Lovforslaget havde følgende indhold:

§ 1. Med det formål at bistå de kommuner i området langs Køge Bugt, som må forventes at blive omfattet eller berørt af en kommende bydannelse i området, med at tilvejebringe et grundlag for de enkelte kommuners byplanlægning, at samordne byplanlægningen af området med hensyn til dets anvendelse m. v. og at sikre områdets udbygning i en hensigtsmæssig tidsfølge bemyndiges boligministeren til for området langs Køge Bugt i Glostrup, Brøndbyernes, Vallensbæk, Torslunde-Ishøj, Greve-Kildebrønde, Karlslunde-Karlstrup, Havdrup-Solrød og Jersie-Skensved kommuner at nedsætte et udvalg. Med tilslutning af byplannævnet, jfr. § 4 i bekendtgørelse nr. 242 af 30. april 1949 af lov om byplaner, kan områder i andre kommuner, der berøres af den pågældende bydannelse, inddrages under udvalget.

Boligministeren beskikker udvalgets formand. Udvalgets medlemmer udpeges efter indstilling fra de pågældende kommunalbestyrelser og amtsråd samt efter indstilling fra statslige og andre myndigheder. Til udvalget knyttes den fornødne teknisk sagkyndige bistand.

§ 2. Udvalget skal i samarbejde med kommunalbestyrelserne, herunder vedkommende amtsråd, og med andre myndigheder tilvejebringe et forslag til en dispositionsplan for området. Dette forslag skal tiltrædes af boligministeren, som forinden skal indhente byplannævnets tilslutning. Kommunalbestyrelserne skal ved udarbejdelsen af byplaner følge den tiltrådte dispositionsplan for området.

I det omfang, hensynet til en samlet planlægning af området tilsiger det, kan boligministeren efter udvalgets indstilling og med tilslutning af byplannævnet bemyndige udvalget til helt eller delvis at udøve de beføjelser i henseende til tilvejebringelse af forslag til byplaner, som ellers i henhold til byplanloven varetages af vedkommende kommunalbestyrelse.

De af udvalget udarbejdede forslag til byplaner skal godkendes af boligministeren, jfr. byplanlovens § 1. For så vidt angår udvalgets forslag til byplaner, hvis område er beliggende i flere kommuner, indhenter boligministeren forinden godkendelsen en erklæring fra byplannævnet.

Boligministeren bemyndiges til efter indstilling fra udvalget at fastsætte de nærmere regler for de kommunale myndigheders medvirken ved de i § 2 omhandlede forslags udarbejdelse og administration.

§ 3. I samarbejde med byudviklingsudvalget for Københavnsegnen og kommunalbestyrelserne udarbejder udvalget forslag til den tidsfølge, i hvilken området bør udbygges.

§ 4. Udvalget skal yde kommunalbestyrelserne vejledning i anliggender af betydning for byplanernes administration og gennemførelse og med hensyn til udbygning af området efter den i henhold til § 3 opstillede tidsfølge. Boligministeren kan med den eller de pågældende kommunalbestyrelsers tilslutning bemyndige udvalget til at afgive indstilling til eller optage forhandling med andre myndigheder om sådanne anliggender.

§ 5. Udvalget kan afgive indstilling om, at boligministeren med bevillingsmyndighedernes tilslutning erhverver sådanne arealer i det af planlægningen omfattede område, som det af hensyn til områdets hensigtsmæssige udbygning efter den tidsfølge, som udvalget i medfør af § 3 har opstillet, og med henblik på tilvejebringelsen af et passende udbud af byggegrunde til rimelige priser er af interesse at råde over.

Boligministeren fastsætter efter forhandling med landbrugsministeren og finansministeren de nærmere regler herfor.

§ 6. Tvivlsspørgsmål om planlægningens område og indhold eller omfanget af udvalgets beføjelser afgøres af boligministeren med byplannævnets tilslutning.

Udvalgets udgifter afholdes af statskassen.

§ 7. Loven vil være at forelægge til revision i folketingsåret 1965-66.

Som begrundelse for lovforslaget anførte boligministeren ved fremsættelsen bl. a.:

„I det lovforslag om udbygning af det storkøbenhavnske S-banenet m. v., som er fremsat af den højtærede minister for offentlige arbejder, foreslås bl. a. bemyndigelse til at bringe en S-bane fra København langs Køge Bugt til Vallensbæk til udførelse. Anlægget vil danne første etape af den såkaldte Køgebugtbane, og for de senere etapers vedkommende er der allerede foretaget ekspropriationer til Greve-Kildebrønde kommune.

Området langs Køge Bugt vil endvidere blive gennemløbet af vestmotorveien, om hvis linjeføring der nu i det væsentlige er enighed i udvalget angående vejplanlægning m. v. i Storkøbenhavn.

Bane- og vejlinjerne vil danne grundlaget for en ny, meget betydelig bymæssig udvikling af det storkøbenhavnske område. Den ny bydannelse vil kunne finde sted i nøje overensstemmelse med de principper for Københavnsegnens fremtidige byudvikling, som i 1948 kom til udtryk i egnsplanskitsen for Storkøbenhavn — den såkaldte fingerplan — hvorefter udviklingen bør ske i tilslutning til de kollektive trafikmidler, der stråler som fingre ud fra den københavnske bykerne.

Byplannævnets hovedstadsafdeling har i 1958 efter forslag fra Hovedstadskommunernes Samråd påbegyndt arbejdet med tilvejebringelsen af en ny egnsplan for Københavnsegnen. Et forslag til den nye egnsplan foreligger endnu ikke. Men det kan dog allerede nu anses for givet, at en stor bydannelse ved Køge Bugt i tilslutning til en ny S-bane og en vestmotorvej vil indgå i en kommende egnsplan.

I byudviklingsplanen for Københavnsegnen af 1951 og den særlige byudviklingsplan for Køge Bugt-området af 1954 har man regnet med en betydelig udvikling i Køge Bugt-områderne, når de trafikale forudsætninger herfor var til stede. Således kan betydelige yderzonearealer i Køge Bugt-området forventes frigivet til bebyggelse, når planen fra 1954 skal fornys ved gyldighedsperiodens udløb i 1962, og det samme vil blive tilfældet for den del af Køge Bugt-området, som omfattes af byudviklingsplanen af 1951, selv om denne plan i øvrigt er gældende til 1966.

Det lovforslag om planlægning af Køge Bugt-området, som herved fremsættes, vil betyde en nødvendig støtte for kommunerne i området ved den byplanlægning, som må finde sted som følge af den store byudvikling."

Lovforslaget blev i folketinget modtaget med velvilje af ordførerne for regeringspartierne og for kommunisterne, mens såvel Axel Kristensen (V) som Gottschalck Hansen (KF) gik imod de vidtgående bemyndigelser, som ifølge lovforslaget skulle tilkomme det foreslåede udvalg og boligministeren. Man var dog villig til at drøfte sagen i et udvalg.

Et sådant blev også nedsat, men det nåede ikke til ende med sit arbejde inden folketingsårets slutning.