denne til 100 pct."

Lovforslaget behandledes sammen med det af socialministeren fremsatte forslag til lov om ændring i lov om offentlig forsorg, lov om folkeforsikring, lov om invalide- og folkepension og lov om pension og hjælp til enker m. fl. (vedrørende adgang til forskudsvis udbetaling af underholdsbidrag m. v.).

Socialministeren, der ikke kunne tiltræde det heromhandlede forslag, udtalte ved sagens 1. behandling:

„Det vigtigste punkt i det af forskellige ærede medlemmer af det kommunistiske parti fremsatte lovforslag om ændringer i forsorgsloven må formentlig siges at være forslaget om ophævelse af indtægtsgrænserne ved forskudsvis udbetaling af bidrag til enlige mødre.

Dette forslag vil i væsentlig grad blive imødekommet ved gennemførelsen af det af mig fremsatte forslag om ændring af forsorgslovens indtægtsgrænser, som danner det tilstrækkelige grundlag for en endelig beslutning.

Jeg kan heller ikke acceptere de samtidig stillede forslag om en forhøjelse af den trangsbestemte enkehjælp og kommunehjælp, således at hjælp af denne art principielt skal udbetales med et til enke- og folkepensionen svarende beløb. I forbindelse hermed vil jeg henlede opmærksomheden på, at der er adgang til at yde enker kommunehjælp ud over den i loven fastsatte 85 pct.s grænse. Som bekendt opererer loven også med et såkaldt rådighedsbeløb til ydelse af supplerende hjælp. Dette beløb udgør 15 pct. af den ydede ordinære hjælp. I det omfang denne rådighedssum udnyttes, kommer den ydede hjælp faktisk til at ligge meget nær ved enke- og folkepensionen."

Lovforslaget henvistes sammen med det af socialministeren fremsatte lovforslag til et udvalg, der i betænkningen enstemmigt indstillede lovforslaget til forkastelse.