Forslaget til loven fremsattes første gang i folketingsåret 1958-59, hvor det underkastedes behandling i et udvalg, som imidlertid ikke nåede til afslutning med arbejdet, jfr. årbog 1958-59, side 497-505.
Ved den fornyede fremsættelse af lovforslaget i folketingsåret 1959-60 var der for at imødekomme ønsker, som var fremsat i det udvalg, der havde behandlet lovforslaget i forrige folketingsår, foretaget nogle ændringer i teksten, hvorved forslagets bemyndigelsespræg var afsvækket. Dette var sket ved indføjelse af følgende nye paragraffer, som angav de minimale styrker i de 3 værn:
§ 9. Hæren omfatter infanteri, pansertropper, artilleri, ingeniørtropper, telegraftropper og forsyningstropper samt de fornødne kommandoorganer, institutioner m. v., herunder skoler.
Hærens kampenheder organiseres i operativt afbalancerede dækningsenheder, der er beredt til øjeblikkelig indsats, og som omfatter en stående styrke på mindst 13 000 mand, samt i reserveenheder, herunder lokalforsvarsenheder, omfattende mindst 55 000 mand [i den vedtagne lov 65 000 mand], der kan indkaldes i henhold til § 13, stk. 2, og § 18, stk. 3.
Til tjeneste uden for dækningsstyrken opstilles garnisonstropper.
§ 10. Søværnet omfatter flåden og kystdefensionen samt de fornødne kommandoorganer, institutioner m. v., herunder skoler.
I flåden skal efter endt udbygning og reorganisering indgå mindst 8 større enheder, 12 [i den vedtagne lov 18] motortorpedo-, motorkanon- eller motorraketbåde, 5 [i den vedtagne lov 6] undervandsbåde, 8 minelæggere, 12 minestrygere og 9 bevogtningsfartøjer samt skibe og andet materiel til særlige formål. Flådens enheder skal i videst muligt omfang være beredt til øjeblikkelig indsats.
Kystdefensionen omfatter kystforter og kystbatterier, visse varslingsanlæg m. v.
§ 11. Flyvevåbenet omfatter operative enheder samt de fornødne kommandoorganer, institutioner m. v., herunder skoler.
De operative enheder omfatter bl. a. kontrol- og varslingsanlæg, flyvestationer og flyvende enheder, af hvilke der skal opretholdes mindst 5 [i den vedtagne lov 7] kamp- og rekognosceringseskadriller og endvidere eskadriller til rednings- og transportformål. De operative enheder skal i videst muligt omfang være beredt til øjeblikkelig indsats.
Der var i konsekvens af disse ændringer foretaget enkelte yderligere ændringer, i det væsentlige af redaktionel art. Der var derudover efter forsvarsstyrelsens ønske foretaget nogle mindre ændringer.
Lovforslaget henvistes efter en kort 1. behandling til et udvalg, der i henhold til forretningsordenens § 7, stk. 5, var nedsat allerede før lovforslagets fremsættelse.
I udvalget opnåedes enighed mellem et flertal, bestående af alle udvalgets medlemmer undtagen Carsten Raft (KF), og forsvarsministeren om lovforslagets indhold og om den forsvarsordning, som skulle opbygges inden for lovens rammer.
Foruden ændringsforslag om de ændringer i styrkeangivelserne i §§ 9-11, der er anført foran, stillede ministeren og flertallet ændringsforslag gående ud på, at det foreslåede forsvarspolitiske udvalg udgik, da der ikke havde kunnet opnås enighed om (hvor udtrykket „enighed om" eller lignende anvendes, sigtes der alene til den mellem udvalgsflertallet og ministeren opnåede enighed) at etablere dette udvalg. Endvidere foresloges nogle mindre ændringer vedrørende forsvarets oplysnings- og velfærdstjeneste samt en bemyndigelse for forsvarsministeren til at fravige visse af bestemmelserne i lov nr. 277 af 18. juni 1951 om forsvarets personelordning med senere ændringer, bl. a. bestemmelserne om antagelse og uddannelse af mather.
Et mindretal (Carsten Raft [KF]) erklærede i betænkningen ikke at kunne tage medansvar for den foreslåede ordning, som han fandt var for spinkel til at løse dansk forsvars opgaver.
Udvalgsbetænkningen var ledsaget af udtalelser om nyordningen af chefen for de allierede styrker i Europa, af forsvarsstyrelsen samt af værnscheferne.
Med vedtagelsen ved 2. behandling af de i udvalgsbetænkningen stillede ændringsforslag og det således ændrede lovforslags vedtagelse ved 3. behandling måtte de i betænkningen indeholdte udtalelser om indholdet af den kommende forsvarsordning anses for godkendt.
I det følgende anføres fra betænkningen hovedindholdet af det indgåede forsvarsforlig.
Om ordningens forudsætninger udtales i betænkningen:
„Der er mellem et flertal (hele udvalget undtagen Carsten Raft) og forsvarsministeren opnået enighed om, hvorledes de tre værn inden for forsvaret bør sammensættes, og der er i det følgende redegjort herfor. Der er tillige enighed om, at spørgsmålet om styrkernes sammensætning og størrelse tages op til overvejelse og drøftelse, såfremt forudsætningerne for nyordningen af forsvaret undergår ændringer af væsentlig karakter. Dette skal ikke foregribe de enkelte partieres stillingtagen til spørgsmålet."
Om spørgsmålet atombevæbning udtales:
„Venstres og det konservative folkepartis repræsentanter har med beklagelse taget til efterretning, at regeringen og regeringspartierne fastholder deres hidtidige standpunkt om, at Danmark under de nuværende forudsætninger ikke ønsker at modtage atomammunition, og de nævnte partier forbeholder sig retten til senere på ny at rejse dette spørgsmål."
Om oprettelse af NATO-depoter i Danmark hedder det: „Udvalget har taget til efterretning, at regeringen er gået ind på at etablere depoter i Danmark til støtte for NATO-styrker i en eventuel krigssituation."
Vedrørende de tre værns styrker, tjenestetiden, forsvarsudgifterne, det frivillige mandskab, rationaliseringer og forenklinger og hjemmeværnet anføres:
Hærens styrker. Den i bemærkningerne til forslaget skitserede ordning forudsatte opstilling af dækningsstyrker bestående af 2 infanteribrigadegrupper, 1 reduceret bataljonskampgruppe på Bornholm, 1 panserbataljon, 1 Nike-afdeling og 1 Honest John-afdeling samt de nødvendige forsynings- og støtteenheder. Der regnedes med en samlet styrke uden for Bornholm efter mobilisering på 6 brigadegrupper, 4 panserbataljoner, forsynings- og støtteenheder m. v. samt et lokalforsvar på 10-15 bataljoner.
Under de forhandlinger, der har været ført i udvalget, har det vist sig, at det vil være muligt ved en omdannelse af infanteribrigadegrupper af den hidtil kendte type til panserinfanteribrigadegrupper både at opnå besparelser i driftsudgifter og mandskab og samtidig at øge brigadegruppens slagkraft. Der har derfor været enighed om, at hærens M-dags (stående) infanteribrigadegrupper bør omdannes til panserinfanteribrigadegrupper. Man er opmærksom på, at en sådan omdannelse vil forudsætte betydelige materielfornyelser i hæren, og forudsætningen for, at denne omdannelse kan finde sted, vil derfor være at der kan opnås våbenhjælp i fornøden udstrækning.
Der har i øvrigt været enighed om, at der bør kunne opstilles en styrke efter mobilisering på 6 brigadegrupper samt på Bornholm en reduceret brigadegruppe (af 2 bataljonskampgruppers værdi), hvortil kommer forsynings- og støtteenheder i fornødent omfang.
Da det er den almindelige opfattelse, at der i tilfælde af en eventuel kommende konflikt ikke kan regnes med noget væsentligt varsel om forestående angreb, er der enighed om, at hovedvægten må lægges på M-dags styrker såvel i hæren som i de to andre værn. Man har derfor overvejet mulighederne for at øge hærens M-dags styrker i forhold til, hvad der var forudsat i lovforslaget, og man er nået til enighed om, at der som M-dags styrker af hæren bør opstilles 2⅓ panserinfanteribrigadegruppe (85 pct. bemandet), 1 reduceret bataljonskampgruppe på Bornholm, 2 Honest John-afdelinger, 1 Nike-afdeling samt de til disse styrker knyttede forsynings- og støtteenheder m. v., omfattende bl. a. ingeniør- og signalenheder, sanitetsenheder, transportenheder og visse værkstedsenheder.
For at fremme mobiliseringen af reserveenhederne foreslås det, at nogle af dem, nemlig 1⅔ brigadegruppe, bemandes med 5 pct. af enhedens totale styrke.
Der er enighed om, at der som foreslået oprettes garnisonstropper med ca. 10 måneders tjenestetid.
Under moderne krigsførelse med mulighed for indsættelse af mindre, fjendtlige styrker spredt over territoriet må der tillægges lokalforsvaret en særlig stor betydning, og man er derfor enedes om at foreslå lokalforsvaret udvidet fra lovforslagets 10-15 bataljoner til 15 bataljoner og 15 batterier (let artilleri).
Den stående styrke vil omfatte godt 13 000 mand, og godt 65 000 mand vil kunne indkaldes til reserveenheder, herunder lokalforsvarsenheder.
Søværnets styrker. I forslaget er der foruden forskellige støtteenheder og enheder til løsning af civile opgaver m. v. regnet med 8 patruljejagere, 12 motortorpedobåde eller motorkanonbåde, 5 undervandsbåde, 8 minelæggere, 12 minestrygere, 9 bevogtningsfartøjer og 2 forter, nemlig Stevnsfortet og Middelgrundsfortet.
Den økonomiske ramme, der er forudsat i regeringsforslaget, vil efter det oplyste være tilstrækkelig til driften af de nævnte enheder og vil endvidere muliggøre gennemførelse af det med De Forenede Stater aftalte 5-årige skibsbygningsprogram, til hvilket der fra dansk side skal bidrages med halvdelen. Dette skibsbygningsprogram er dog ikke helt tilstrækkeligt til at opbygge flåden til den i forslaget forudsatte størrelse, idet der vil være behov for yderligere at bygge 1 undervandsbåd, 2 større minelæggere, 1 bevogtningsfartøj og 1 depotskib.
Der er opnået enighed om at foreslå en forøgelse i antallet af motortorpedobåde med 6 og i antallet af undervandsbåde med 1 samt at foreslå en forøgelse af søværnets budget i forhold til regeringsforslaget på 12 mill. kr. årligt, hvorved det også vil være muligt i løbet af 5-6 år under forudsætning af en ny aftale med De Forenede Stater om et supplerende skibsbygningsprogram at tilvejebringe ikke blot de førnævnte 5 skibe, men tillige de 7, hvormed flådestyrkerne foreslås udvidet. Der er ved opstillingen af søværnets budget taget hensyn til afskrivninger på skibsmateriellet med henblik på de efterhånden nødvendige fornyelser af materiellet.
Der er enighed om at opretholde Langelandsfortet, så længe der kan afses midler dertil af det til søværnet afsatte driftsbudget.
Flyvevåbenets styrker. I forslaget er der regnet med 2 jagerbombereskadriller à 18 luftfartøjer, 2 altvejrsjagereskadriller à 16 luftfartøjer og 1 rekognosceringseskadrille med 18 luftfartøjer, i alt 5 eskadriller med 86 maskiner. Der er desuden regnet med 3 operative flyvestationer og med opretholdelse af kontrol- og varslingstjeneste m. v. i hidtidigt omfang. Der er forudsat 240 flyvetimer årligt pr. pilot og et antal piloter svarende til 1,5 pilot pr. sæde.
Under forhandlingerne er der opnået enighed om at søge flyvevåbenet styrket i forhold til regeringsforslaget, og det foreslås, at flyvevåbenet kommer til at bestå af 3 jagerbombereskadriller à 16 luftfartøjer, 3 altvejrsjagereskadriller à 16 luftfartøjer og 1 rekognosceringseskadrille med 16 luftfartøjer, i alt 112 maskiner. Der er endvidere enighed om — for i højere grad at muliggøre den spredning af flyvevåbenet, som militært set anses for tilrådelig — at opretholde 4 operative flyvestationer samt at holde en flyvestation klar til hurtig ibrugtagen. Kupeskadrillerne nedlægges.
For at kunne gennemføre en sådan udvidelse af flyvevåbenet i forhold til regeringsforslaget foreslås det at begrænse flyvetiden til 225 timer årligt pr. pilot i stedet for 240 og at fastsætte pilotraten pr. sæde til 1,35 i stedet for til 1,5. En sådan nedsættelse har såvel chefen for flyvevåbenet som forsvarschefen efter omstændighederne kunnet tilslutte sig.
Tjenestetiden. Der er enighed om, at den i bemærkningerne til lovforslaget omhandlede nedsættelse af tjenestetiden, som det også fremgår af nævnte bemærkninger, skal være betinget af, at kvalificeret mandskab tilvejebringes ved rekruttering af frivilligt fast erstatningspersonel i det nødvendige antal.
For at gennemføre tjenestetidsnedsættelsen skal der til hæren nyantages frivilligt personel af kategorierne menige, korporaler, sergenter og oversergenter i et antal af ca. 4 000.
Da hæren i øjeblikket råder over ca. 1 700 mand af de omhandlede kategorier af fast mandskab, er det samlede behov for sådant mandskab altså ca. 5 700.
Der er enighed om, at nedsættelsen af tjenestetiden skal foretages våbenvis, når det tilstrækkelige frivillige mandskab er tilvejebragt, og at der — navnlig for at undgå væsentlig forskelsbehandling af de værnepligtige — først gennemføres en almindelig nedsættelse til 14 måneder, førend der foretages yderligere reduktion af tjenestetidens længde.
En nedsættelse af tjenestetiden til 14 måneder vil under de angivne styrkemæssige forudsætninger for hærens vedkommende kræve nyantagelse af frivilligt fast personel af de førnævnte kategorier i et antal af ca. 3 000.
Adgangen til frivillig tjeneste skal stå åben både for dem, der har aftjent deres værnepligt, og for dem, der endnu ikke har været indkaldt. I overensstemmelse med hærkommandoens indstilling skal der gives adgang såvel for frivillige, der vil forrette tjeneste i længere tid, som for frivillige, der efter aftjening af værnepligten vil indgå kontrakt om tjeneste af kortere varighed.
Efter det oplyste vil hærkommandoen foretrække, at den frivillige tjeneste efter aftjening af værnepligten bliver af mindst 6 måneders varighed for at sikre den bedst mulige indpasning og udnyttelse af de frivillige. Man er dog i hæren indstillet på om nødvendigt at drage nytte også af frivillige, der måtte være interesseret i at forrette tjeneste af kortere varighed end 6 måneder, f. eks. 3 måneder eller mere.
Flertallet har været opmærksom på den situation, der ville opstå, såfremt tilgangen af frivillige midlertidigt svigtede, efter at tjenestetiden var blevet nedsat i overensstemmelse med retningslinjerne ovenfor. Spørgsmålet vil især kunne blive aktuelt for hæren, der vil beskæftige et stort antal frivillige for kortere eller længere tid. Der har været enighed om, at der i så fald måtte tages forholdsregler for at opretholde beredskabet. I overensstemmelse med en fra chefen for hæren indhentet udtalelse er man af den opfattelse, at en sådan midlertidig personelmangel bør søges imødegået ved at øge antallet af indkaldte og ikke ved en midlertidig forlængelse af tjenestetiden, der bl. a. efter det oplyste ville skabe vanskeligheder for hærens organisation.
Et flyvevåben som det, hvorom der af udvalget stilles forslag, på 7 eskadriller og med 4 operative flyvestationer og 1 forberedt, vil forudsætte et yderligere frivilligt mandskab på ca. 950 mand, for at tjenestetiden skal kunne nedsættes som forudsat i bemærkningerne til lovforslaget.
Flyvevåbenet er på grund af ret store uddannelseskrav ikke interesseret i frivillige til korttidstjeneste, og det forudsættes derfor, at det frivillige personel forpligter sig til at gøre tjeneste i mindst ca. 3 år.
For søværnets vedkommende kræver den i bemærkningerne til lovforslaget omhandlede omlægning af tjenestetiden ikke tilgang af yderligere frivilligt mandskab. Søværnet er imidlertid af andre grunde — som hidtil — interesseret i en forøgelse af det faste personel.
Efter gennemførelsen af tjenestetidsnedsættelsen for de tre værn vil der til de styrker, der er opnået enighed om, være behov for en årlig indkaldelsesstyrke på ca. 23 000 mand, der fordeler sig med ca. 18 000 til hæren, hvoraf hærens del af korpsene, nemlig krigsmaterielforvaltning, intendanturkorps og lægekorps, får ca. 2 200, ca. 3 400 til søværnet og ca. 1 600 til flyvevåbenet. Det er herved forudsat, at hærens uddannelsessystem i overensstemmelse med hærkommandoens derom fremsatte ønske ændres, således at der som hovedregel finder en udskiftning sted af enheder i dækningsstyrken i stedet for som nu af mindre hold af værnepligtige i en enhed.
Forsvarsudgifterne. Udgifterne ved en forsvarsordning som den, hvorom der er opnået enighed, er beregnet til 1 053 - 1 054 mill. kr. årlig. Det er herved forudsat, at hærens tungere materiel, herunder bl. a. det materiel, der er nødvendigt til dækningsstyrkens opstilling som panserinfanteri, kan fås som våbenhjælp, at der ydes våbenhjælp til flyvevåbenet i hidtidigt omfang, og at der kan regnes med supplerende aftaler med De Forenede Stater om bygning af skibe til søværnet efter de retningslinjer, der er gældende for den allerede indgåede femårssaftale.
Udgifterne til de tre værn er på grundlag af løn- og prisniveauet pr. 1. oktober 1957 og 16 måneders tjenestetid opgjort til 354 mill. kr. for hæren, 187 mill. kr. for søværnet og 258 mill. kr. for flyvevåbenet. Der er derefter til andre udgifter 254-255 mill. kr. til rådighed, hvoraf bl. a. skal afholdes udgifter til dækning af løn- og prisstigninger siden 1. oktober 1957 og omkostningerne i forbindelse med aflønning af de frivillige, der skal muliggøre en nedsættelse af tjenestetiden. Udgifterne til civiluddannelse af frivilligt fast mandskab, der ikke kan beregnes på nuværende tidspunkt, afholdes som også forudsat i bemærkningerne til lovforslaget ud over budgettet.
Der er enighed om, at forsvarsbudgettet fremtidig bør opdeles på den i bemærkningerne til lovforslaget angivne måde, således at det fremgår, hvilke udgifter der medgår til civile formål, hvilke der medgår til driften, og hvilke der medgår til større materielanskaffelser og anlæg. Udgifterne til materielanskaffelser bør fastsættes år for år. De øvrige udgifter, der herefter vil få præg af egentlige driftsudgifter for forsvaret som sådant — selv om de også medgår til anskaffelser af mere normal karakter og til vedligeholdelser — undergives reguleringer efter udviklingen i lønninger og priser.
Det frivillige mandskab. Efter at forsvarsministeren har oplyst, at han den 19. januar 1960 har overdraget det til forsvarets personeludvalg, der samtidig er blevet udvidet med inspektøren for forsvarets civilundervisning, at fremsætte forslag til de foranstaltninger, som må anses for nødvendige for at sikre tilgang af det fornødne antal faste frivillige, herunder bl. a. om de førnævnte løn- og uddannelsesspørgsmål samt om indkvarteringsforhold, arbejdsanvisning ved hjemsendelsen, benævnelse m. v., har folketingsudvalget afstået fra i enkeltheder at tage stilling til disse spørgsmål.
Det skal imidlertid bemærkes, at flertallet principielt kan tiltræde et lønprincip med en løbende lønudbetaling og en bonus ved tjenesteperiodens udløb og gennemførelsen af en civil, erhvervsbetonet uddannelse, og at man ligeledes er enig i nødvendigheden af at overveje også de pågældendes indkvarteringsforhold under tjenesten og beskæftigelse efter hjemsendelsen.
Rationalisering og forenklinger. Det fremgår allerede af bemærkningerne til lovforslaget, at der planlægges en intensivering af rationaliseringsarbejdet inden for forsvaret, og at denne opgave er blevet overdraget til forvaltningsnævnet. Ved beregningen af omkostningerne ved den foreslåede for- svarsordning er der taget hensyn til indvindingen af besparelser ved rationaliseringer, og der er fra alle sider givet udtryk for den opfattelse, at sådanne besparelser må indvindes.
Det er i øvrigt flertallets opfattelse — og heri har forsvarsministeren erklæret sig enig — at der bør søges gennemført en forenkling af det samlede forsvars og de enkelte værns kommandostruktur med det formål først og fremmest at sikre en enkel og samtidig effektiv ledelse af styrkerne såvel i fredstid som under en eventuel krigssituation.
Med hensyn til administrationen inden for værnene bør det tilstræbes, at afgørelser træffes på det lavest mulige niveau, når hensyn tages til karakteren og rækkevidden af sagen og til økonomisk forretningsførelse. Sager, der skal forelægges højere myndighed, bør kun passere instanser, der nødvendigvis må have lejlighed til at udtale sig derom.
Hjemmeværnet. Hjemmeværnsledelsen har på foranledning af forsvarsministeren i en skrivelse af 19. juni 1959 redegjort for hjemmeværnsledelsens synspunkter vedrørende den ønskelige fremtidige udvikling og hjemmeværnets indpasning i forsvarets nyordning. Denne skrivelse med bilag er optaget som bilag 15 til beretning af 5. oktober 1959 fra udvalget angående det i folketingsåret 1958-59 fremsatte lovforslag.
De af hjemmeværnsledelsen fremførte synspunkter vedrørende hjemmeværnet forudsættes taget op til overvejelse i forbindelse med den revision af lov om hjemmeværnets ordning, der er planlagt gennemført i folketingsåret 1960-61.
Om lovforslagets behandling i folketinget skal i øvrigt anføres: Ved 1. behandling forkastedes med 129 stemmer mod 5 (DK og SF) et af Alfred Jensen (DK) stillet forslag om overgang til næste sag på dagsordenen. 2 medlemmer Morten Larsen (RV) og Rosing (Grønland) undlod at stemme.
Ved 2. behandling redegjorde de i udvalget repræsenterede partiers ordførere for det indgåede forlig. Alfred Jensen (DK) fremsatte forslag om overgang til næste sag på dagsordenen, gående ud på, at tinget skulle udskyde den videre behandling af lovforslaget til efter topmødets afholdelse i Paris i maj måned. Aksel Larsen (SF) henstillede, at lovforslagets behandling udsattes, indtil der ved et folketingsvalg var givet vælgerne lejlighed til at udtale sig. Thorkil Kristensen (UP) erklærede at ville stemme for det indgåede forlig, selv om han kunne have ønsket større forbedringer af lovforslaget end sket. Fiskeriminister Oluf Pedersen (DR) oplyste, at han ville stemme imod ændringsforslagene og undlade at stemme ved lovforslagets 3. behandling.
Det af Alfred Jensen fremsatte forslag om overgang til næste sag på dagsordenen forkastedes med 127 stemmer mod 6. Ændringsforslagene vedtoges imod kommunisternes, Aksel Larsens (SF) og Oluf Pedersens (RV) stemmer, og lovforslaget gik tilbage til udvalget.
I udvalgets tillægsbetænkning udtaltes bl. a.:
„Foranlediget af de herom faldne udtalelser ved lovforslagets 2. behandling i folketinget den 2. marts d. å. har forsvarsministeren meddelt udvalget, at det er hans hensigt at søge gennemført en udvidelse af de værnepligtiges muligheder for billigere rejser med statsbanerne og at fremsætte forslag over for finansudvalget om en forhøjelse af de værnepligtiges dagløn. Lønforhøjelsen for de værnepligtige må anslås at ville koste omkring 10 mill. kr. årlig, medens merudgiften til billigere rejser vil afhænge af de nærmere forhandlinger med DSB. De forannævnte merudgifter er det hensigten at søge bevilget ud over det aftalte forsvarsbudget, idet det dog skønnes muligt delvis at afholde disse udgifter inden for det aftalte budget i finansåret 1960-61.
Udvalget kan tilslutte sig gennemførelse af forbedringer på de af forsvarsministeren nævnte områder.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af Carsten Raft) lovforslaget til endelig vedtagelse uændret."
Ved 3. behandling stillede Aksel Larsen (SF) ændringsforslag om indsættelse af en ny paragraf, hvorefter tidspunktet for lovens ikrafttræden skulle fastsættes ved beslutning af det efter førstkommende folketingsvalg sammentrædende folketing. Ændringsforslaget forkastedes med 140 stemmer imod 1 (SF). 9 medlemmer (DK m. fl.) undlod at stemme.
Under forhandlingen om lovforslaget som helhed stillede Alfred Jensen (DK) forslag om motiveret dagsorden af følgende indhold: „Folketinget opfordrer regeringen til at rette en indtrængende henvendelse til topmødet i Paris om at træffe konkrete aftaler, der åbner vej for yderligere afspænding og international afrustning.
Tinget fortsætter hermed behandlingen af den foreliggende sag."
Aksel Larsen (SF) fremsatte følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:
„Folketinget udtaler, at ethvert forsøg på militært forsvar af Danmark vil være håbløst og dømme vort land til ødelæggelse i tilfælde af krig. Total afskaffelse af dansk militærvæsen vil give vort land og dets befolkning størst mulig sikkerhed i tilfælde af krig og samtidig være det bedste bidrag, Danmark kan yde til de internationale bestræbelser for nedrustning og bevarelse af freden.
Idet tinget udtaler, at Danmark bør afruste og erklære sig neutralt i stormagtskonflikter, går det over til næste sag på dagsordenen."
Alfred Jensens forslag om motiveret dagsorden forkastedes med 151 stemmer mod 6 (4 medlemmer undlod at stemme). Aksel Larsens forslag om overgang til næste sag på dagsordenen forkastedes med 152 stemmer mod 1 (SF).
Endelig vedtoges lovforslaget med 149 stemmer mod 7 (DK, SF og Morten Larsen (RV)), mens 5 medlemmer (Oluf Pedersen (DR), Carsten Raft (KF), Else Zeuthen (RV) og de to grønlandske medlemmer) undlod at stemme.