Loven har følgende indhold:

§ 1. Til enlige mødre, der opfylder eller — såfremt de ikke havde fået bidraget udbetalt af den bidragsskyldige — ville have opfyldt betingelserne for at få udbetalt børnebidrag af det offentlige i henhold til forsorgslovens kapitler XV eller XVI for perioder omfattende henholdsvis den 1. juli 1959 og den 1. januar 1960, udbetales der en særlig ydelse, hver gang på 95 kr.

§ 2. Udgiften i henhold til nærværende lov refunderes kommunerne fuldt ud af statskassen.

Stk. 2. De nærmere regler om indsendelse og revision af regnskaberne samt om anvisning af de kommunerne tilkommende refusionsbeløb fastsættes af socialministeren.

§ 3. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ydelser som den i loven omhandlede er gennem en årrække givet til de enlige mødre. Oprindelig udbetaltes ydelsen efter lovene om særlige ydelser til alders- og invaliderentemodtagere m. fl.; men efter at de særlige ydelser for disse gruppers vedkommende er blevet indregnet i folke- og invalidepensionens grundbeløb, er der ved love af 12. april 1957 og 26. marts 1958 for finansårene 1957-58 og 1958-59 tilvejebragt hjemmel for udbetaling af denne særlige ydelse til de i loven omhandlede enlige mødre.

Som begrundelse for denne lovgivnings fortsættelse også i finansåret 1959-60 anførte socialministeren ved lovforslagets fremsættelse bl. a. følgende:

„Da der fortsat ikke ad anden vej er ydet de enlige mødre kompensation for et til den særlige ydelse svarende beløb, må man fra regeringens side anse det for påkrævet, at der også for det kommende finansår udbetales disse kvinder en særlig ydelse."

Socialministeren anslog de med ydelsens udbetaling forbundne udgifter, der afholdes af staten, til at ville udgøre ca. 7 mill. kr.

Lovforslaget blev ved 1. behandling anbefalet af samtlige ordførere; dog spurgte Søren Andersen (V), om ikke der var mulighed for at overflødiggøre denne lovgivning enten ved en ændring af normalbidragene eller eventuelt ved en forhøjelse af de enlige mødres børnetilskud. Socialministeren erklærede i sit svar, at både han og finansministeren overvejede muligheden af at få denne særlige lov til at indgå i en større helhed.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling uændret og enstemmigt.