F 3 Vil ministeren give en begrundelse for det ved bekendtgørelse af 27. februar 1960 iværksatte byggestop, herunder hvilken indflydelse administrationen af byggestøtteloven har haft på den opståede situation? Efter hvilke principper tænker ministeren sig de kommende bestemmelser udformet?

Til: Boligminister Kaj Bundvad (S)
Samling: 1959-60
Status: Foretaget
Som ordfører for forespørgerne begrundede Axel Kristensen (V) forespørgslen således:

„For godt et år siden vedtog det høje ting en ny boligstøttelov, der tilstræbte den ændring, at man skulle forlade den hidtidige form for finansiering, eventuelt med statsgaranti, for herved at skabe frihed for byggeriet. Det måtte være klart for enhver, at skiftet fra det ene system til det andet kunne give vanskeligheder. Alligevel er det sikkert kommet som en overraskelse for mange, at vi på dette felt skulle få skabt en betydelig inflation med virkninger langt ud over det direkte byggeri, og at inflationskiIden er så stor, at den højtærede boligminister har set sig nødsaget til at udstede byggestop for at få tid til at udarbejde regler for regulering af byggeriets tempo.

Den højtærede boligminister tog sig god tid til at udarbejde den nugældende lov, og han har fremfor nogen haft mulighed for at følge udviklingen og øve indflydelse på den. Alligevel blev der intet gjort for at modvirke den stigende inflation. Sidste år og hele vinteren gik med. Først umiddelbart før byggesæsonens påbegyndelse greb man ind med et midlertidigt stop, som må skabe forvirring og tab i erhvervslivet, og man havde ikke de regler klar, som man ville bruge. Det hele forekommer med et mildt udtryk meget tilfældigt og meget uovervejet, og vore spørgsmål om en saglig begrundelse for stoppet, om en redegørelse for den forudgående administration, om oplysninger om hovedprincipperne for de kommende indgreb er derfor helt selvfølgelige."

Da boligministeren havde forfald på grund af sygdom, besvaredes forespørgslen af økonomiministeren, der indledte med at påpege, at såfremt det midlertidige stop for igangsættelse af nybyggeri ikke var iværksat, måtte man befrygte „et sådant kaos på byggeriets område, at antagelig ret varige restriktioner senere ville blive nødvendige". Ministeren omtalte derefter de retningslinjer, som var blevet fulgt ved administrationen af byggeloven m. v., for endelig angående den sidste del af forespørgslen at udtale:

„En helt konkret besvarelse herpå kan jeg ikke give i dag. Igangsættelsesstoppet er jo i overensstemmelse med loven midlertidigt, og afviklingen må foregå gradvis under hensyn til færdiggørelsen af det igangværende byggeri og under hensyn til lokale forhold. Regeringen har endnu ikke tilendebragt sine overvejelser, blandt andet på grund af boligministerens sygdom, men man kan regne med, at påbegyndelsen af afviklingen er nær forestående.

Jeg skal slutte med at sige, at under den kommende udvikling må opmærksomheden også været rettet mod at øge byggeriets kapacitet. Nu er det ganske vist ikke således, at der intet er sket på dette område siden krigen. Der er sket fremskridt i flere henseender: sæsonudjævning gennem vinterbyggeri vinder frem, nye byggemetoder tages i anvendelse, mekanisering og industrialisering trænger sig frem også inden for byggeriet — men det går langsomt, man tør vistnok sige: for langsomt, men boligbyggeriets omfang er dog stadig stigende, og regeringen må i samvirke med de interesserede parter inden for byggeriet fortsat fremme udviklingen her mest muligt."

I den efterfølgende debat deltog foruden ordføreren og ministeren følgende medlemmer: Carl P. Jensen (S), Thestrup (KF), Kirsten Gloerfelt-Tarp (RV), Niels Andersen (DR), Alfred Jensen (DK) og Aksel Larsen (SF).

Af Alfred Jensen (DK) stilledes følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget udtaler, at byggestoppet omgående må ophæves, opfordrer det boligministeren til at lade udarbejde og fremsætte forslag om indskriden mod urimelige priser og avancer vedrørende byggeriet, mod urimelig lejefastsættelse i nye boliger og om, at alt etagebyggeri overlades til kommunerne og de almennyttige boligselskaber.

Tinget går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Heroverfor stillede Axel Kristensen (V) og Thestrup (KF) følgende dagsordensforslag:

„Idet folketinget beklager, at boligministerens administration har ført til indførelse af forbud mod igangsætning af boligbyggeri, og at regeringen ikke har givet tinget en tilfredsstillende redegørelse for byggestoppets afvikling,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Da ingen af disse forslag kunne tiltrædes af regeringspartierne, stillede Carl P. Jensen (S) på disses vegne et tredje dagsordensforslag af følgende ordlyd:

„Idet folketinget tager regeringens redegørelse til efterretning,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Endelig foreslog Aksel Larsen (SF), at man skulle vedtage følgende:

„Idet tinget tager ministerens foreløbige redegørelse til efterretning, udtaler det, at det såkaldte byggestop snarest bør afløses af en regulering af boligbyggeriet, der i overensstemmelse med formålsparagraffen i lov om boligbyggeri sikrer, at der tilvejebringes en boligbestand af en sådan størrelse og med en sådan husleje, at de boligsøgende får en rimelig mulighed for at skaffe sig en efter deres økonomi og familieforhold passende bolig.

Tinget går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Efter forhandlingens slutning vedtoges det af Carl P. Jensen stillede dagsordensforslag med 84 stemmer mod 64 (V, KF og DK), idet 2 medlemmer (Aksel Larsen og 1 grønlandsk medlem) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Axel Kristensen (V)