Ved loven foretoges 2 ændringer i loven om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme (lovbekendtgørelse nr. 237 af 9. juli 1958).

For det første føjes der til nævnte lovs § 24, stk. 3, følgende nye punktum:

„Et medlem af skyldrådet har ikke stemmeret ved afgørelsen af klagesager fra den vurderingskreds, hvori han er vurderingsformand, og kan ikke være til stede under afstemningen." Herved imødekommes en til finansministeren rettet henvendelse fra folketingets ombudsmand, hvori denne udtalte, at han måtte anse det for betænkeligt, at et skyldrådsmedlem deltager i afgørelsen af klagesager fra hans egen vurderingskreds, idet dette er i strid med det almengyldige princip, at ingen, der har deltaget i en underordnet myndigheds afgørelse, bør deltage med besluttende myndighed i vedkommende klageinstans' afgørelse.

For det andet gives der ved tilføjelse af 3 nye stykker til lovens § 78 nye regler for ansættelse af fikseret ejendomsskyld i tilfælde, hvor der fra en ejendom udskilles et areal og en del af ejendommens bygninger medfølger. I sådanne tilfælde skulle den fikserede ejendomsskyld efter de hidtil gældende regler fordeles på de pågældende lodder i samme forhold, hvori de enkelte lodder indgik i forskelsværdien ved den sidst foretagne vurdering af den tidligere samlede ejendom, hvilket indebar, at de tidligere givne fradrag, specielt det faste fradrag på 21 000 kr., efter deling af ejendommen fremover kun forholdsmæssig kom de enkelte lodder til gode, mens disse, hvis de allerede ved den vurdering, der ligger til grund for beregningen af den fikserede ejendomsskyld, havde været selvstændigt vurderet, hver især ville have fået fradrag fuldt ud og derfor en mindre, fikseret ejendomsskyld end den, der kunne tildeles dem efter de i § 78 fastsatte regler. Dette forhold, der også gjaldt med hensyn til den kommunale ejendomsskyld i de kommuner, hvor denne er blevet fikseret og beregnes efter regler, der svarer til de for beregningen af ejendomsskylden til staten gældende regler, ville have fået endnu større betydning for den enkelte ejendom efter den ved lov nr. 357 af 27. december 1958 om ekstraordinær grundskyld og ejendomsskyld til kommunen gennemførte forhøjelse af den kommunale ejendomsskyld.

Ved at supplere de efter § 78 hidtil gældende regler med de foran nævnte 3 nye stykker er der ved den her omhandlede lov skabt en ordning, hvorved der i visse tilfælde og inden for en nærmere fastsat tidsfrist åbnes mulighed for en ejer, hvis ejendom er blevet delt, til at få den fikserede ejendomsskyld nedsat, så den svarer til det beløb, der skulle have været svaret, såfremt ejendommen havde været delt og lodderne selvstændigt vurderet allerede ved fikseringsansættelsen.

Ved lovforslagets fremsættelse anførte finansministeren, at forslaget om ændringer i reglerne om ansættelse af den fikserede ejendomsskyld var i overensstemmelse med det tilsagn, han havde givet det folketingsudvalg, der behandlede forslag til lov om ekstraordinær grundskyld og ejendomsskyld til kommunen, idet han i en udtalelse i den af dette udvalg afgivne tillægsbetænkning (Folketingstidende 1958-59, tillæg B. sp. 325) havde lovet at fremsætte et lovforslag indeholdende en løsning på det omtalte problem.

Lovforslaget, der opnåede tilslutning fra samtlige partier i folketinget, blev, efter at det under udvalgsbehandlingen var undergået nogle mindre ændringer, ved 3. behandling vedtaget enstemmigt.