Loven, der gennemførtes samtidigt med lov om forsorgen for åndssvage og andre særlig svagtbegavede (se nærmest foregående sag), har følgende indhold:
§ 1.
I lov om offentlig forsorg, jfr. bekendtgørelse nr. 329 af 19. november 1958, foretages følgende ændring:
Til § 168.
Stk. 2 affattes således: „Forsorgen for de elever, der er eller har været endeligt anbragt i de i § 137, stk. 2 d, nævnte opdragelseshjem, eller som ved det 18. år modtager hjælp fra åndssvageforsorgen, vedvarer til det 21. år."
§ 2.
Denne lov træder i kraft den 1. oktober 1959.
Om det nærmere indhold af denne ændring udtalte socialministeren ved lovforslagets fremsættelse bl. a. følgende:
„[lovforslaget] går ud på, at forsorgslovens § 168 ændres således, at børn, der er under børneforsorg, og som tillige modtager hjælp fra åndssvageforsorgen, automatisk forbliver under børneforsorg indtil deres 21. år. Denne automatiske børneforsorgsforlængelse gjaldt tidligere elever i ungdomshjem, men blev ved loven af 7. juni 1958 om ændring af forsorgslovens § 168 udvidet til også at gælde børn, der er eller har været i særlige hjem, der modtager svagtbegavede børn, sinker. Det forekommer naturligt at lade reglen omfatte de endnu svagere begavede børn, de åndssvage, som modtager hjælp af åndssvageforsorgen .''
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 142 stemmer.