Ved loven indføres på Færøerne en folkepensionsordning svarende til den, der gælder i den øvrige del af riget.

I bemærkningerne til lovforslaget anføres herom indledningsvis:

„De gældende færøske regler om hjælp ved alderdom findes i lov nr. 146 af 31. marts 1949 for Færøerne om aldersrente. Loven bygger på de samme grundprincipper, som indtil 1. april 1957 var gældende i den øvrige del af riget, men ligger dog på en række punkter den ældre aldersrentelovgivning nærmere.

Der er pr. 1. april 1958 gennemført en lempelse af reglerne om fradrag på grund af rentemodtagernes indtægt, men i øvrigt er der — bortset fra nogle uvæsentlige ændringer i forbindelse med de for hele riget gennemførte ændringer i indfødsretslovgivningen og i reglerne om retsvirkningerne af en idømt straf — ikke foretaget ændringer i loven fra 1949.

Grundbeløbene for aldersrenten på Færøerne blev i 1949 fastsat til det samme som i landkommunerne i det øvrige kongerige. Der opstod imidlertid snart forskel mellem rentesatserne på Færøerne og i den øvrige del af riget, idet den færøske aldersrentelov i modsætning til lov om folkeforsikring ikke indeholder bestemmelser om automatisk pristalsregulering, men blot giver socialministeren adgang til efter indstilling fra landsstyret at forhøje eller nedsætte rentesatserne, såfremt leveomkostningerne på Færøerne stiger eller falder. Ved de reguleringer, som i henhold til denne regel er foretaget under hensyn til bevægelserne i det færøske pristal, er renten heller ikke nået op på rentesatserne for landkommuner i den øvrige del af riget. Forskellen mellem satserne er yderligere blevet væsentligt forøget, efter at forskellige tillæg til den danske aldersrente (beklædnings- tillæg, brændselstillæg, rentetillæg og særlige ydelser), der ikke findes på Færøerne, ved folkepensionens indførelse pr. 1. april 1957 blev indregnet i grundbeløbet og der herudover den 1. oktober 1957 skete en væsentlig forhøjelse af disse grundbeløb (for ægtepar med 600 kr. årlig og for enlige med 400 kr. årlig).

Fra færøsk side er der fremsat ønske om indførelse af en folkepensionsordning svarende til den, der ved lov nr. 258 af 2. oktober 1956 om ændringer i lov om folkeforsikring blev gennemført i den øvrige del af riget.

Efter forhandling med det færøske hjemmestyre har man herefter udarbejdet nærværende lovforslag, hvis hovedpunkter er følgende:

1) ændring af betegnelsen aldersrente til folkepension,

2) indførelse af et mindstebeløb, som kan udbetales til alle personer over 67 år uanset indtægtsforhold,

3) forhøjelse af grundbeløbene til de for landkommuner i den øvrige del af riget gældende beløb,

4) i forbindelse hermed en omlægning af tillæggene, herunder af det beløb, der stilles til rådighed til ydelse af personlige tillæg, samt en forhøjelse af ventetillæggene,

5) en ændring af reglerne om fradrag for indtægt, hvorved disse bringes i overensstemmelse med folkeforsikringslovens regler,

6) forhøjelse af den gældende aldersgrænse på 60 år for enlige kvinder og 65 år for andre, således at denne som i den øvrige del af riget efter en overgangsperiode bliver henholdsvis 62 og 67 år,

7) indførelse af et folkepensionsbidrag svarende til 1 pct. af den skattepligtige indkomst til delvis dækning af merudgifterne ved nyordningen,

8) indførelse af automatisk pristalsregulering.

På grundlag af de foreliggende oplysninger om antallet af personer i de ældre aldersgrupper på Færøerne samt om antallet af nuværende aldersrentemodtagere kan det skønnes, at højst ca. 500 personer over 67 år efter indførelsen af folkepensionen vil blive berettiget til mindstebeløbet. Den årlige udgift ved udbetalingen af mindstebeløbet kan herefter anslås til ca. 0,35 mill. kr.

En forhøjelse af de nuværende aldersrentebeløb til de samme beløb, som gælder i landkommunerne i Danmark, vil betyde en forhøjelse med ca. 85 pet. Da de samlede udgifter til aldersrente i finansåret 1959-60 er anslået til 4 mill. kr. — og langt den væsentligste del af denne udgift medgår til grundbeløbet — vil den nævnte forhøjelse herefter medføre en årlig merudgift på ca. 3,4 mill. kr.

Da indførelse af en folkepensionsordning på Færøerne i lighed med den for den øvrige del af riget gældende ordning yderligere vil medføre visse merudgifter til tillæg samt udgifter i anledning af lempelser i fradragsreglerne (specielt for formueindtægter), må det alt i alt skønnes, at de samlede årlige merudgifter vil andrage godt 4 mill. kr.

En forhøjelse af aldersgrænserne til 62 år for enlige kvinder og 67 år for andre vil dog medføre nogen besparelse i udgifterne. Om størrelsen af disse besparelser er det imidlertid meget vanskeligt at skønne.

Hertil kommer en vis besparelse ved nedsættelse af rådighedsbeløbet til personlige tillæg. Denne besparelse vil dog være forholdvis ringe (mindre end 0,1 mill. kr. årlig), idet det nye nedsatte rådighedsbeløb skal beregnes af den stærkt forøgede udgift til grundbeløb.

Da der som anført knytter sig stor usikkerhed til beregningerne vedrørende de nævnte besparelser, kan de samlede merudgifter næppe anslås til mindre end ca. 4 mill. kr. Det kan forventes, at ca. 800 000 kr. kan dækkes gennem det foreslåede folkepensionsbidrag.

Da der ved ordningen påføres den færøske landskasse en ikke ubetydelig årlig merudgift, foreslås det, at gennemførelsen sker gradvis i 3 etaper med jævn stigning af pensionsydelserne, medens det skønnes hensigtsmæssigt at opkræve den fulde folkepensionsafgift allerede fra lovens ikrafttræden. Samtidig stilles der forslag om et ekstraordinært statstilskud i regnskabsårene 1959-60 og 1960-61."

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med den nedenfor omtalte sag vedrørende invalideforsikring på Færøerne.

Begge lovforslagene fik i folketinget en velvillig modtagelse og gennemførtes uændret. Af de færøske repræsentanter gav Johan Poulsen (V) udtryk for sin tilfredshed med, hvad der var foreslået, i følgende udtalelse:

„Jeg vil gerne som afslutning på mine bemærkninger til de foreliggende to lovforslag udtrykke min tak til den højtærede socialminister og den siddende regering for fremsættelsen af lovforslagene, ligesom jeg vil takke samtlige partier i det høje ting for den velvilje, hvormed de har modtaget andre for Færøerne betydningsfulde forslag, der har været til behandling i indeværende folketingssamling. Det er mit håb, at de to foreliggende lovforslag må blive modtaget med samme forståelse og velvilje, og det er min overbevisning, at den støtte og hjælp, vi færinger gennem årene, og ikke mindst i den sidste tid, har modtaget til udbygning af vort erhvervsliv, til højnelse af de sociale og andre forhold, ikke alene vil medvirke til at skabe bedre og tryggere samfundsforhold i den del af riget oppe i Nordatlanten, der hedder Færøerne, men samtidig vil være bånd, der knytter os nærmere sammen til gavn og glæde for begge parter."

I overensstemmelse hermed udtalte Djurhuus (Færøerne):

„Jeg vil på linje med lagtinget anbefale lovforslagene til vedtagelse, og jeg takker ministeren for, at han har fremsat dem."

Ragnhild Andersen (DK) var ikke i alle henseender tilfreds med lovforslagene, men anbefalede dog at stemme for dem.

Lovforslagene behandledes mellem 1. og 2. behandling af et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget har afholdt 3 møder og har især drøftet forholdet mellem det færøske indtægtsniveau og indtægtsniveauet i landkommunerne i det øvrige land. Af de oplysninger, der foreligger herom, fremgår det, at der over en 10-årig periode ikke eksisterer nogen væsentlig forskel på gennemsnitsindkomsterne for Færøerne og i landkommunerne. Det er dog udvalgets opfattelse, at de nævnte indkomster ikke helt kan sammenlignes, ligesom ministeren har meddelt, at der ikke foreligger udtømmende oplysninger om leveomkostningerne for Færøerne.

Udvalget indstiller enstemmigt lovforslaget til vedtagelse uændret.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.