L 7 Lov om optagelse af statslån i udlandet.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1958-59
Status: Stadfæstet
Lov nr. 350 af 19-12-1958
Loven har følgende indhold:

§ 1. Finansministeren bemyndiges til at optage statslån i udlandet til et samlet beløb af indtil 40 millioner dollars eller tilsvarende beløb i anden valuta.

§ 2. Finansministeren bemyndiges til at udlåne indtil 140 mill. kr. til danske el-værker.

§ 3. Finansministeren bemyndiges til at afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne udgifter.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres:

„Med henblik på at fremme den for landets økonomiske udvikling nødvendige investeringsvirksomhed besluttede regeringen i foråret 1958 at søge optaget et lån i Den internationale Bank for Genopbygning og økonomisk Udvikling.

Bankens långivning er knyttet til finansieringen af konkrete investeringer af væsentlig betydning for vedkommende lands økonomi og svarer som hovedregel højst til den del af de pågældende investeringsudgifter, som afholdes i udenlandsk valuta. Det er en betingelse for Bankens långivning, at de pågældende investeringer gennemføres på den økonomisk mest fordelagtige måde, hvilket som hovedregel søges sikret gennem afholdelse af international licitation.

Låneandragendet, som blev afgivet den 23. maj 1958, var baseret på investeringsprojekter på tilsammen ca. 500 mill. kr., hvoraf omkring halvdelen i fremmed valuta. Investeringerne omfattede kraftværksudvidelser for ca. 400 mill. kr. og anskaffelse af diesellokomotiver til DSB for ca. 100 mill. kr.

Kraftværksudvidelserne omfatter produktionsanlæg og anlæg af samkørings- og hovedforsyningsledninger, der tjener til at mindske behovet for samlet installeret effekt, idet de muliggør, at værkerne kan arbejde med fælles reservekapacitet. De pågældende investeringer er planlagt til færdiggørelse i 1960, 1961 og 1962. Af de samlede omkostninger på ca. 400 mill. kr. var i låneandragendet ca. 150 mill. kr. anslået som udgift i fremmed valuta.

Anskaffelse af diesellokomotiverne — sidelinjelokomotiver og rangerlokomotiver — vil — sammen med anskaffelsen af et mindre antal hovedlinjelokomotiver og ranger lokomotiver, der ikke indgik i låneandragendet — fuldføre den påbegyndte omstilling på DSB fra dampkraft til dieseltrækkraft, hvorved der samtidig med en rationalisering af driften vil ske en betydelig besparelse i forbruget af brændsel. Den samlede anskaffelsespris på ca. 100 mill. kr. var i låneandragendet anslået som udgift i fremmed valuta.

Den internationale Bank svarede i juni måned, at den i løbet af efteråret ville sende en mission til Danmark for at gennemgå projekterne og undersøge Danmarks økonomiske situation, og at Banken under hensyn til Danmarks høje kreditværdighed kun ville overveje långivning til Danmark i forbindelse med et samtidigt optaget lån på markedet i New York, således som det tidligere havde været tilfældet for Belgien og Norge. Herefter traf finansministeriet aftale med et konsortium bestående af 4 amerikanske investeringsbanker om, at det — under forudsætning af tilvejebringelse af den fornødne lovhjemmel — ville forestå en emission af et dansk statslån på markedet i New York i forbindelse med et lån fra Den internationale Bank.

I september og oktober har missionen fra Den internationale Bank foretaget en gennemgang af de investeringsprojekter, som lå til grund for låneandragendet, og af de pågældende selskabers og kommuners økonomiske stilling samt af statens finansielle stilling og af den danske økonomi. På grundlag af resultatet af disse undersøgelser vil Bankens ledelse tage endelig stilling til låneandragendet, herunder til, hvor stort et lån Banken selv vil yde.

I oktober og november har repræsentanter for det amerikanske bankkonsortium været i Danmark med henblik på forberedelsen af emissionen af et lån på New York markedet.

Den danske stat vil stå som låntager både for så vidt angår lånet fra Den internationale Bank og lånet, der skal udbydes til offentlig tegning på markedet i New York. I forslagets § 1 er der under ét søgt bemyndigelse til at kunne optage begge lån. Når bemyndigelsen søges til at optage lån i dollars eller tilsvarende beløb i anden valuta, skyldes det, at lånet fra Den internationale Bank vil blive ydet i forskellige valutaer afhængig af, i hvilke valutaer investeringsudgifterne afholdes, og af, hvilke valutaer Banken disponerer over.

Medens staten vil være den endelige låntager for så vidt angår en del af låneprovenuet, vil den endelige låntager for så vidt angår den del af låneprovenuet, som skal finansiere kraftværksudvidelser, være de pågældende selskaber og kommuner. Den internationale Bank yder kun lån, såfremt den har sikkerhed for, at låneprovenuet anvendes efter hensigten, og som led i tilvejebringelsen af denne sikkerhed er der i forslagets § 2 søgt bemyndigelse til at foretage udlån til el-værker af et beløb, der svarer til en del af den samlede udenlandske lånoptagelse. De endelige beløb kan ikke fastsættes, forinden der foreligger en låneoverenskomst med Den internationale Bank, men finansministeriet har under forbehold af tilvejebringelse af den fornødne lovhjemmel og afslutning af låneoverenskomsten med Den internationale Bank i slutningen af november i fortsættelse af tidligere forhandlinger afgivet lånetilbud til et samlet beløb af godt 130 mill. kr. til en række el-værker. De i disse lånetilbud indeholdte vilkår svarer så nært som muligt til de vilkår, de pågældende selskaber og kommuner på de samme tidspunkter vil kunne optage lån til på det danske kapitalmarked.

Lånet fra Den internationale Bank ydes på Bankens standardbetingelser. Afdragsperioden vil formentlig blive 20 år. Renten har for Bankens seneste lån været 5% pct. p. a., men det er under overvejelse for fremtidige lån at fastsætte den til 6 pct. p. a. Bankens lån vil blive stillet til rådighed i takt med afholdelsen af de udgifter, der skal finansieres af lånet. Dette behøver ikke at blive sammenfaldende med rytmen i de pågældende selskabers og kommuners lånebehov, som det er hensigten at afpasse takten i udlånene efter.

I aftalen om det lån, der som led i den samlede lånoptagelse er planlagt emitteret på markedet i New York, vil der blive optaget de standardbetingelser, der er gældende for de fleste af statens udenlandske lån, herunder at rente og afdrag vil blive betalt uden fradrag af eksisterende eller fremtidige skatter, og at en fortrinsstilling, som måtte blive tildelt fremtidige lån, f. eks. med hensyn til pantesikkerhed, automatisk vil være udstrakt til også at omfatte dette lån. Lånet vil i øvrigt blive af den type, som efter krigen er blevet udviklet for så vidt angår udenlandske lån på New York markedet. Forskellige vesteuropæiske stater har i det sidste halve år emitteret lån på markedet i New York. Det typiske udenlandske lån er et højtforrentet 15-årigt serielån, der emitteres til en kurs nær pari. Den effektive rente har varieret en del med markedets vurdering af debitors stilling og med den almindelige markedssituation, men har som hovedregel ligget noget over renten af lån fra Den internationale Bank."

Ved fremsættelsen af lovforslaget påpegede finansministeren, at Danmarks valutastilling var blevet meget væsentligt forbedret i løbet af det sidste halvandet år. „Det er således ikke et umiddelbart behov for styrkelse af den valutariske likviditet, der er motiveringen for optagelse af udenlandske statslån.

Formålet med lånoptagelsen er at fremme den for landets økonomiske udvikling nødvendige investeringsvirksomhed ved at lægge forholdene således til rette, at det bliver muligt fremover at opretholde en større investeringsaktivitet, end det ville være muligt uden denne tilførsel af udenlandsk kapital."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse af ordførerne for de udvalgsberettigede partier, der dog ønskede forskellige spørgsmål nærmere overvejet under en udvalgsbehandling. Mere kritisk indstillet over for lovforslaget var Alfred Jensen (DK) og Aksel Larsen (SF), der ikke mente, det i den foreliggende situation skulle være nødvendigt at optage lån i udlandet; førstnævnte udtalte tillige tvivl om, at man havde lagt tilstrækkelig vægt på i størst muligt omfang at få investeringsordrer placeret hos danske virksomheder.

Efter 1. behandling henvistes lovforslaget til finansudvalget, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har haft samråd med finansministeren, som bl. a. oplyste, at lånet i Den internationale Bank ligesom lånet på markedet i New York vil blive optaget på vilkår, at rente og afdrag vil blive betalt uden fradrag af eksisterende eller fremtidige skatter. Endvidere vil der til lånet i Den internationale Bank blive knyttet det vilkår, at såfremt fremtidige offentlige, udenlandske lån får en særlig pantesikkerhed, vil en lignende pantesikkerhed blive indrømmet lånet fra Den internationale Bank. Tilsvarende vilkår findes i den låneoverenskomst, som tidligere er afsluttet med Den internationale Bank, og er i øvrigt sædvanlige i Den internationale Banks låneoverenskomster. Finansministeren oplyste endelig, at medens lånet i Den internationale Bank vil blive anvendt til et af eller begge de projekter, der er omhandlet i låneansøgningen til Banken, er der endnu ikke truffet nogen afgørelse om anvendelsen af markedslånet".

Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse i uændret affattelse.

Ved lovforslagets 2. behandling udtalte finansministeren bl. a.: „Loven giver finansministeren bemyndigelse til at optage udenlandske statslån på indtil 40 millioner dollars eller tilsvarende beløb i anden valuta på sådanne betingelser og vilkår, som han kan opnå. Imidlertid befinder vi os ikke i en tvangssituation, og jeg tror, jeg er i overensstemmelse med det høje ting, når jeg mener, at vi ikke skal låne for enhver pris. Den tillid, tinget viser mig ved at vedtage lovforslaget, vil jeg derfor ikke benytte til at acceptere hvilke som helst betingelser og vilkår.

De to lån, som vi forhandler om, er knyttet således sammen, at lånet fra Den internationale Bank kun vil blive ydet på betingelse

af, at vi samtidig optager et lån på markedet i New York, og emissionen af lånet på New York-markedet er på sin side betinget af, at Den internationale Bank yder os et lån. Såfremt det skulle vise sig, at det ene eller det andet lån ville blive på uantagelige vilkår og betingelser — f. eks. hvis markedsudviklingen i New York bliver således, at lånet dér ville blive urimelig dyrt — vil altså forudsætningerne for optagelsen af det andet lån briste. I så fald vil lånoptagelsen blive udskudt."

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget uændret med 118 stemmer mod 5 (DK og SF).
Partiernes ordførere
Per Hækkerup (S), Thorkil Kristensen (V), Poul Claussen (KF), A. C. Normann (RV), Niels Andersen (DR), Alfred Jensen (DKP) og Aksel Larsen (SF)