I folketingsåret 1957-58 fremsatte handelsministeren forslag til lov om forsikringsvirksomhed, et lovforslag, der i alt væsentligt var overensstemmende med et af en kommission udarbejdet lovudkast. Efter at være underkastet 1. behandling i nævnte folketingsår henvistes forslaget til et udvalg, der ikke nåede at færdigbehandle det inden folketingsårets udgang.

Det i folketingsåret 1958-59 fremsatte forslag var bortset fra nogle mindre væsentlige ændringer i overensstemmelse med det tidligere fremsatte lovforslag, hvorfor der med hensyn til baggrunden for lovforslaget og dets indhold henvises til omtalen heraf i folketingsårbogen 1957-58, side 522-26.

Ved lovforslagets 1. behandling henviste partiordførerne til deres tidligere fremsatte bemærkninger til det tilsvarende lovforslag.

Ordførerne for partierne med undtagelse af Danmarks kommunistiske parti gav tilsagn om velvillig medvirken til lovforslagets gennemførelse. Alfred Jensen (DK) henviste til, at forsikringsselskabernes kamp for at sikre sig kunder medfører fordyrelse af forsikringerne. Han mente derfor, at forsikringsvirksomheden burde koncentreres i et stort statsforetagende, og stillede derfor følgende forslag til motiveret dagsorden:

„Idet tinget opfordrer regeringen til at lade udarbejde og forelægge forslag om nationalisering af al virksomhed med livsforsikring og lovpligtige forsikringer under statsanstalten for livsforsikring, fortsætter det behandlingen af den foreliggende sag."

Handelsministeren takkede de 5 første ordførere for den velvillige modtagelse af lovforslaget og afviste det kommunistiske dagsordensforslag, der ved afstemningen forkastedes med 104 stemmer mod kommunisternes 5 stemmer. Lovforslaget henvistes derefter til udvalgsbehandling.

Under udvalgsarbejdet opnåedes der enighed om i alt 11 ændringsforslag, hvoraf de vigtigste skal omtales.

I § 5 tilføjedes som stk. 5 en bestemmelse om stempelfritagelse ved overdragelse af en forsikringsbestand til et andet selskab. Forslaget var begrundet i, at man fandt det ønskeligt, at selskaber, som driver såvel livsforsikringsvirksomhed som anden forsikringsvirksomhed, gennemfører en adskillelse, således at virksomheden kommer i overensstemmelse med lovens § 5, stk. 4, 1. punktum.

I de i § 68 nævnte tilladte anbringelsesmåder for de til forsikringsfonden afsatte midler tilføjedes en ændring, der indebærer, at obligationer udstedt af finansieringsinstitutter, som er godkendt af boligministeren i medfør af lov om boligbyggeri, kan anvendes til dækning af livsforsikringsselskabernes forsikringsfond i henhold til § 68, stk. 1. For andre finansieringsinstitutters vedkommende indebærer ændringen, at der ved siden af den i § 68, stk. 3, omtalte dispensationsmulighed åbnes adgang for handelsministeren til at tillade anbringelse af forsikringsfondens midler i obligationer udstedt af disse institutter.

Ved en ændring i § 122 skabtes der mulighed for at lette udenlandske selskabers adgang til at drive forsikringsvirksomhed i Danmark ved en lempelse i kravene til de depoter, der skal stilles, inden virksomheden påbegyndes. Denne ændring imødekom et fra OEEC fremkommet ønske om liberalisering af forsikringsvirksomheden i OEEC-landene.

Af udvalgsbetænkningen fremgår, at udvalget havde drøftet den i § 130 indeholdte ordning, hvorefter handelsministeren kan tillade korrespondenter til Lloyd's at optage forsikringer i Danmark. Handelsministeren forhandlede spørgsmålet med repræsentanter for det danske forsikringsvæsen og meddelte udvalget en række oplysninger om Lloyd's' stilling i andre lande.

Udvalget afstod herefter fra at foreslå ændringer på dette område, men udtalte, at udvalget forudsatte, at forsikringsrådet følger Lloyd's' virksomhed her i landet med henblik på, om forudsætningerne for dispensationerne til enhver tid er til stede.

Ved lovforslagets 2. behandling blev de stillede ændringsforslag vedtaget uden afstemning, dog at kommunisterne stemte imod det foran omtalte ændringsforslag til § 122.

Lovforslaget henvistes på ny til behandling i udvalget, der indstillede det til endelig vedtagelse i den form, det fik ved 2. behandling.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 124 stemmer; kommunisterne tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod lovforslaget.