L 53 Lov om udskydelse af revision af lov om statens husholdningsråd.

Af: Indenrigsminister Søren Olesen (DR)
Samling: 1958-59
Status: Stadfæstet
Lov nr. 121 af 15-04-1959
Ved loven udskydes fristen for optagelse af lov nr. 87 af 31. marts 1953 om statens husholdningsråd, jfr. lov nr. 66 af 26. marts 1958, til revision fra folketingsåret 1958-59 til folketingsåret 1959-60.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte indenrigsministeren:

„Ifølge den gældende lov om statens husholdningsråd skal loven optages til revision senest i folketingsåret 1958-59. Som det vil være de ærede medlemmer bekendt, bl. a. fra behandlingen af forslaget om forlængelse af den gældende lov sidste forår, har husholdningsrådets forhold været gjort til genstand for nærmere undersøgelse i et på foranledning af forvaltningsnævnet af mig i sin tid nedsat udvalg. Dette udvalg har nu afgivet betænkning ledsaget af et udkast til lovforslag, der er kaldt „Forslag til lov om hjemmenes forskningsinstitut".

Da der imidlertid ikke har været enighed i udvalget om de fremtidige retningslinjer for husholdningsrådets virksomhed og ledelse, og da der hersker stærkt divergerende opfattelser af, hvorledes husholdningsrådets fremtidige forhold bør være, må det anses for ønskeligt, at hele dette spørgsmål gøres til genstand for nærmere overvejelse. Jeg skal derfor indskrænke mig til at foreslå, at den gældende lov forlænges et år."

Lovforslaget undergaves i folketinget — efter forslag af J. M. Pedersen (DR) — en kort udvalgsbehandling, der ikke resulterede i ændringsforslag. Det vedtoges ved 3. behandling uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Viola Nørløv (S), J. E. Foged (V), Erna Sørensen (KF), Else Zeuthen (RV), J. M. Pedersen (DR) og Petra Petersen (DKP)