I henhold til § 6 i lov nr. 171 af 24. maj 1955 som ændret ved lov nr. 167 af 7. juni 1958, jfr. bekendtgørelse nr. 235 af 7. juli 1958 af lov om „Ungdommens uddannelsesfond"s forvaltning og virksomhed, skulle loven forelægges folketinget til revision senest i folketingsåret 1960-61.

Ved lovændringen i 1958 fandt der en forøgelse sted af rådighedsbeløbet i § 1 fra i alt 6 mill. kr. årlig (4 mill. kr. til stipendier og 2 mill. kr. til lån) til i alt 13 mill. kr. årlig, fordelt med 6½ mill. kr. til stipendier og 6½ mill. kr. til lån. Som noget nyt blev det bestemt, at elever på seminarier og husholdnings- seminarier tages i betragtning ved lånemidlernes fordeling, jfr. § 1, stk. 2, samt at der af stipendiemidlerne anvendes 500 000 kr. årlig som tilskud til dækning af rejse- og opholdsudgifter for elever, der forbereder sig til studentereksamen i gymnasieskolernes gymnasieklasser eller på anerkendte kursus til studentereksamen, jfr. § 1, stk. 3.

Efter i december 1959 at have tilendebragt årets 2. fordeling i henhold til lovbekendtgørelsen af 1958 afgav uddannelsesfondens bestyrelse til undervisningsministeriet en indstilling om, at loven optoges til revision allerede i folketingetsåret 1959-60 med henblik på en forhøjelse af de til rådighed stående bevillinger.

I overensstemmelse hermed fremsatte undervisningsministeren i folketinget et lovforslag, som gennemførtes uændret, men ikke enstemmigt, som det vil fremgå af det følgende.

Ifølge den således gennemførte lov affattes § 1, stk. 1, i loven om Ungdommens uddannelsesfond således:

"Af Ungdommens uddannelsesfond ydes til ubemidlede, dygtige og evnerige unge, der søger uddannelse ved offentligt anerkendte læreanstalter og fagskoler, i henhold til nærværende lov legater eller studielån til et samlet årligt beløb af 18 mill. kr. [hidtil 13 mill. kr.], fordelt med 9 mill. kr. [hidtil 6,5 mill. kr.] til stipendier og 9 mill. kr. [hidtil 6,5 mill. kr.] til lån, idet det herved tilstræbes, at egnede og interesserede unge ikke af økonomiske grunde hindres i at påbegynde og gennemføre en videregående uddannelse."

I stk. 2 bestemmes uforandret, at også elever på seminarier og husholdningsseminarier skal tages i betragtning.

Efter stk. 3 skulle efter den hidtil gældende ordning 500 000 kr. af stipendiemidlerne årligt anvendes som tilskud til dækning af rejse- og opholdsudgifter for elever, der forbereder sig til studentereksamen i gymnasieskolernes gymnasieklasser eller på anerkendte kursus til studentereksamen.

I stedet for bestemmes det nu, at der ud over de 18 mill. kr. skal stilles indtil 1 mill. kr. til rådighed, hvilket beløb anvendes til det nævnte formål.

Samtidig har man ladet revisionsbestemmelsen udgå samt bemyndiget undervisningsministeren til at optrykke loven om Ungdommens uddannelsesfond i ajourført form.

Nærværende lov har virkning fra 1. april 1960.

Ved fremsættelsen af lovforslaget pegede undervisningsministeren på, at man i 1959 langtfra havde kunnet dække det af stipendienævnene opgivne understøttelsesbehov, der var opgjort til 25¼ mill. kr. „Heller ikke med de nu foreslåede bevillinger kan vi vente at tilfredsstille det økonomiske behov hos den del af befolkningen, der søger en videregående uddannelse, men det er givet, at fonden effektiviseres på afgørende måde, og at vi herved gør et nyt betydningsfuldt skridt frem imod virkeliggørelsen af ønsket om at skabe lige adgang til den videregående uddannelse. Vi kender de økonomiske problemer for den gruppe unge, der er under uddannelse, men vi ved i virkeligheden ikke så meget om omfanget af den gruppe, som afholder sig fra overhovedet at påbegynde et studium, fordi det på forhånd findes økonomisk uoverkommeligt; der ligger i denne gruppe en reserve, det moderne samfund ikke kan undvære, og som vi altså i så vidt omfang som muligt må give lejlighed til at gennemføre en uddannelse. Jeg skal i denne forbindelse også henlede opmærksomheden på teknikerkommissionens bemærkninger om behovet for øget studiehjælp til de af dennes arbejdsområde omfattede uddannelser, som alle er med under uddannelsesfonden. Det gælder jo, at fondens område er meget vidt og omfatter praktisk talt alle, der er i gang med en videregående uddannelse, og for hvem der ikke på anden måde er tilvejebragt stipendieordninger; dette vil også ses af den oversigt over fondens bevillinger i december 1959, som er bilagt lovforslaget."

Lovforslaget kunne i den form, hvori det forelå, ikke tiltrædes af venstre og det konservative folkeparti, hvis repræsentanter i det folketingsudvalg, der behandlede sagen, stillede ændringsforslag om, at der skulle bevilges 14½ mill. kr. plus 1 mill. kr. i stedet for som foreslået 18 mill. kr. plus 1 mill. kr. Der kunne derved blive 7¼ mill. kr. til stipendier og 7¼ mill. kr. til lån i henhold til den gældende lovs § 1, stk. 1.

Som begrundelse herfor anførtes i udvalgets betænkning, at man havde ment, „at en ændring af loven, et år inden den efter sin bestemmelse skulle til almindelig revision, alene måtte omfatte en ajourføring af de til legater og lån stillede beløb under hensyntagen til det forøgede antal studerende og den stedfundne prisudvikling."

I modsætning hertil stillede Petra Petersen (DK) m. fl. til 2. behandling ændringsforslag om, at bevillingen i henhold til den gældende lovs § 1, stk. 1, skulle forhøjes til 30 mill. kr., fordelt med 20 mill. kr. på stipendier og 10 mill. kr. til lån.

Efter at de stillede ændringsforslag var forkastet ved 2. behandling, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt med 90 stemmer, idet 51 medlemmer (V og KF) afholdt sig fra at stemme.

Loven om „Ungdommens uddannelsesfond"s forvaltning og virksomhed er nu i ajourført stand optrykt som lovbekendtgørelse nr. 191 af 11. maj 1960.