Loven, der gennemførtes i tilknytning til lov om ændring af lov vedrørende personlig skat til kommunen m. v. (se nærmest foregående sag), har følgende indhold:
I. Erhvervsskattens afløsning.
§ 1. Som afløsning af skat til erhvervskommunen modtager Københavns kommune og Århus, Odense, Ålborg, Randers, Vejle, Næstved, Nykøbing F. og Nyborg købstadkommuner — i denne lov kaldet centralkommunerne - hvert regnskabsår et én gang for alle fastsat tilsvar fra følgende omegnskommuner:
a) Københavns kommune modtager tilsvar fra Ballerup-Måløv, Birkerød, Brøndbyvester-Brøndbyøster, Dragør, Farum, Gentofte, Gladsakse, Glostrup, Herlev, Herstedøster-Herstedvester, Hvidovre, Høje Tåstrup, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovere, Store Magleby, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse kommuner.
b) Århus kommune modtager tilsvar fra Åby, Brabrand-Årslev, Hasle-Skejby-Lisbjerg, Holme-Tranbjerg, Vejlby-Risskov og Viby kommuner.
c) Odense kommune modtager tilsvar fra Allesø-Næsbyhoved-Broby, Dalum, Lumby, Pårup og Sanderum kommuner.
d) Ålborg kommune modtager tilsvar fra Hasseris og Sundby-Hvorup kommuner.
e) Randers kommune modtager tilsvar fra Dronningborg,
Hornbæk-Tånum, Kristrup og Vorup kommuner.
f) Vejle kommune modtager tilsvar fra Hornstrup, Hover, Skibet og Vinding kommuner.
g) Næstved kommune modtager tilsvar fra Herlufsholm kommune.
h) Nykøbing F. kommune modtager tilsvar fra Tingsted og Toreby kommuner.
i) Nyborg kommune modtager tilsvar fra Aunslev-Bovense, Hjulby og Vindinge kommuner.
Efter det oprindelige lovforslag skulle Rødby kommune modtage tilsvar fra et par omegnskommuner. Dette ændredes i folketinget, hvor man lod afløsningsordningen bortfalde for det nævnte byområde.
§ 2. Tilsvaret fra hver af de i § 1 nævnte omegnskommuner beregnes således: det opgøres, hvilket beløb der for skatteåret 1957-58 i medfør af afsnit III i lov vedrørende personlig skat til kommunen er pålignet kommunens skatteydere som erhvervsskat til de i denne lovs § 18, stk. 2, nævnte kommuner; heri fradrages det beløb, omegnskommunen selv for samme skatteår i alt som erhvervsskat har pålignet skatteydere med skattepligtigt ophold i de samme kommuner.
En centralkommune kan dog højst modtage et samlet tilsvar, der beregnes således: det opgøres, hvilket beløb centralkommunen for skatteåret 1957-58 i alt som erhvervsskat har pålignet skatteydere med skattepligtigt ophold i en af de i kommuneskattelovens § 18, stk. 2, nævnte kommuner; heri fradrages det beløb, der som fradrag i henhold til kommuneskattelovens § 28 for samme skatteår er ydet de af kommunens skatteydere, der er pålignet erhvervsskat til de i kommuneskattelovens § 18, stk. 2, nævnte kommuner; det fremkomne beløb udgør det højeste samlede tilsvar, som centralkommunen kan modtage fra omegnskommunerne. Er dette beløb mindre end summen af de efter reglerne i stk. 1 beregnede tilsvar fra de pågældende omegnskommuner, nedsættes de beregnede tilsvar forholdsmæssigt.
I det af indenrigsministeren fremsatte lovforslag var omegnskommunernes tilsvar — bortset fra bestemmelsen i stk. 2 — foreslået fastsat til forskellen mellem pålignet erhvervsskat til andre kommuner og kommunens erhvervsskat fra andre kommuner i skatteåret 1957-58 med tillæg af 10 pct. Dette tillæg på 10 pct. af forskelsbeløbet udgik under sagens behandling i folketinget af lovforslaget.
Samtidig undergik § 2 nogle ændringer, som var foranlediget af, at erhvervsskatten - i modsætning til hvad der oprindelig var foreslået i lovforslaget om ændring af loven om personlig skat til kommunen — opretholdes for skatteydere, der ikke har både ophold og erhverv i de af afløsningsordningen omfattede kommuner. I overensstemmelse hermed ændredes også lovforslagets titel, der oprindelig lød „forslag til lov om afløsning af skat til erhvervskommunen m. v."
§ 3. Det årlige tilsvarsbeløb indbetales til vedkommende centralkommune den 15. september, den 15. december og den 15. marts i vedkommende regnskabsår samt den 15. juni i det følgende regnskabsår hver gang med en fjerdedel, 1. gang den 15. september 1959. Såfremt tilsvarsbeløbene ikke erlægges til forfaldstid, svares morarente med % pet. månedlig pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
Denne paragraf fik sin endelige form ved lovforslagets 3. behandling.
§ 4. Det tilsvar, den enkelte omegnskommune skal udrede, udskrives som personlig skat til kommunen ud over, hvad der på denne måde udskrives efter det for kommunen fastsatte ligningsforhold.
§ 5. De tilsvarsbeløb, som de enkelte omegnskommuner efter bestemmelserne i denne lov skal udrede, fastsættes ved indenrigsministerens foranstaltning. Tvivlsspørgsmål med hensyn til beløbenes opgørelse afgøres endeligt af indenrigsministeren.
§ 6. Indenrigsministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af den i denne lov omhandlede afløsningsordning.
II. Hovedstadsudligningen.
§ 7. Det udligningstilsvar, der for hvert af regnskabsårene 1959-60—1961-62 vil være af udrede af Frederiksberg og Gentofte kommuner til Københavns kommune (jfr. lov nr. 84 af 31. marts 1937, som ændret senest ved lov nr. 53 af 16. marts 1956), erstattes af et fikseret udligning stilsvar, der for regnskabsåret 1959-60 vil være at beregne som det i henhold til den nævnte lovgivning for regnskabsåret 1957-58 beregnede tilsvar med tillæg af 5 pet. og for hvert af regnskabsårene 1960-61 og 1961-62 som det for regnskabsåret 1957-58 beregnede tilsvar med tillæg af 10 pct.
§ 8. Indenrigsministeren kan nedsætte en voldgiftsret i overensstemmelse med reglerne i afsnit IV i lov nr. 81- af 31. marts 1937 om økonomisk udligning m. v. mellem Københavns kommune og Frederiksberg og Gentofte kommuner, således som denne lov er ændret senest ved lov nr. 53 af 16. marts 1956, idet voldgiftsrettens opmænd som hidtil vælges af indenrigsministeren, der ligeledes udpeger formanden. Voldgiftsretten skal inden udgangen af december måned 1961 til indenrigsministeren afgive en udtalelse om, hvorvidt og da i hvilke henseender ændringer i lovgivningen om økonomisk udligning mellem de tre hovedstadskommuner måtte være ønskelig under hensyn til de 3 kommuners indbyrdes stilling til den tid.
III. lkrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser.
§ 9. Denne lov finder anvendelse fra og med skatteåret 1959-60.
Loven optages til revision i folketingsåret 1961-62.
§ 17 i lov nr. 84 af 31. marts 1937 om økonomisk udligning m. v. mellem Københavns kommune og Frederiksberg og Gentofte kommuner, således som denne lov er ændret senest ved lov nr. 53 af 16. marts 1956, ophæves.
Angående lovforslagets afløsningsordninger anførte indenrigsministeren ved dets fremsættelse bl. a.:
„Princippet i disse afløsningsordninger er, at der kun foreslås oprettet ordninger i de byområder, hvor centralkommunens indtægtstab ved erhvervsskattens ophævelse vil andrage mere end et par procent af den udskrevne opholdskommuneskat i centralkommunen. Til disse byområder er derfor henregnet de omegnskommuner, hvis beboere i 1957-58 har betalt ikke helt uvæsentlige beløb i erhvervsskat til andre kommuner.
Afløsningsordningerne er herefter opbygget på den måde, at de nævnte omegnskommuner i hvert byområde fra og med skatteåret 1959-60 skal betale et tilsvar til områdets centralkommune. Dette tilsvar opgøres for hver omegnskommune som den erhvervsskat, omegnskommunens beboere i alt har betalt til andre kommuner i skatteåret 1957-58. I tilsvaret kan dog fradrages det beløb, omegnskommunen i samme år har oppebåret i erhvervsskat fra andre kommuners beboere, men da erhvervsskatten i de senere år har været ret stærkt stigende, foreslås det, at det således beregnede tilsvar forhøjes med 10 pct.
For centralkommunernes vedkommende vil afløsningsordningen betyde, at de stort set bliver holdt skadesløse for det indtægtstab, de lider ved, at deres hidtidige erhvervsskatteindtægt bortfalder. For omegnskommunerne vil afløsningsordningen — i kraft af erhvervsskattens opbygning — medføre, at de kommuner, hvis beboere som følge af kommunens særlig lave beskatning har betalt høje erhvervsskatter, vil få pålignet forholdsvis store tilsvar til centralkommunen. Derimod vil de omegnskommuner, hvis beskatning i dag nogenlunde svarer til centralkommunens, kun få pålignet tilsvar, der stort set svarer til det indtægtstab, kommunen hidtil har haft til nedsættelse af opholdskommuneskatten for de i kommunen bosatte erhvervsskatteydere. Som følge heraf vil de foreslåede afløsningsordninger bidrage til at formindske den ulighed i beskatningen, der i dag findes i de pågældende byområder.
De foreslåede afløsningsordninger vil kun betyde en midlertidig løsning af beskatningsproblemerne i de pågældende byområder. En varig løsning vil kræve mere indgående undersøgelser af de forskellige byområders økonomiske struktur og de særlige forhold, der gør sig gældende i byområdernes enkelte kommuner. Det er derfor foreslået, at loven om afløsning af erhvervsskatten optages til revision i 1961-62, således at der bliver tid til at overveje, hvorledes ordninger af mere permanent karakter kan tilvejebringes.
I forbindelse med erhvervsskattens afløsning foreslås det tillige, at den mellem København og Frederiksberg samt København og Gentofte bestående udligningsordning — hovedstadsudligningen — suspenderes for skatteårene 1959-60—1961-62. Som et sidestykke til de tilsvar, der som et led i afløsningen af erhvervsskatten skal udredes bl. a. af de københavnske omegnskommuner, skal Frederiksberg og Gentofte i den nævnte 3 års periode efter forslaget årligt udrede samme udligningstilsvar til Københavns kommune som i 1957-58. Dog foreslås tilsvarene det første år forhøjet med 5 pct. og de to sidste år med 10 pct."
Som ovenfor nævnt undergik lovforslaget i folketinget nogle væsentlige ændringer, jfr. hvad der herom — til dels med relation til begge lovforslagene — er anført under omtalen af den nærmest foregående sag.
Da venstre, konservative og kommunisterne ikke kunne tiltræde lovforslaget angående den personlige kommuneskat, heller ikke med hensyn til erhvervsskatteordningen, måtte de også stille sig reserverede over for det heromhandlede lovforslag, som de dog ikke ville gå imod efter vedtagelsen af det førstnævnte lovforslag.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget om afløsningsordningerne da med 84 stemmer (regeringspartierne), idet 56 medlemmer undlod at stemme.