Loven bygger i det væsentlige på den hidtil gældende beskæftigelseslov, men fremtræder dog i en ny skikkelse, idet der er indsat dels et afsnit indeholdende bestemmelser svarende til bestemmelserne i den såkaldte „lille beskæftigelseslov" (lov nr. 108 af 22. marts 1949 om tilskud fra den fælleskommunale udligningsfond til visse kommunale arbejder, jfr. lov nr. 106 af
31. marts 1952), dels et afsnit om støtteforanstaltninger til udbygning af industriarealer og etablering af fælles værkstedshuse.

Om formålet med den nye lovgivning anførte arbejdsministeren ved fremsættelsen, at dette dels var en yderligere udbygning af mulighederne for gennemførelse af produktivt betonede beskæftigelsesforanstaltninger, dels en forenkling og decentralisering af administrationen af disse foranstaltninger.

Da det fremsatte lovforslag i hovedsagen var enslydende med det i folketingsåret 1957-58 fremsatte lovforslag af samme titel (se årbog 1957-58, side 501) og der heller ikke under behandlingen i folketinget foretoges principielle ændringer, skal der for så vidt angår lovens indhold her kun henvises til omtalen heraf i nævnte årbog.

Under udvalgsbehandlingen stillede venstre og det konservative folkeparti et ændringsforslag gående ud på, at afsnit IV vedrørende lån til etablering af fælles værkstedshuse skulle udgå. Der anførtes herom i betænkningen følgende:

„Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) kan medvirke til gennemførelse af bestemmelserne i lovforslagets afsnit I-III og V-VII med de af ministeren foreslåede ændringer. Disse bestemmelser dækker de områder, som beskæftigelsesloven hidtil har omfattet.

Da den i afsnit IV foreslåede støtte til foranstaltninger til udbygning af industriarealer kan ydes efter lovens almindelige bestemmelser, og da mindretallet har den opfattelse, at finansiering af opførelse af værkstedshuse vil kunne ske i det private lånemarked, og da mindretallet ud fra sin principielle opfattelse må advare mod udvidelse af statens finansieringsforpligtelser, foreslår mindretallet ved ændringsforslag nr. 5, at hele afsnit IV udgår af lovforslaget."

Om dette ændringsforslag udtalte Peter Ravn (S) ved lovforslagets 2. behandling bl. a. følgende:

„Som ordfører for mit parti vil jeg dog gerne sige, at vi lægger afgørende vægt på denne del af lovforslaget. Oppositionen henviser til, at finansieringen af værkstedshuse kan ske gennem det private lånemarked, og det kan vel ikke bestrides, at værkstedshuse nogle steder i landet kan finansieres på normal vis. Men det er for os ikke alene et spørgsmål om at få sådanne værkstedshuse rejst, det er også et spørgsmål om at få dem bygget de steder i landet, hvor en produktionsudvidelse gerne skulle finde sted, så man kan søge at skabe en anden industriplacering end den, vi har i dag."

Også Morten Larsen (RV) gik ind for bibeholdelsen af disse bestemmelser og sagde herom følgende:

„Jeg ser meget gerne, at finansieringen sker gennem private pengeinstitutter, og løser disse problemet, gør det jo ikke noget, at der er en lov, der tager sigte på det samme. Men jeg må forudse, at der et eller andet sted, ja, måske flere steder, bliver områder tilbage, som man fra privat side ikke ønsker at dække; det kan endda være et område skabt af det offentlige f. eks. ved byernes sanering. Hvorvidt der bør bygges værkstedshuse i et sådant område, kan ikke afgøres alene af private, og lovens afsnit IV tager derfor sigte på at løse sådanne problemer."

Efter at J. M. Pedersen (DR) og Alfred Jensen (DK) ligeledes var gået ind for princippet offentlig støtte til etablering af værkstedshuse, udtalte arbejdsministeren bl. a.:

„Det er en forsøgsordning, vi gerne vil have gennemført på 3 år. Vi tror, der ligger en opgave her, en opgave, som trænger sig på til løsning, og derfor vil vi anbefale statslåns vej en som den i øjeblikket rigtige ordning. Skulle det senere vise sig muligt at løse opgaven ad anden vej, må vi tage stilling dertil, men selve det, at den private finansiering ikke har løst opgaven, som længe har trængt sig på, gør det nødvendigt, at vi nu gør en indsats på dette område."

Efter at venstres og konservatives ændringsforslag ved 2. behandling var blevet forkastet med 78 stemmer mod 31, blev lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 85 stemmer (S, RV, DR og DK), mens 43 medlemmer (V og KF) undlod at stemme.