Lovforslaget havde følgende indhold:

§ 1. I samarbejde mellem statsministeriet og Akademiet for de tekniske Videnskaber oprettes „Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd" og „Statens teknisk-videnskabelige fond".

§ 2. Forskningsrådet har til opgave at følge den tekniske og dertil knyttede naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske forskning med henblik på at fremme og samordne den danske indsats på disse områder til gavn for samfundet og dets erhverv. Rådet skal endvidere virke rådgivende og initiativtagende over for regeringen og offentlige myndigheder og kan rådgive andre i det omfang, disse måtte ønske det.

§ 3. Forskningsrådet består af 11 medlemmer.

Statsministeren beskikker 3 medlemmer som direkte repræsentanter for staten samt 3 medlemmer efter indstilling fra henholdsvis Industrirådet, Landbrugsrådet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Akademiet for de tekniske Videnskaber vælger 5 medlemmer.

Statens repræsentanter skal til behandlingen af en sag, der vedrører et fagministerium, som ikke er repræsenteret i rådet, tilkalde en repræsentant for det pågældende ministerium.

Funktionstiden for samtlige medlemmer er 3 år. Genbeskikkelse og genvalg kan normalt kun finde sted for én periode. Ingen kan beskikkes eller vælges, som er fyldt 70 år.

Rådet vælger selv sin formand blandt sine medlemmer.

Til varetagelse af den daglige virksomhed ansætter rådet en direktør, der kan antage fornøden medhjælp.

Udgifterne ved rådets virksomhed bevilges på de årlige finanslove.

§ 4. Forskningsrådet udarbejder vedtægter for sin virksomhed. Vedtægterne skal godkendes af statsministeren efter indhentet erklæring fra Akademiet for de tekniske Videnskaber.

§ 5. Forskningsrådet afgiver årligt beretning til statsministeren.

Til brug for sin virksomhed kan rådet indhente oplysninger hos de pågældende offentlige myndigheder.

§ 6. "Statens teknisk-videnskabelige fond" har til opgave at støtte den tekniske og dertil knyttede naturvidenskabelige og erhvervsøkonomiske forskning.

Midlerne til fondets virksomhed bevilges på de årlige finanslove.

De nærmere bestemmelser om fondets bestyrelse, dets virksomhed og regnskabsaflæggelse m. v. fastsættes efter indhentet erklæring fra Akademiet for de tekniske Videnskaber ved kgl. anordning.

§ 7. Denne lov træder i kraft den 1. oktober 1959. Det i § 6 omhandlede fond påbegynder dog først sin Virksomhed den 1. april 1960.

Såfremt der ved lovens ikrafttræden ikke fuldt ud måtte være disponeret over de midler, som ved finansloven for finansåret 1959-60 er tillagt det ved lov nr. 194 af 30. marts 1946 oprettede teknisk-videnskabelige forskningsråd, administreres disse midler i den resterende del af finansåret 1959-60 af det nævnte forskningsråd.

Loven vil være at optage til revision i folketingsåret 1962-63.

Som begrundelse for lovforslaget anførte statsministeren ved dets fremsættelse:

„Som følge af den tekniske udvikling i de seneste årtier står det danske samfund over for en periode med store økonomiske udviklingsproblemer. Nødvendigheden af at styrke erhvervenes konkurrenceevne og ikke mindst fremme industrien skaber således en lang række uddannelsesproblemer, hvis løsning er under overvejelse, bl. a. i den af regeringen nedsatte kommission om den tekniske uddannelse, og for den tekniske forsknings vedkommende vil samfundet komme til at stå over for at skulle løse opgaver af et meget betydeligt omfang. Jeg skal her blot pege på de planer, der næres om en flytning og udbygning af Danmarks tekniske højskole, og på den omfattende virksomhed og udvikling, som på ganske få år har fundet sted inden for den danske atomforskning.

Regeringen har nøje overvejet, hvorledes der kan skabes mulighed for at følge alle denne udviklings forskellige faser og for at koordinere erhvervslivets og det offentliges bestræbelser for bedst muligt at drage nytte af udviklingen i ind- og udlandet. Spørgsmålet har været genstand for forhandlinger med Akademiet for de tekniske Videnskaber og det teknisk-videnskabelige forskningsråd, og i forståelse med disse er udarbejdet nærværende forslag til lov om oprettelse af „Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd" og „Statens teknisk-videnskabelige fond".

Ved lov nr. 194 af 30. marts 1946 blev der oprettet et teknisk-videnskabeligt forskningsråd, hvis opgave skulle være at medvirke til samordning og fremme af den teknisk-videnskabelige og erhvervsøkonomiske forskning til gavn for dansk erhvervsvirksomhed. Forskningsrådet har rådighed over en bevilling til gennemførelse af forskningsopgaver og over visse stipendiemidler til unge videnskabsmænds videre uddannelse inden for den teknisk-videnskabelige og erhvervsøkonomiske forskning. Statens tilskud hertil andrager for tiden i alt 1 240 000 kr., ligesom rådets virksomhed støttes af erhvervslivet. Ved en gennemførelse af forslaget vil statens tilskud til disse opgaver ikke forøges, men der vil dog til oprettelse og drift af et sekretariat for det teknisk-videnskabelige forskningsråd medgå et beløb stigende over 3 år op til 400 000 kr. årligt.

For at effektivisere rådets arbejde og derigennem sikre den påkrævede og mest hensigtsmæssige udbygning af den omhandlede forskning og for at skabe et rådgivende og initiativtagende organ for regeringen og offentlige myndigheder foreslås det, at forskningsrådet omdannes, således at dets hidtidige opgaver med hensyn til uddeling af stipendier og støtte til forskningsopgaver udskilles fra rådets almindelige virksomhed og henlægges til et fond, „Statens tekniskvidenskabelige fond", som foreslås organiseret ganske som Statens almindelige Videnskabsfond.

Idet jeg i øvrigt henviser til det fremsatte lovforslag med de dertil knyttede bemærkninger, skal jeg udtale, at regeringen med Akademiet for de tekniske Videnskaber og teknisk-videnskabeligt forskningsråd finder det meget ønskeligt, at der gennem vedtagelsen af dette lovforslag skabes mulighed for, at det danske samfund fortsat kan udnytte den tekniske forsknings resultater og deltage i den stærke industrielle ekspansion, som de sidste år har fremvist. Der må lægges største vægt på, at det danske produktionsapparat får del i de betydelige resultater, som forskningen har opnået, og jeg skal derfor indtrængende anbefale lovforslaget til det høje folketings hurtige og velvillige behandling."

Lovforslaget fik ved 1. behandling en overvejende velvillig behandling, men ønskedes dog undergivet en indgående udvalgsbehandling. Det lod sig derfor ikke gennemføre inden samlingens slutning.