Efter lov nr. 264 af 27. maj 1950 om folkebiblioteker, jfr. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. april 1959, skal hjemlån fra et folkebibliotek være vederlagsfrit for alle beboere inden for bibliotekets virkeområde.

Nærværende lovforslag gik ud på at ændre bestemmelsen således, at den kom til at lyde:

"Adgang til hjemlån fra biblioteket skal gives alle beboere inden for dets virkeområde imod betaling af en årlig lånerafgift på 5 kr. For værnepligtige inden for området skal adgang til hjemlån dog gives vederlagsfrit. Adgang til hjemlån fra et børnebibliotek eller et folkebiblioteks børneafdeling skal ligeledes gives vederlagsfrit til børn under 15 år inden for virkeområdet."

Lånerafgiften skulle opkræves af bibliotekerne og fradrages statstilskuddet.

Som ordfører for forslagsstillerne begrundede Gertie Wandel (KF) ved fremsættelsen lovforslaget således:

„Efter finanslovforslaget for 1960-61 er statens tilskud til bibliotekerne 17,6 mill. kr. Efter fradrag af hjemlånsafgiften vil statens tilskud andrage 14,6 mill. kr. Da kommunernes tilskud i samme tidsrum er anslået til 24 mill. kr., bliver det i alt godt 38 mill. kr., som folkebibliotekerne ventes at få som støtte i det kommende år.

Det er et meget stort tilskud, men det er et tilskud, som de to partier er ganske enige om at folkebibliotekerne skal have. Folkebibliotekerne er en så stor faktor i vor folkeoplysning, at denne støtte er ganske naturlig, men forslaget om den beskedne lånerafgift er et led i den besparelsespolitik, som vore partier fører for at bringe skatteborgerne en virkelig skattelettelse.

Jeg vil gerne bede det høje folketing lægge særlig mærke til ordet „hjemlån". Det er nemlig ikke således, at man skal betale en lånerafgift på 5 kr. for at komme ind og bruge folkebibliotekerne; inden for bibliotekets mure er der lejlighed til at låne alle bøger, studere alle tidsskrifter og drive studier i studierum og læsesale efter selv de allerkostbareste værker. Det er således kun selve hjemlånet, vi ønsker belastet med denne beskedne sum på 5 kr."

Undervisningsministeren kunne ikke gå med til den foreslåede låneafgift, som et flertal havde modsat sig, da loven om folkebiblioteker blev revideret i folketingsåret 1958-59. Han mente i øvrigt, at afgiften ville indbringe væsentlig mindre end anslået.

„Efter lovforslaget regnes der med, at den foreslåede lånerafgift på 5 kr. årlig for alle lånere undtagen børn under 15 år og værnepligtige vil indbringe ca. 3 mill. kr. om året. Dette er dog vistnok noget højt anslået. Ganske vist er antallet af voksne lånere her i landet efter den seneste opgørelse godt og vel 600 000, men erfaringerne fra udlandet viser, at man må regne med, at indførelsen af en lånerafgift, selv om den er af en forholdsvis ringe størrelse, fører til et fald i lånertallet på op mod 50 pct., medens omvendt afskaffelsen af en hidtil eksisterende lånerafgift har fået lånertallet til at stige ganske betydeligt. Man må således regne med — hvad den ærede ordfører for forslagsstillerne også gjorde — at hvor der eksisterer en sådan lånerafgift, vil flere familiemedlemmer benytte samme lånerkort i stedet for at have hvert sit, og mange mennesker, der kun lejlighedsvis har brug for at søge oplysninger på bibliotekerne, vil ikke betale for et lånerkort, men nøjes med at benytte bøgerne på læsesalen eller skaffe sig dem ved bekendtes hjælp.

Det kan efter sagkyndiges mening anslås, at lånertallet, hvis man indfører en 5 kr.s afgift, vil falde til ca. 400 000, og afgiften vil således kun indbringe ca. 2 mill. kr.

Men hertil kommer, at de tilskud, der ydes de fleste sognebiblioteker og en række købstadbiblioteker fra de lokale biblioteksforeninger, må antages at falde bort. Det drejer sig om ca. 600 000 kr., der ydes som frivilligt bidrag fra biblioteksforeningernes medlemmer, og hvis de pågældende bibliotekers standard skal opretholdes, må kommunerne yde et tilsvarende beløb som erstatning.

Endelig er det uundgåeligt, at afgiftens indførelse vil medføre betydelige udgifter til administration. Man må anslå merudgiften til at blive ca. 500 000 kr., som fordeles på stat og kommune. Alt i alt må man således regne med, at besparelsen for stat og kommuner under ét ved indførelse af den foreslåede lånerafgift kun vil blive på ca. 1 mill. kr."

Også af principielle grunde måtte ministeren tage afstand fra lånerafgiften, hvilket nærmere begrundedes.

Lovforslaget anbefaledes ved 1. behandling af ordførerne for de to forslagsstillende partier, mens de øvrige ordførere gik imod det.

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, hvis flertal (regeringspartiernes repræsentanter), efter at der var afholdt 1 møde, indstillede det til forkastelse, mens mindretallet foreslog det vedtaget uændret.

Ved 3. behandling forkastedes lovforslaget med 88 stemmer mod 52 (V og KF). Det var dermed bortfaldet.