Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde forslag til love om ydelse af et statstilskud på 100 mill. kr. til nedsættelse af den amtskommunale beskatning, om omlægning af den amtskommunale beskatning fra ejendomsbeskatning til indkomstbeskatning, om begrænsning i adgangen til at udskrive sognekommunal ejendomsskat samt om ændring af de gældende regler vedrørende fordeling af udgifterne til folkepension efter følgende retningslinjer:

I. Statstilskud til nedsættelse af den amtskommunale beskatning.

De gældende regler om statstilskud til regulering af den amtskommunale grundskyld for landbrugsejendomme og til nedsættelse af den amtskommunale ejendomsskyldpromille i Københavns amt ophæves og erstattes af en bestemmelse, hvorefter der årligt ydes amtskommunerne et statstilskud på 100 mill. kr. til en almindelig nedsættelse af den amtskommunale beskatning. Tilskuddet fordeles mellem amtskommunerne med halvdelen i forhold til indbyggertallet i de enkelte amtskommuner og med halvdelen i forhold til grundværdierne i amtskommunerne.

II. Omlægning af den amtskommunale beskatning.

For ejendomme, der tilhører personer med bopæl i vedkommende amtskommune, nedsættes de resterende amtskommunale ejendomsskatter i løbet af en 5-årig periode med 1/5 hvert år således, at der fra og med det femte skatteår ikke opkræves amtskommunale ejendomsskatter af disse ejendomme. I overgangsperioden beregnes de amtskommunale ejendomsskatter på grundlag af værdierne ved den seneste vurdering forud for 12. almindelige vurdering.

For ejendomme, der tilhører personer med bopæl uden for vedkommende amtskommune, kan amtsrådet vedtage at opkræve grundskyld med indtil 10 promille af grundværdien ved den seneste vurdering forud for 12. almindelige vurdering. Grundskyldpromillen for de pågældende ejendomme kan dog ikke fastsættes lavere end den promille, hvormed grundskylden i det pågældende skatteår opkræves af de øvrige ejendomme i amtskommunen, ligesom den amtskommunale grundskyld af den enkelte ejendom ikke kan overstige det beløb, der i skatteåret 1960-61 påhvilede den pågældende ejendom i amtskommunal grundskyld.

De beløb, der efter ydelsen af statstilskud og udskrivning af ejendomsskat efter de ovenfor angivne retningslinjer i øvrigt er fornødne til dækning af amtskommunernes udgifter, tilvejebringes ved udskrivning på indkomsterne.

Beskatningen af indkomsterne gennemføres derved, at den enkelte amtskommune udskriver på amtsrådskredsens kommuner. Udskrivningen fordeles på kommunerne i forhold til de samlede indkomstbeløb i hver enkelt kommune i det foregående skatteår. Den enkelte kommunes tilsvar til amtskommunen udskrives på indkomsterne ved forhøjelse af kommunens lignings-, beskatnings- eller udskrivningsprocent, og forhøjelserne, der kaldes den amtskommunale lignings-, beskatnings- eller udskrivningsprocent, anføres særskilt i skattekvitteringen.

III. Begrænsning i adgangen til udskrivning af de sognekommunale ejendomsskatter.

De samlede sognekommunale ejendomsskatter for en ejendom kan for intet skatteår overstige det beløb, der i skatteåret 1960-61 påhvilede den pågældende ejendom som sognekommunal grundskyld og ejendomsskyld. Dette gælder dog ikke de af kommunerne i Københavns amtsrådskreds samt de af de i kommuneskattelovens § 9 a, stk. 1, b), nævnte øvrige sognekommuner, hvor grundskyldpromillen for skatteåret 1960-61 var under 25. I disse kommuner vil grundskyldpromillerne uanset det fastsatte ligningsforhold af kommunalbestyrelsen kunne forhøjes indtil 21 i det første skatteår, indtil 22 i det
andet skatteår, indtil 23 i det tredje skatteår, indtil 24 i det fjerde skatteår og indtil 25 i det femte skatteår i 5 års perioden.

De sognekommunale ejendomsskatter beregnes på grundlag af værdierne ved den seneste vurdering forud for 12. almindelige vurdering.

IV. Ændring af de gældende regler om fordeling af udgifterne til folkepension.

Den andel af folkepensionsudgifterne, der fordeles på landets kommuner ved mellemkommunal refusion, nedsættes over en 5-årig periode i alt med 1/3, således at andelen i hvert af de 5 år nedsættes med 1/15. Den andel af folkepensionsudgifterne, der er genstand for direkte statsrefusion, forøges i løbet af den 5-årige periode tilsvarende.

Forslaget var ifølge de bemærkninger, der ledsagede det, „et led i den skatte- og udgiftsreform, som forslagsstillerne har fremsat i form af en række forslag til folketingsbeslutning m. v. Det foreliggende forslag har til formål:

1) at modernisere beskatningsgrundlaget i landkommunerne således, at udskrivningen på fast ejendom begrænses,

2) at nedsætte den samlede kommunale skatteudskrivning.

Skattenedsættelsen foreslås gennemført på den måde, at en del af de midler, der ellers skulle anvendes til en nedsættelse af statsskatterne, i stedet for ydes som tilskud til kommunerne, således at disse bliver i stand til at nedsætte deres skatteudskrivning med et tilsvarende beløb. De øgede tilskud skal efter forslaget ydes efter „faste kriterier" — uafhængigt af de enkelte kommuners faktiske udgifter."

Ved sagens 1. behandling erklærede indenrigsministeren, at han ikke kunne gå ind for forslaget som sådant, men at det berørte nogle betydningsfulde problemer, som vel var værd at drøfte, hvilket ministeren nærmere kom ind på i en udførlig redegørelse.

Forslaget blev i det hele taget gjort til genstand for en ret indgående forhandling og derefter henvist til et udvalg. Dette afgav ikke betænkning.