Loven har følgende indhold:

§ 1. Ministeren for offentlige arbejder bemyndiges til på statens vegne at afslutte overenskomst med de norske og svenske regeringer om ydelse af statsgaranti vedrørende driftstab, som måtte opstå i de tre moderselskaber i konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), nemlig A/S Det Danske Luftfartselskab, A/S Det Norske Luftfartselskap og A/B Aerotransport, samt til af statskassens midler at afholde de deraf følgende udgifter.

Det forudsættes, at det i overenskomsten fastsættes,

1) at garantien i hvert af landene får gyldighed i 5 år fra den 1. oktober 1960 at regne,

2) at den årlige garantisum ikke kommer til at overstige for Danmarks vedkommende 6,75 mill. d. kr., for Norges vedkommende 6,75 mill. n. kr. og for Sveriges vedkommende 7,5 mill. sv. kr., dog således, at regeringerne i tilfælde af nedskrivning eller opskrivning af de skandinaviske valutaer skal optage forhandling om regulering af garantibeløbene,

3) at de midler, som stilles til rådighed, først og fremmest skal anvendes til at dække underskuddet i den virksomhed, som drives af konsortiet SAS,

4) at vedkommende selskab — for Danmarks vedkommende Det Danske Luftfartselskab — betaler en garantiafgift på 1 pct. p. a. af de til enhver tid trukne og endnu ikke tilbagebetalte beløb,

5) at hvert af selskaberne skal være pligtigt til at tilbagebetale hævede garantibeløb af sit overskud såvel som af midler, som af konsortiet stilles til rådighed særligt til dette formål. De nærmere regler om tilbagebetalingen fastsættes ved overenskomst mellem staten og vedkommende selskab,

6) at et selskab, så længe udbetalte garantibeløb ikke er fuldstændig tilbagebetalt, ikke uden vedkommende statsmyndigheds samtykke kan udbetalte udbytte, og at dette ikke vil kunne overstige 5 pct. af aktiekapitalen,

7) at beløb, som ikke er tilbagebetalt 1. oktober 1985, kan eftergives, dersom konsortiets og det nationale selskabs økonomiske stilling gør dette rimeligt.

§ 2. Efter anmodning fra A/S Det Danske Luftfartselskab og på grundlag af en vurdering af selskabets likviditet og dets økonomiske stilling som deltager i konsortiet SAS kan ministeren for offentlige arbejder i hvert af årene fra 1959 til 1963 inklusive af statskassens midler udrede et beløb på indtil l 670 000 kr., svarende til afdraget på det af selskabet i 1948 mod statens garanti optagne 15-årige 4 pct.s obligationslån på i alt 25 mill. kr., nu nedbragt til ca. 8,3 mill. kr.

For de i henhold til denne bestemmelse eventuelt udredede beløb udsteder selskabet til staten aktier, benævnt B-aktier, med ret til dækning forud for A-aktierne i tilfælde af likvidation. Der knyttes ikke stemmeret til B-aktierne, der skal have andel i udbyttet på samme måde som A-aktierne.

B-aktierne kan uden iagttagelse af forskrifterne i aktieselskabsloven i øvrigt med % års varsel til en 30. september indløses helt eller delvis af selskabet ved kontant udbetaling til staten af aktiernes pålydende værdi.

§ 3. Uanset bestemmelsen i § 33, stk. 2, i den ved lov nr. 124 af 7. maj 1937 ændrede lov nr. 175 af 1. maj 1923 om luftfart kan den A/S Det Danske Luftfartselskab i henhold til § 8 i lov nr. 493 af 20. december 1950 om Danmarks deltagelse i det skandinaviske luftfartssamarbejde meddelte tilladelse til at drive luftfart i en periode af 25 år fra 1. oktober 1950 at regne forlænges i 10 år fra den 1. oktober 1975 at regne, ligesom der uanset bestemmelsen i lovens § 34 kan meddeles selskabet tilladelse til at lade Scandinavian Airlines System udføre erhvervsmæssig luftbefordring af personer og gods alene mellem to steder inden for riget.

§ 4. Den i § 1 omhandlede overenskomst er stempelfri,

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl. a.:

„Det nuværende samarbejde inden for SAS trådte i kraft den 1. oktober 1950. Samarbejdet baserer sig på en konsortialaftale mellem de 3 moderselskaber Det Danske Luftfartselskab A/S (DDL), Det Norske Luftfartselskap A/S (DNL) og det svenske A/B Aero-transport (ABA). Aftalen, der udløber den 30. september 1975, er godkendt af de 3 landes regeringer, og der blev i tilknytning til aftalen mellem de danske, norske og svenske regeringer indgået forskellige aftaler vedrørende det skandinaviske samarbejde på luftfartens område, herunder aftale om statsgaranti for driftstab ved DDLs, DNLs og AB As deltagelse i konsortiet SAS.

Efter at samarbejdet således nu har bestået i ca. 8 år, har SAS over for de 3 landes regeringer fremsat anmodning om godkendelse af en forlængelse af konsortialaftalen indtil 1. oktober 1985 samt om forlængelse af de i forbindelse hermed indgåede aftaler mellem Danmark, Norge og Sverige dels om samarbejdet på luftfartens område, dels om garanti for driftstab i moderselskaberne som følge af disses deltagelse i SAS.

Om baggrunden for de af konsortiet fremsatte ønsker skal oplyses, at det i stadigt øget omfang har været nødvendigt for SAS at træffe dispositioner, som strækker sig ud over den tilbageværende gyldighedsperiode for konsortialaftalen, således bl. a. indgåelse af lejekontrakter, om hangarer og værkstedsbygninger, erhvervelse af bygninger, flyvemateriel og tekniske hjælpemidler m. m.

Hertil kommer, at det til finansiering af konsortiets virksomhed, herunder især anskaffelse af jetmaskiner, i betydelig udstrækning har været nødvendigt for SAS at træffe kreditarrangementer, specielt i USA. De amerikanske långivere har under de med SAS' ledelse førte forhandlinger som vilkår for ydelse af 2 lån på henholdsvis 33 mill. dollars og 16 mill. dollars bl. a. gjort det til en forudsætning for lånenes ydelse, at den i henhold til lov nr. 147 af 29. april 1955 mellem de tre regeringer tufne garantiaftale, som udløber med udgangen af september måned 1960, også kommer til at gælde ud i fremtiden, og i første række har man krævet, at garantiaftalen forlænges for en yderligere 5 års periode, altså til udgangen af september måned 1965, samt at garantibeløbene for denne periode forhøjes med 50 pct. Endvidere er det af de amerikanske långivere forudsat, at konsortialaftalen forlænges i hvert fald til 1. oktober 1980.

Bestyrelsen for A/S Det Danske Luftfartselskab har ud over ovennævnte forslag fremsat anmodning om genindførelse af en i årene 1951-55 (begge år inklusive) gældende ordning, hvorefter ministeren for offentlige arbejder var bemyndiget til af statskassens midler hvert år at udrede et beløb på indtil 1 670 000 kr., svarende til afdraget på et af DDL i 1948 mod statens garanti optaget 15-årigt 4 pct. obligationslån på i alt 25 mill. kr., nu nedbragt til ca. 8,3 mill. kr., og således, at DDL for de beløb, der udredes, i henhold til denne ordning udsteder aktier til staten."

Lovforslaget fik ved 1. behandling i folketinget en velvillig modtagelse af ordførerne for regeringspartierne samt af Jensen-Broby (V), der dog på partiets vegne ønskede sagen lidt nærmere oplyst i et udvalg. „Vi kan", udtalte han, „selvfølgelig ikke binde os, før vi har fået de nødvendige oplysninger, men vi er på forhånd velvilligt indstillet over for lovforslaget".

Mere reserveret var Oottschalck-Hansen (KF), der afsluttede sin omtale af lovforslaget således:

„Selv om jeg fuldt ud anerkender den store betydning, som SAS har for det fælles nordiske samarbejde, og selv om jeg kan se de muligheder for valutaindtjening og beskæftigelse, som denne virksomhed bibringer vort land, må jeg af principielle grunde fraråde, at det foreliggende forslag nyder fremme i den udstrækning og i den form, som det har fået; men som tidligere sagt vil jeg selvfølgelig medvirke til det forestående udvalgsarbejde i håb om, at man kan finde frem til en for alle parter tilfredsstillende løsning."

Alfred Jensen (DK) gik direkte imod lovforslaget, idet han ikke kunne billige, at luftfarten blev drevet som et privat foretagende med statsstøtte.

Det udvalg, der fik sagen til behandling, udtaler i sin betænkning:

„Udvalget er klar over, at den omstændighed, at SAS er hjemmehørende i tre lande og i visse situationer skal forhandle med disse tre landes bevilgende myndigheder, giver vanskeligheder, men alligevel er der i udvalget enighed om at henstille til SAS, at det i fremtiden, når det træffer økonomiske dispositioner, der kan indebære øget statsgaranti for Danmarks vedkommende, i forvejen forhandler med finansministeren og ministeren for offentlige arbejder."

Et flertal (regeringspartiernes udvalgsmedlemmer tillige med Jensen-Broby (V)) indstillede lovforslaget til vedtagelse i uændret affattelse, mens udvalgets øvrige medlemmer ikke kunne medvirke til vedtagelsen.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 88 stemmer (S, RV og DR samt Jensen-Broby (V), Per Federspiel (V), Martin (V), Rosing (Grønland) og Aksel Larsen (SF)) mod 5 (DK), idet 62 medlemmer (V, bortset fra de 3 forannævnte medlemmer af partiet, samt KF) afholdt sig fra at stemme.