L 29 Lov om tillæg til lov om smitsomme sygdomme hos husdyrene.

Af: Landbrugsminister Karl Skytte (RV)
Samling: 1958-59
Status: Stadfæstet
Lov nr. 175 af 05-06-1959
Ved loven henføres kvægtuberkulose og smitsom kalvekastning til de i § 2 i lov nr. 156 af 14. april 1920 om smitsomme sygdomme hos husdyrene nævnte ondartede smitsomme sygdomme; samtidig ophæves lov nr. 346 af 29. juli 1942 om bekæmpelse af tuberkulose hos kvæg, svin og fjerkræ, lov nr. 47 af 18. marts 1953 om tillæg til nævnte lov, lov nr. 221 af 24. maj 1948 om bekæmpelse af smitsom kalvekastning (brucellose hos kvæg) og lov nr. 187 af 28. maj 1952 om tillæg til nævnte lov.

Princippet i de nu ophævede love vedrørende de to nævnte kvægsygdomme var, at der til frivilligt iværksat bekæmpelsesarbejde og nedslagning af reagenter blev ydet tilskud af det offentlige, dels direkte ved særlige bevillinger på de årlige finanslove og dels indirekte ved, at der i medfør af bestemmelserne i den særlige støttelovgivning, senest lov nr. 74 af 28. marts 1956 om foranstaltninger til støtte for bekæmpelse af kvægtuberkulose og smitsom kalvekastning m. v. (årbog 1955-56, side 163), er ydet tilskud til frivillig nedslagning i forbindelse med udrensning inden for mejerikredse.

Ved den nu gennemførte lov overtager derimod det offentlige kontrollen med disse sygdomme, hvorved det offentliges interesse primært rettes mod de enkelte smittede besætninger, der herefter vil kunne isoleres bedre og i givet fald renses ved nedslagning betydeligt hurtigere end hidtil og derfor give anledning til færre sekundære udbrud.

Ordningen indebærer dog tillige, at den indenlandske omsætning af levekreaturer i væsentlig grad fritages for de ikke ubetydelige omkostninger til attester, at de hidtil gældende restriktioner med hensyn til omsætningen af kvæg praktisk taget bortfalder, og at de tvungne — hidtil af det offentlige betalte — undersøgelser af blod- og efterbyrdsprøver af kastende dyr helt bortfalder, og endelig bliver de af de enkelte mejerier vedtagne fællesregler, tilskudsordninger og forsikringer overflødige.

Om karakteren af den nu gennemførte lov udtalte landbrugsministeren ved lovforslagets fremsættelse bl. a.:

„Hvis lovforslaget vedtages i den foreliggende form, vil Danmark blive et af de første lande i verden, der gennemfører så drastiske foranstaltninger over for disse sygdomme; men på basis af foreliggende erfaringer med hensyn til de få og spredte udbrud, der er tilbage, anses det for muligt allerede nu at gennemføre denne ændring uden alt for stor risiko.

De smittede besætninger vil efter forslaget blive stillet under offentligt tilsyn, og ejeren vil få meddelt tilhold bl. a. indeholdende forbud mod levering af dyr undtagen direkte til et slagteri.

De smittede dyr — i visse tilfælde hele besætningen — tænkes nedslået ved offentlig foranstaltning mod erstatning til ejeren, og mælken fra de smittefarlige besætninger tilbageholdes på ejendommen ligeledes mod erstatning, alt for i så høj grad som muligt at undgå, at smitten breder sig til andre besætninger. Lurmærket på de danske mejeriprodukter vil således i fremtiden være en garanti for, at de besætninger, der har leveret grundproduktet — mælken — ikke alene er fri for kvægtuberkulose, men også for smitsom kalvekastning.

Den gunstige situation med hensyn til disse sygdomme og forslaget om, at dyr fra smittede eller som smittede mistænkte besætninger kun må leveres direkte til et slagteri, gør det tilsammen forsvarligt i det væsentlige at fritage den indenlandske omsætning for de ikke ubetydelige omkostninger til attester. Derved vil det også være muligt på ny at kunne omsætte dyr til viderefedning på slagtekvægmarkederne.

I denne forbindelse må det dog frarådes at lade den egentlige levekvægshandel foregå på disse markeder, hvortil der jo føres dyr af højst forskellig beskaffenhed.

Man har ikke tænkt sig fuldstændig at slippe kontrollen med de sunde besætninger, idet de turnusmæssige tuberkulinprøver og mælkeprøver foreslås opretholdt."

Lovforslaget, der gennemførtes med tilslutning fra samtlige partier i folketinget, undergik kun ubetydelige ændringer under udvalgsarbejdet bortset fra, at der blev indsat en bestemmelse om, at i tilfælde af fejlagtig nedslagning skal erstatningen udbetales med et tillæg af 10 pct.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.
Partiernes ordførere
Chr. Thomsen (S), Ejner Kristensen (V), Niels Ravn (KF), Frederik Slipsager (RV), Kristian Kristensen (DR) og Villy Fuglsang (DKP)