Ved loven gennemføres — efter indstilling fra et af finansministeriet i oktober 1958 nedsat udvalg — den nedenfor gengivne nyordning af pensionsforholdene for pensionister, hvis pension var beregnet efter de før 1. april 1958 gældende regler.

1) De i overensstemmelse med de ældre regler allerede tilståede pensioner, der i henhold til overgangsbestemmelsen i § 122 i lønningsloven af 7. juni 1958 i finansåret 1958-59 udbetales med de reguleringstillæg, midlertidige tillæg og særlige tillæg, der var gældende inden den ny lønningslovs ikrafttræden, udbetales uden omregning for tiden efter 1. april 1959, idet det samlede beløb, der kom til udbetaling i marts måned 1959, betragtes som et månedligt bruttopensionsbeløb.

2) For pensioner, der fremtidig tilstås i henhold til de tidligere gældende love — hvad enten det drejer sig om pensioner, der fastsættes efter de ældre regler i henhold til overgangsbestemmelsen i lønningslovens § 71, eller om enkepensioner i tilfælde, hvor tjenestemanden har oppebåret pension efter de tidligere love — kommer tilsvarende regler til anvendelse som anført under 1). Pensionen fastsættes således til det beløb, som inklusive tillæg i henhold til lønningslovens § 122 ville være kommet til udbetaling i marts måned 1959, idet det samlede beløb, som herefter fremkommer, udbetales som bruttopensionsbeløb efter foretagen dyrtidsregulering.

3) Der ydes børnepensionstillæg til de under 1) og 2) omhandlede pensioner i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandsloven af 6. juni 1946. Børnepensionstillægget indgår herefter i det beløb, hvoraf reguleringstillæg m. v. ville være blevet beregnet, således at bruttopensionsbeløbene under 1) og 2) ved ydelse eller bortfald af børnepensionstillæg forhøjes eller nedsættes på tilsvarende måde, som tilfældet ville have været før 1. april 1958.

4) Pensionsbeløbene i henhold til 1)-3) reguleres fra 1. april 1959 at regne i overensstemmelse med reglerne i § 89 i lov nr. 154 af 7. juni 1958 om lønninger og pensioner m. v. til statens tjenestemænd.

5) De under 1) og 2) omhandlede pensionister får samme adgang som andre til at oppebære folkepensionens mindstebeløb. For de egenpensionister, i hvis bruttopensionsbeløb der er indregnet reguleringstillæg som for forsørgere, jfr. § 92, stk. 1, i tjenestemandsloven af 6. juni 1946, foretages fra det tidspunkt, da de pågældende opfylder de almindelige betingelser i folkeforsikringsloven for at opnå folkepensionens mindstebeløb uden samtidig at have adgang til indtægtsbestemt folkepension, et fradrag i tjenestemandspensionen.

Dette fradrag svarer ved en grundpension efter de ældre regler på under 1 700 kr. til grundpensionens beløb. Var grundpensionen på 1 700-1 799 kr., udgør fradraget 1 700 kr. for derefter gradvis at aftage, indtil det helt bortfalder ved en grundpension på 8 500 kr. eller derover.

For så vidt angår de under 1) og 2) omhandlede enkepensionister, i hvis bruttopensionsbeløb der på tilsvarende måde er indregnet reguleringstillæg som for forsørgere, foretages fra det tidspunkt, da de pågældende opfylder betingelserne for at oppebære folkepensionens mindstebeløb uden samtidig at have adgang til indtægtsbestemt folkepension, ligeledes et fradrag i tjenestemandspensionen.

Ved en grundpension efter de ældre regler på under 1 500 kr. svarer fradraget til grundpensionen. Det aftager derefter fra 1 500 kr. ved en grundpension på 1 500-1 599 kr. til 100 kr. ved en grundpension på 2 900-2 999 kr. og bortfalder helt ved en grundpension på 3 000 kr. eller derover.

Fradraget i tjenestemandspensionen, der lades ude af betragtning ved beregning af indtægtsbestemt folkepension, kan i intet tilfælde overstige det beløb, den pågældende (og den eventuelle ægtefælle) får udbetalt i folkepensionens mindstebeløb.

De pensionister efter 1) og 2), i hvis bruttopensionsbeløb, der er indregnet reguleringstillæg som for ikke-forsørgere eller lavestlønnede samgifte, får adgang til at oppebære folkepensionens mindstebeløb, uden at der foretages noget fradrag i tj enestemandspensionen.

6) For civilarbejdere, der er pensioneret eller fremtidig bliver pensioneret efter de inden 1. april 1958 gældende civilarbejderlove, kommer tilsvarende bestemmelser som de under 1)-5) anførte til anvendelse.

7) Tilsvarende gælder for 'pensionister i folkeskolen og folkekirken, hvis pension beregnes efter de før 1. april 1958 gældende regler.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„Gennemførelsen af lønningsloven af 7. juni 1958 har nødvendiggjort en ændring i de regler, hvorefter pension udbetales til pensionister, der har opnået pension efter de tidligere tjenestemandslove. For disse pensionister blev der ved overgangsbestemmelsen i § 122 i lønningsloven truffet den foreløbige ordning, at de pågældende i indeværende finansår får beregnet pensionen efter de hidtil gældende regler.

Overensstemmende med forudsætningerne ved lønningslovens gennemførelse har der været nedsat et udvalg til at overveje og fremsætte forslag til nyordning af de pågældende pensionisters pensionsmæssige stilling

Dette udvalg, som blev nedsat 15. oktober 1958, har for nogle dage siden afgivet en enstemmig betænkning, der indeholder forslag til en nyordning af de pågældende pensionisters forhold og et i forbindelse hermed udarbejdet udkast til et lovforslag.

Da jeg har kunnet tiltræde udvalgets indstilling, fremsætter jeg hermed over for det høje ting lovforslag overensstemmende med det af udvalget foreslåede.

Baggrunden for revisionen af pensionsforholdene for pensionister efter de tidligere tjenestemandslove er den ændring af pensionssystemet for de nuværende tjenestemænd, som blev gennemført ved lønningsloven. Den ny pensionsordning har medført, at tjenestemandspensioner i modsætning til tidligere kan kombineres med folkepensionens mindstebeløb. Ved nyordningen er der endvidere opnået et mere passende forhold end hidtil mellem løn og samlet efterløn, ligesom man i højere grad end efter den hidtidige ordning har gradueret tjenestemandspensionen efter pensionsalderen. Nyordningen har i forhold til den tidligere ordning medført nedgang i pensionsstørrelsen såvel for egenpensioner som for enkepensioner, når bortses fra slutpensionerne i de højere lønklasser, hvor reduktionen opvejes af lønforbedringerne.

Det samlede antal statspensionister, der oppebærer pension efter de ældre regler, andrager ca. 27 000, hvortil kommer pensionisterne fra folkeskolen, der udgør ca. 5 000, samt et mindre antal pensionister fra folkekirken.

De beregninger, der er foretaget under udvalgets arbejde, viser, at en omregning af de tilståede statspensioner efter reglerne i den ny lønningslov ville medføre en reduktion af de årlige pensionsudgifter med ca. 25 mill. kr. Derimod ville en tilsvarende omregning af pensionerne inden for folkeskolen ikke i nævneværdig grad reducere udgifterne til disse pensioner som følge af de lønstigninger, den ny lærerlønningslov medførte.

Den besparelse i pensionsudgifterne på 25 mill. kr., der ville opnås ved en omregning, måtte imidlertid reduceres med den årlige udgift til folkepensionens mindstebeløb. Denne udgift anslås til at ville udgøre ca. 15 mill. kr., således at den samlede årlige besparelse ved en omregning ville andrage omkring 10 mill. kr.

Den nedsættelse af pensionerne, som i vid udstrækning ville blive resultatet af en individuel omregning efter den ny lovs regler, ville navnlig få betydning for enkepensioner og for egenpensionsydelser for tjenestemænd, der er afgået fra tjenesten på grund af svagelighed på et tidligt alderstrin. Nedsættelsen ville også omfatte en del pensionister, der efter de hidtidige regler oppebærer reguleringstillæg som ikke-forsørgere og lavestlønnet samgifte.

Der har i udvalget været enighed om, at man så vidt muligt bør undgå at gøre indgreb i størrelsen af allerede tilståede pensionsbeløb, og at det på den anden side ikke er forsvarligt væsentligt at forøge de samlede pensionsudgifter.

Man er derfor i udvalget veget tilbage for at foreslå en individuel omregning til den ny lovs pensionsniveau, også fordi en sådan omregning ville medføre store praktiske vanskeligheder ikke mindst som følge af den radikale omlægning af lønsystemet, som blev gennemført ved lønningsloven.

Udvalget har herefter foreslået en ordning, hvorefter de efter de ældre love fastsatte pensioner inklusive tillæggene efter de hidtidige regler fremtidig udbetales som bruttopensionsbeløb....

Udvalget foreslår endvidere, at pensionerne fremtidig reguleres efter reglerne i den ny lønningslov. Man har overvejet, på hvilket grundlag en sådan regulering bør foretages, idet en del kunne tale for, at de tidligere fastsatte pensioner blev reguleret med samme portionsstørrelse som pensioner fra tilsvarende stillinger efter den ny lov. Dette ville for hovedparten af de ældre pensionister medføre en dårligere stilling i henseende til reguleringstillægsordningen end en regulering i forhold til bruttopensionsbeløbene. Udvalget er gået ind for den gunstigere reguleringstillægsberegning, og hertil har jeg ment at kunne slutte mig, selv om en sådan regulering bliver 300 000 kr. dyrere pr. dyrtidstillægsportion end en regulering i forhold til den ny lovs pensioner.

Overensstemmende med forudsætningerne ved lønningslovens gennemførelse har udvalget tilstræbt en ordning, hvorefter pensionisterne efter de tidligere tjenestemandslove får samme adgang som andre til folkepensionens mindstebeløb. Da pensionerne efter de ældre regler i det overvejende antal tilfælde er højere end pensionerne efter den ny lov, har man dog ikke ment at kunne gå ind for en ordning, hvorefter pensionisterne får adgang til i alle tilfælde uden nogen begrænsning at supplere pensionerne med mindstebeløbet.

For at afpasse de pågældendes samlede efterlønsmæssige status efter forholdene for pensionister fra tilsvarende stillinger efter den ny lønningslov har man foreslået, at der for de pensionister, i hvis bruttopension der efter de ældre regler er indregnet reguleringstillæg som for forsørgere, foretages et skalamæssigt fradrag i tjenestemandspensionen fra det tidspunkt, da de pågældende opfylder betingelserne for at oppebære mindstebeløbet. Fradraget, der er forskelligt for egenpensioner og enkepensioner, er udarbejdet således, at det ud fra en gennemsnitsbetragtning svarer til forskellen mellem den samlede alderspension efter de ældre regler og den tilsvarende pension efter den ny lov....

Den foreslåede fradragsskala medfører, at egenpensionister med en grundpension under 2 400 kr. og enkepensionister med en grundpension under 2 300 kr. ikke med det nuværende mindstebeløb vil kunne opnå nogen forhøjelse af den samlede pensionsindtægt.

Det må imidlertid herved tages i betragtning, at disse pensionister normalt vil oppebære indtægtsbestemt folkepension, og at det foreslåede fradrag i tjenestemandspensionen kun kommer til anvendelse i de tilfælde, hvor pensionisten efter folkeforsikringslovens regler alene har adgang til at oppebære mindstebeløbet, idet man ikke har tilsigtet nogen begrænsning i pensionisternes adgang til at supplere tjenestemandspensionen med indtægtsbestemt folkepension.

Der er foreslået optaget en bestemmelse om, at det nævnte fradrag i tjenestemandspensionen lades ude af betragtning ved beregning af indtægtsbestemt folkepension. Denne bestemmelse skyldes folkeforsikringslovens fradragsregler, der i visse tilfælde, uden den foreslåede bestemmelse, kunne medføre, at en tjenestemandspension — efter at fradrag er foretaget — ved supplering med indtægtsbestemt folkepension ville udbringe et større beløb end tjenestemandspensionen suppleret med folkepensionens mindstebeløb efter de foreslåede regler. Efter forslaget foretages fradrag kun i det omfang, hvori pensionisten eller den eventuelle ægtefælle til enhver tid har krav på at få udbetalt mindstebeløbet."

Økonomisk ville nyordningen, efter hvad ministeren oplyste, betyde, at udgifterne til folkepensionens mindstebeløb forøges med ca. 15 mill. kr. årlig. Heraf kommer ca. 11 mill. kr. årlig til afkortning i de hidtidige pensionsudgifter, så at den øjeblikkelige merudgift bliver på ca. 4 mill. kr. årlig.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det henvistes efter 1. behandling til lønningsudvalget, der i sin enstemmige betænkning udtaler.

„I anledning af den i forslagets § 5 optagne bestemmelse, hvorefter et i medfør af §§ 2 og 3 foretaget fradrag i statspensionen lades ude af betragtning ved beregning af indtægtsbestemt folkepension, har udvalget drøftet spørgsmålet, om en sådan fravigelse fra folkeforsikringslovens regler for statspensionisternes vedkommende ikke naturligt bør hjemles ved et ændringsforslag til folkeforsikringsloven.

Det er imidlertid over for udvalget oplyst, at socialministeren agter at fremsætte forslag til en almindelig ændring i folkeforsikringsloven [jfr. den under nr. 68 omtalte lov], således at der også tilvejebringes hjemmel for, at der i tilfælde af gennemførelse af en tilsvarende ordning for pensionister fra kommuner, statsunderstøttede pensionsområder m. v. som den i nærværende lovforslag for statspensionister omhandlede på samme måde bortses fra fradraget i pensionen ved beregning af indtægtsbestemt folkepension. Det er endvidere oplyst for udvalget, at der vil blive givet de kommunale myndigheder nærmere meddelelse om ordningen ved udsendelse af cirkulær skrivelse."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.