B 7 Folketingsbeslutning vedrørende den af den internationale arbejdskonference i Genéve i året 1958 vedtagne konvention nr. 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

Af:
Samling: 1959-60
Status: 2. behandlet/Vedtaget
Ved beslutningen giver folketinget tilslutning til ratifikation af den i overskriften nævnte konvention.

Konventionen pålægger ratificerende lande at gennemføre en politik, der tager sigte på at modvirke forskelsbehandling efter race, religiøs eller politisk opfattelse, køn m. m.

Denne politik skal gennemføres ved at afskaffe eventuel forskelsbehandling inden for områder, hvor staten selv er arbejdsgiver, og ved i øvrigt at søge at samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer om at modvirke enhver sådan forskelsbehandling.

Konventionen vedrører ikke forskelsbehandling på grund af statsborgerforhold, så konventionen vil ikke betyde, at udlændinge skal have adgang til beskæftigelse her i landet på lige fod med danske.

Arbejdskonferencen har indgående diskuteret det spørgsmål, om det forhold, at en person ikke kan få beskæftigelse, fordi han ønsker at stå uden for en organisation, skal anses for en forskelsbehandling. Konferencen ønskede ikke at vedtage bestemmelser om dette forhold, og konventionen vedrører således ikke denne situation.

Angående forholdene her i landet på dette område anførte arbejdsministeren ved fremsættelsen af forslaget til folketingsbeslutning:

„Hvor staten eller en anden offentlig myndighed her i landet er arbejdsgiver, udøves der ikke forskelsbehandling ved adgangen til beskæftigelse. På et enkelt punkt har der af undervisningsministeriet været praktiseret en begrænsning i adgangen for personer uden for folkekirken til at undervise i folkeskolen, men efter hvad der er oplyst, vil forholdene på dette område nu blive bragt i fuld overensstemmelse med konventionen.

Hvor der er tale om forholdene på det private arbejdsmarked, går regeringens pligt ikke videre end til i samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer at arbejde for en politik, der modvirker forskelsbehandling."

Det måtte tages som udtryk for en sådan politik, at regeringen nu foreslog ligelønskonventionen af 1951 ratificeret, og at man efter ratifikationen agtede at udsende en henvendelse til parterne om ligelønsspørgsmålet (jfr. nærmest foregående sag).

Forslaget til folketingsbeslutning vedtoges uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Chr. Christiansen (S), Nina Andersen (S), Hanne Budtz (KF), Kirsten Gloerfelt-Tarp (RV), J. M. Pedersen (DR) og Ragnhild Andersen (DKP)