Ved lov nr. 199 af 12. april 1949 om lønninger og pensioner for lærere ved folkeskolen på Færøerne, hvilken lov trådte i kraft den 1. april 1949, overførtes i hovedsagen de for folkeskolen i det øvrige kongerige gældende lønningsbestemmelser i lov nr. 414 af 12. juli 1946 om lønninger m. m. for folkeskolens lærere til folkeskolen på Færøerne. Efter at lærerlønningsloven af 12. juli 1946 var blevet afløst af lov nr. 156 af 7. juni 1958 om lønninger m. m. til folkeskolens lærere, fremsatte man fra færøsk side ønske om, at den færøske lærerlønningslov af 12. april 1949 blev afløst af en ny lærerlønningslov, hvorved de ved lærerlønningsloven af 7. juni 1958 fastsatte lønsatser og øvrige lønningsbestemmelser overførtes til folkeskolen på Færøerne, så at ligestillingen i lønmæssig henseende mellem folkeskolelærere på Færøerne og folkeskolelærere i det øvrige kongerige bevaredes.

Da prisniveauet på Færøerne ikke er lavere end i det øvrige rige, og da også de færøske lærere gennemgår en 4-årig seminarieuddannelse, har man anset det for rimeligt, at den i 1949 gennemførte ligestilling på dette område opretholdes, også i betragtning af den på Færøerne herskende mangel på kvalificerede lærere.

I overensstemmelse hermed vedtog Færøernes lagting et forslag til en ny lærerlønningslov, som derefter af landsstyret og rigsombudsmanden på Færøerne blev fremsendt til undervisningsministeriet med indstilling om, at der for folketinget blev fremsat lovforslag i overensstemmelse hermed.

Dette skete ved fremsættelsen af forslaget til nærværende lov, der er overensstemmende med lagtingets forslag, bortset fra nogle mindre ændringer af overvejende formel karakter.

Lovforslaget vedtoges i folketinget uændret.

Mens den færøske lærerlønningslov af 12. april 1949 i § 2, stk. 1, indeholdt en bestemmelse om, at alle lærere ved folkeskolen på Færøerne var underkastet de almindelige for lærere i folkeskolen i det øvrige kongerige gældende bestemmelser, for så vidt der ikke om det pågældende forhold måtte være givet bestemmelser i lærerlønningsloven for Færøerne, er den nye lov i det hele udformet med lærerlønningsloven af 7. juni 1958 som forbillede, så at der i hovedsagen kun er foretaget de ændringer i og afvigelser fra de for det øvrige kongerige gældende regler, som er en følge af de særlige færøske forhold. Man har endvidere i loven optaget forskellige bestemmelser, der kun har betydning for folkeskolen på Færøerne, samt enkelte bestemmelser fra lov af 12. april 1949 om det kommunale skolevæsens styrelse og tilsyn, hvilken lov ikke gælder for Færøerne.

Ifølge § 2, stk. 2, i den hidtil gældende færøske lærerlønningslov varetog skoledirektionen efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte bestemmelser de hverv, som ved lærerlønningsloven for det øvrige kongerige er tillagt undervisningsministeren. Ved udformningen af nærværende lov har man, hvor der i lærerlønningsloven af 7. juni 1958 er tillagt undervisningsministeren en bemyndigelse, overvejet, om den tilsvarende bemyndigelse i lærerlønningsloven for Færøerne skulle ligge hos ministeren eller henlægges til skoledirektionen. Afgørelsen er i hvert enkelt tilfælde truffet ud fra det synspunkt, at skoledirektionen skal have de undervisningsministeren i lærerlønningsloven for det øvrige kongerige tillagte beføjelser, medmindre særlige grunde taler for at lade bemyndigelsen blive hos ministeren.

I overensstemmelse med lagtingets forslag er det endvidere bestemt, at landsstyrets erklæring skal indhentes i en række tilfælde, hvor undervisningsministeriet træffer afgørelsen.

Ifølge § 23, stk. 1, i den hidtil gældende færøske lærerlønningslov refunderede statskassen halvdelen af hjemmestyrets udgifter til lærerlønninger m. m. Statens andel i udgifterne er nu forhøjet til 55 pct. Denne fordelingsnorm vil indebære, at staten stort set påtager sig 85 pct. af merudgiften ved den vedtagne lønreform for folkeskolen på Færøerne.

Ifølge oplysninger fra rigsombudsmanden på Færøerne vil gennemførelsen af de nye lønningsbestemmelser medføre en merudgift på ca. 533 000 kr., inklusive to portioner dyrtidstillæg pr. 1. april 1959. Den samlede udgift kan herefter anslås til 3 163 000 kr., hvoraf hjemmestyret og staten — med den nævnte fordeling med henholdsvis 45 pct. og 55 pct. — vil komme til at udrede henholdsvis 1 423 000 kr. og 1 740 000 kr.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det vedtoges enstemmigt.