Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
Folketinget opfordrer handelsministeren til at fremsætte lovforslag om ophævelse af lov nr. 211 af 16. juni 1958 om egnsudvikling.
Det var ledsaget af nogle bemærkninger, hvori det hedder: „Det fremgår af beretning for året 1958-59 afgivet af egnsudviklingsrådet, at der for hvert af finansårene 1958-59 og 1959-60 er tilvejebragt finansiel hjemmel for ydelse af lån eller garanti for lån inden for et beløb af 50 mill. kr. samt for udgifter i forbindelse med projektering m. v. til et beløb af 5 mill. kr. I tidsrummet fra egnsudviklingsrådets nedsættelse den 20. august 1958 til 1. september 1959 har handelsministeren i 24 tilfælde efter rådets indstilling givet statsgaranti til et samlet beløb af 16.864.000 kr., hvoraf et beløb på 6 mill. kr. ikke vil blive aktuelt, i hvert fald ikke for tiden. I 28 tilfælde har rådet ikke kunnet afgive positiv indstilling om ansøgt finansieringsbistand. Forslagsstillerne har den opfattelse, at det vil være en naturlig sparebestræbelse fra statens side, at loven bliver ophævet. Hertil kommer, at loven efter vor opfattelse kan virke direkte skadelig, idet den fremkalder en falsk forestilling om, at et sundt og konkurrencedygtigt erhvervsliv kan ophjælpes væsentligt ved statens medvirken i form af lån eller garantier. Det skal ikke bestrides, at der kan tænkes at forekomme ekstraordinære opgaver, f. eks. boring efter salt og kali, hvortil statens medvirken er naturlig, men der må da henvises til, at der i hvert tilfælde må fremsættes lovforslag herom, således at landets borgere kan få kendskab til den pågældende opgave."
Forslaget blev ved fremsættelsen nærmere begrundet af Lorentzen (V), der som ordfører for forslagsstillerne anbefalede det til velvillig behandling.
Ved 1. behandling afvistes forslaget af handelsministeren, der efter at have givet en udførlig redegørelse for egnsudviklingslovens administration og hidtidige virksomhed udtalte:
„Det forekommer mig, at de konklusioner, man kan drage af det, der er sket indtil nu, er så gunstige, at de tyder på, at der er al mulig grund til at fortsætte og udbygge denne virksomhed, og at man, når forsøgsperioden er udløbet, bør effektivisere denne lovgivning. Den virksomhed, der her drives, må ses som et enkelt, omend ikke uvigtigt led i regeringens bestræbelser for at ophjælpe de industrielt mindre udviklede dele af landet. Der er en forbindelse mellem egnsudviklingsarbejdet og planerne om havnen ved Hanstholm og havnen på Rømø. Ved fordelingen af skolerne til videre uddannelse o. lign. vil man søge så langt gørligt at drage de tyndt befolkede dele ind, således at disse egnes befolkning kan få rimelig andel i de offentlige skoler. Alt sammen er det et led i bestræbelserne for på rimelig måde at gøre forskellene mellem landets forskellige dele mindre, end de er i dag."
Forslaget til beslutning henvistes efter 1. behandling til et udvalg. Dette afgav ikke betænkning. '