Ved loven gennemførtes en lang række ændringer af lov om ungdomsundervisning m. v. På grundlag af bemærkningerne til lovforslaget og den af folketingsudvalget afgivne betænkning skal i det følgende kort redegøres for de vigtigste af disse ændringer.
1) Ny lovtitel.
Efter forslag af folketingsudvalget ændredes ved lovens 2. behandling ungdomsskolelovens titel til: „Lov om ungdomsskoler og aftenskoler m. v.", hvilken titel fandtes mere dækkende end den tidligere titel, der ikke nævnte voksenundervisningen.
2) Ungdomsskolens undervisningsmæssige forhold.
I den nye affattelse af ungdomsskolelovens § 2, litra c, opstilles følgende 3 typer af den fremtidige ungdomsskole:
a) Den almene ungdomsskole for unge mellem 14 og 18 år, jfr. § 2 c) 1), b) En erhvervspræget ungdomsskole for unge i 15-17 års alderen, jfr. § 2 c) 2), c) En 2-årig ungdomsskole for unge i alderen 14-18 år, og som i indhold og med hensyn til rettigheder svarer til folkeskolens 8. klasse eller til 9. klasse, jfr. §2 c) 3).
Baggrunden for indførelsen af de nye skoleformer er en betænkning, afgivet i april 1959 af den af arbejdsministeriet i marts 1957 nedsatte kommission om uddannelse af ikke-faglærte arbejdere, der peger på nødvendigheden af, at der tilbydes de unge — foruden en almendannende undervisning — dels en erhvervsbetonet undervisning, dels en erhvervspræget, branchebetonet uddannelse, således at der også for dem kan bygges en naturlig bro fra skole til erhvervsliv.
Endvidere indførtes ved ændring af lovens § 1, stk. 4 (fremtidig § 1, stk. 3), for unge mellem 14 og 18 år en ret til frihed uden tab af arbejdsløn ½ dag ugentlig eller efter arbejdsgiverens bestemmelse i et dertil svarende, eventuelt sammenhængende tidsrum for deltagelse i en i henhold til lovens § 2, litra c) under 1) eller 2), godkendt dagundervisning. Ligesom tidligere undtager man de unge, for hvem der er oprettet lærekontrakt i henhold til lærlingeloven.
Allerede den tidligere lov indeholdt en bestemmelse herom, men denne gjaldt kun for unge mellem 14 og 16 år og var i øvrigt omgærdet af en række forbehold. Retten til frihed gjaldt således ikke, såfremt der ved arbejdsaftalens indgåelse var truffet modstående aftale. Det var ligeledes fastsat, at for virksomheder, hvor de unge indgik i arbejdet på en sådan måde, at deres fravær ville gribe afgjort forstyrrende ind i driften, kunne ungdomsnævnet dispensere fra denne bestemmelse efter retningslinjer, som fastsattes af undervisningsministeren efter forhandling med arbejdsministeren.
For så vidt angår unge beskæftiget ved landbruget, er den nævnte ret til frihed ifølge et nyt stk. 4 i § 1 begrænset til kun at gælde for vinterhalvåret. Bestemmelsen fandtes ikke i det af undervisningsministeren fremsatte lovforslag, men indføjedes efter forslag af folketingsudvalget ved 2. behandling, hvor udvalgets ændringsforslag herom vedtoges med 124 stemmer mod 4. Ændringsforslaget var foranlediget af en henvendelse fra De samvirkende danske Landboforeninger, og det ledsages i udvalgets betænkning af følgende bemærkning:
„Udvalget er enigt i, at denne begrænsning ikke må være en hindring for at gennemføre den erhvervsprægede ungdomsskole med fuldt timetal, og henviser i denne henseende til bestemmelsen i den foreslåede § 2, litra c, punkt 3, 3. afsnit, hvorefter undervisningen eventuelt kan gives i et sammenhængende tidsrum, ligesom der åbnes mulighed for, at undervisningen, når forholdene gør det påkrævet, kan gennemføres som kombineret dag- og aftenundervisning."
For at lette de unge adgangen til at komme på ungdomsskole er der ved et nyt stk. 2 i § 17 i ungdomsskoleloven indført en hjemmel til at yde tilskud til elevers rejseudgifter, når eleverne må rejse en vis større strækning for at kunne deltage i ungdomsskolens undervisning.
I udvalgets betænkning stillede et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) forslag om, at denne bestemmelse udgik af lovforslaget. Ved 2. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag ved, at undervisningsministerens forslag vedtoges med 73 stemmer mod 49.
For yderligere at lette det økonomisk for de unge at deltage i ungdomsskoleundervisning indfører loven ved en ny § 27 i ungdomsskoleloven regler om tilskud fra kommune og stat til lejeudgift og elevernes kostforplejning i tilfælde, hvor undervisningen helt eller delvis gives i kostskoleform i et sammenhængende tidsrum af over en uges varighed, og det hvad enten vedkommende ungdomsskole er offentlig eller privat, idet det dog i sidstnævnte tilfælde er bestemt, at tilskuddet skal ydes i henhold til et af undervisningsministeren godkendt budget.
3) Betalingen til lærere og ledere.
Ved ændring af reglerne i § 14, stk. 2, sidste afsnit, vedrørende statens og skolefondens bidrag til timebetalingen til lærere er det nu bestemt, at de nærmere regler for ydelse af tilskud til timeløn ud over minimumslønnen fastsættes af undervisningsministeren. Den nye bestemmelse tilsigter at afskære refusion af højere lønning, der alene er begrundet i anciennitetsordninger, således at refusion i forhold til forhøjet timeløn som hovedregel begrænses til tilfælde, hvor det vil være ønskeligt at sætte lærerlønnen i rimeligt forhold til lønnen ved stedlige skoler af tilsvarende karakter.
Forslaget om denne ændring var ikke indeholdt i det af undervisningsministeren oprindelig fremsatte lovforslag, men stilledes af ministeren ved 2. behandling af ændringsloven. Udvalget havde overvejet at nedsætte maksimumsbetalingen til lærere, således at der i stedet for et tillæg til minimumslønnen på indtil 50 pct. højst kunne ydes refusion i forhold til et tillæg på 25 pct. Man foretrak imidlertid det af undervisningsministeren stillede ændringsforslag, idet ministeren over for udvalget havde givet udtryk for, at der derved i realiteten vil opnås større besparelser. Ændringsforslaget vedtoges ved 2. behandling uden afstemning.
Udvalget havde endvidere overvejet at ophæve adgangen til at normere faste stillinger i henhold til lovens § 20, stk. 6. Udvalgets flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og Danmarks retsforbunds medlemmer af udvalget) mente dog ikke på det foreliggende grundlag at burde stille ændringsforslag herom, men tiltrådte et af undervisningsministeren fremsat forslag om, at spørgsmålet overvejes i det nedenfor under punkt 4 nævnte udvalg. Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) stillede derimod ændringsforslag om, at bestemmelsen i lovens § 20, stk. 6, bortfaldt. Ved ændringslovens 2. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag med 73 stemmer mod 49.
Lederhonorarerne var ikke som lærerhonorarerne reguleret ved lov nr. 150 af 13. maj 1959 om revision af lønnings- og tilskudsbestemmelser i lovgivningen på ungdomsundervisningens område, og der er derfor ved en ny affattelse af ungdomsskolelovens § 16 foretaget en mindre forhøjelse af disse honorarer, ligesom reglerne for beregningen af honorarerne er ændret. Medens honorarerne tidligere beregnedes i forhold til antallet af hold, er dette fundet mindre hensigtsmæssigt under den nye ordning, hvorefter der kan oprettes ungdoms- skolehold med et timetal varierende fra 72 timer op til 480 timer årlig pr. hold. Det er derfor nu bestemt, at lederhonorarerne beregnes i forhold til skolens timetal, idet man dog for at undgå, at lederhonorarerne i enkelte tilfælde bliver mindre end efter de tidligere regler, har bestemt, at lederhonorarerne udregnes mindst i forhold til 100 timer.
4) Elevbetaling i aftenskolen.
I overensstemmelse med det af forskellige medlemmer af venstre og det konservative folkeparti fremsatte selvstændige lovforslag (se nedenfor side 488) stillede et mindretal af udvalget (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget med undtagelse af Carsten Raft) ændringsforslag om, at der i aftenskolen skabtes adgang til at afkræve elever, der er fyldt 18 år, et gebyr på 50 øre pr. undervisningstime.
Udvalgets flertal kunne ikke gå ind for en egentlig elevbetaling i aftenskolen, men foreslog derimod ungdomsskolelovens § 23, stk. 1, ændret således, at der indførtes et obligatorisk indskrivningsgebyr på mindst 5 kr., der alene skulle anvendes til dækning af administrationsudgifter samt til formål, der ligger i forlængelse af undervisningen, men derimod ikke til udflugter, afslutningsfest o. lign.
Ministeren havde i øvrigt over for udvalget tilkendegivet, at han efter lovforslagets vedtagelse agtede at nedsætte et udvalg, hvis opgave blandt andet skulle være at overveje betalingsspørgsmålet i aftenskolen.
Ved sagens 2. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag med 73 stemmer mod 48, mens flertallets ændringsforslag vedtoges med 70 stemmer mod 53.
5) Ungdomsskolens og aftenskolens økonomiske og administrative forhold.
For at aktivere de i ungdomsskoleloven omhandlede nævns virksomhed, specielt med henblik på arbejdet for de unge mellem 14 og 18 år og iværksættelsen af de nye ungdomsskoleformer, er nævnenes sammensætning ved en ny affattelse af ungdomsskolelovens §§ 7, 8 og 11 ændret således, at man i højere grad end tidligere tilstræber, at de personer, der har særligt kendskab til bestemte felter inden for lovens mangeartede område, får adgang til at stille deres erfaring til rådighed.
Ved sagens 2. behandling indføjedes efter forslag af udvalget en bestemmelse om, at ungdomsnævnet skal nedsætte et udvalg — ungdomsskoleudvalget — der skal udøve nævnets beføjelser vedrørende undervisning for de unge mellem 14 og 18 år.
Endvidere er ved en ændring af ungdomsskolelovens § 14, stk. 2, 1. afsnit, det tidligere tilskud fra stat og skolefond på 75 pct. af timelønnen i dagsungdomsskolen forhøjet til 85 pct., så at tilskuddet fra kommunen eller den stedlige kreds reduceres til 15 pct., idet man herved har søgt at stimulere interessen for at indrette ungdomsskoler med undervisning om dagen.
I betænkningen foreslog et mindretal af udvalget (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget med undtagelse af Carsten Raft), at statens og skolefondens tilskud til aftenskoleundervisningen skulle reduceres med det beløb, der i henhold til mindretallets ændringsforslag vedrørende elevbetaling i aftenskolen (se ovenfor under 4)) kunne afkræves eleverne, selv om afkrævning ikke fandt sted. Ved sagens 2. behandling betragtedes dette ændringsforslag som bortfaldet efter forkastelsen af ændringsforslaget vedrørende elevbetaling i aftenskolen.
6) Nye skoleformer.
Ved nyt stk. 1 i ungdomsskolelovens § 26 er indført en begrænset bemyndigelse for ministeren til at yde tilskud efter de for ungdomsskoler eller aftenskoler gældende regler til særlige skoleformer, der forbereder til eksamen. Man har herved særlig tænkt på forberedelseskursus til de i den senere tid oprettede kortere uddannelser til tekniske assistenter m. v.
7) Ungdomskostskolerne.
Ved ændring af ungdomsskolelovens §§ 28 og 29 har man ophævet den tidligere ulighed i forhold til efterskolerne med hensyn til adgangen til refusion af udgifterne til elevernes ophold m. v. Ændringen er foretaget på foranledning af de i disse skoler interesserede kommuner for at fremme tilgangen af elever til skolerne.
Samtidig har man fundet det hensigtsmæssigt at fastsætte reglerne om grundtilskud, bygningstilskud og tilskud til undervisningsmateriel i overensstemmelse med de for efterskolerne foreslåede regler, således at der i det hele finder en koordinering sted på dette område.
8) Efter skolerne.
Ved en række ændringer i ungdomsskolelovens § 35 er indført nye regler om beregning af lærerlønstilskud, grundtilskud, bygningstilskud og tilskud til undervisningsmateriel, hvorved disse tilskud bringes på højde med tilskuddene til folkehøjskolerne.
Samtidig er der gennemført nye regler om understøttelse til elever på efterskoler. Efter den nye formulering af ungdomsskolelovens § 39 kan der ydes understøttelse på følgende måder:
a) Statsunderstøttelse i forhold til den af undervisningsministeren godkendte betaling for ophold og undervisning. Understøttelsens størrelse fastsættes som hidtil under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold.
b) Adgang for kommuner til med 50 pct. statsrefusion at yde supplerende understøttelse op til den godkendte udgift for ophold og undervisning på efterskoler for elever, der oppebærer statsunderstøttelse efter litra a).
c) Adgang for kommuner til med 50 pct. statsrefusion at yde understøttelse op til den godkendte udgift for undervisning til elever, selv om disse ikke opfylder betingelserne for at oppebære statsunderstøttelse efter litra a).
d) Pligt for kommuner, der ikke alene eller gennem skoleforbund har indrettet hovedskoleundervisning for det 8. skoleår, til at betale for undervisning og læremidler for elever, der i det 8. skoleår følger undervisningen på en efterskole.
Efter den nye formulering af § 39 vil skolerne kunne udregne understøttelsesbeløbet, så snart ministeriet har godkendt den til grund liggende elevbetalingsudgift, mens reglen efter den tidligere affattelse led af den afgørende mangel, at skolerne og eleverne eller disses pårørende ikke forud for kursuset med sikkerhed kunne få oplysning om størrelsen af den forventede understøttelse. Den nye ordning svarer til den for højskoler og landbrugsskoler gældende.
Hjemmelen til den under c) nævnte understøttelse blev indføjet under sagens 2. behandling efter et af undervisningsministeren i udvalgets betænkning stillet ændringsforslag, der var tiltrådt af udvalget. Ifølge bemærkningerne til ændringsforslaget fandt man, at der efter de tidligere regler var for stor forskel på understøttelsesmulighederne for de elever, der opfyldte betingelserne for at oppebære blot den mindste statsunderstøttelse, og de elever, der ikke kunne få understøttelse fra staten. I sidste fald var kommunerne utilbøjelige til at give eleverne kommunale understøttelser, da de ikke i dette tilfælde — i modsætning til tilfælde, hvor eleverne oppebar statsunderstøttelse — kunne få refusion af staten til delvis dækning af udgiften.
9) Landbrugsfaglige skoler.
Ud over nogle administrative forenklinger gennemførtes ved ændring af § 40 en ligestilling i tilskudsmæssig henseende af den landbrugsfaglige skole for de 14-17 årige med den i lovens § 2 omhandlede ungdomsskole.
10) Brevskoler.
Ved ændringer i § 42 er tilskudsreglerne udbygget, ligesom der er skabt mulighed for, at skolerne mod at underkaste sig tilsyn med undervisningen kan opnå statsanerkendelse, uanset om de oppebærer tilskud fra staten.
11) Ungdomsklubber.
I § 44 er der foretaget forskellige ændringer med henblik på at tilvejebringe overensstemmelse med de tilskudsregler, der gælder for ungdomsklubber, oprettet i henhold til forsorgsloven.
I udvalgets betænkning stillede et mindretal, bestående af venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget, forslag om, at § 44 udgik af loven, hvorefter de i bestemmelsen omhandlede klubber fremtidig henvistes til at søge godkendelse i henhold til forsorgslovens regler. Mindretallets ændringsforslag forkastedes ved sagens 2. behandling med 74 stemmer mod 49.
12) Lokaler.
Svarende til bestemmelsen i § 60 i lov om folkeskolen er det i den nye affattelse af § 45, stk. 1, anført, at en kommune har pligt til at stille lokaler, hvortil der er ydet statstilskud, til rådighed for undervisning, oplysning og børne- og ungdomsarbejde. Endvidere er det ved en ændring af § 45, stk. 3, bestemt, at kommunen — når ungdomsnævnet anbefaler det — til stedlige ungdomsforeninger, der virker for ungdommens almene oplysning og udvikling, skal yde tilskud til dækning af udgifter til foreningernes egne eller lejede lokaler. Staten refunderer 50 pct. af det kommunale tilskud.
Bestemmelsen herom var ikke indeholdt i det af undervisningsministeren fremsatte lovforslag, men stilledes af udvalgets flertal som ændringsforslag i betænkningen. Et mindretal af udvalget (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kunne ikke medvirke til, at der ydedes statstilskud til lokaler, hvad enten det drejede sig om foreningernes egne eller lejede lokaler. Flertallets ændringsforslag vedtoges ved sagens 2. behandling med 73 stemmer mod 48.
13) Bevillingerne til instruktionskursus og ungdomsvejledere.
Ved ændringsloven foretoges for at udvide virksomheden og styrke kvaliteten af arbejdet under ungdomsskoleloven en væsentlig forhøjelse af de ovennævnte bevillinger. Udvalget tiltrådte i betænkningen enstemmigt disse forhøjelser.
Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med det af forskellige medlemmer af venstre og det konservative folkeparti fremsatte forslag til lov om ændring i lov om ungdomsundervisning m. v., som ministeren ikke kunne tiltræde.
Under sagens behandling betonede man fra alle partiers side ungdoms- og aftenskolens store betydning, ligesom man udtalte anerkendelse af det arbejde, der hidtil havde været udført i disse skoleformer. Debatten samlede sig i det væsentlige om spørgsmålet om elevbetaling i aftenskolen og om de såkaldte „hobbyfag".
Ved 1. behandling gik Justesen (V) ind for, at man skabte hjemmel for at afkræve voksenelever i aftenskolen 50 øre pr. time, idet han udtalte, at han ikke mente, opkrævningen af et så beskedent beløb ville afholde nogen fra at deltage.
Poul Hansen (Grenå) (S) mente, at nogle af de stærkt kritiserede hobbyfag, f. eks. peddigrørfletning, måtte kunne fratages de offentlige tilskud, idet de kunne læres på en time eller mindre og således ikke opfyldte lovens krav om, at der time for time skulle gives en egentlig undervisning. En indførelse af betaling i aftenskolen ville derimod betyde et betænkeligt brud på det gamle princip: at undervisningen skal være gratis for alle. Det var rimeligt at stile mod gratis undervisning for at fjerne undervisningsprivilegierne og stille borgerne lige i muligheder.
Ninn-Hansen (KF) rejste spørgsmålet, om loven ikke burde kunne sættes i kraft i Grønland. Han udtalte endvidere, at det kunne være farligt at fortsætte med den gratis aftenskole for voksne. En betaling kunne virke regulerende, også i forhold til den kritiserede hobbyundervisning. Med hensyn til ungdomsklubberne var det uheldigt, at man var kommet ind på at yde understøttelse til klubber, der ikke havde socialt formål. Han håbede, at dette forhold kunne ændres.
Helge Larsen (RV) var ikke tilhænger af betaling i aftenskolen,, fordi denne skole efter hans mening måtte opfattes som bidrag til en udbedring af de forsømmelser, der forelå fra samfundets side ved en for langsom modernisering af folkeskolen. Måske kunne indskrivningsgebyret forhøjes lidt.
Gøting (DR) udtalte som sit principielle synspunkt vedrørende voksenundervisningen i aftenskolen, at der burde betales herfor,, men han ville foretrække, at betalingen blev afkrævet i form af en forhøjelse af indskrivningsgebyret. Med hensyn til hobbyundervisningen kunne man måske finde frem til en eller anden begrænsning, idet han dog var tilbøjelig til at tro, at problemet ville falde bort, hvis indskrivningsgebyret forhøjedes.
Petra Petersen (DK) vendte sig stærkt imod betaling i aftenskolen. Al undervisning burde være gratis. Hobbyfagene var ikke væsentlige i aftenskolen; det væsentlige var, at befolkningen fik adgang til at få sine skolekundskaber udbygget, også med hensyn til sprog, som en stor del af befolkningen ikke havde haft lejlighed til at lære i skolen.
Lovforslaget henvistes til et udvalg, hvis betænkning i det væsentlige er refereret i omtalen ovenfor af de enkelte bestemmelser. Ved 2. behandling vedtoges en række af undervisningsministeren, udvalget og udvalgets flertal (regeringspartiernes medlemmer af udvalget) stillede ændringsforslag, mens mindretallets ændringsforslag forkastedes, hvorefter lovforslaget på ny henvistes til udvalget. Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med yderligere nogle ændringer med 86 stemmer, idet 64 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.