Om lovens formål anførte undervisningsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

„Den for disse skoler gældende tilskudslov, som blev vedtaget i 1947, hviler på nu ændrede eller ophævede love og er baseret på udgiftsniveauet i 1946, herunder på de da gældende lærerlønninger. De nye skolelove og de nye lønningslove har derfor nødvendiggjort en afourføring af loven, herunder af dens tilskudsydelser, således at der skabes mulighed for at fortsætte driften af disse private skoler på en rimelig økonomisk basis."

Den hidtidige tilskudslov forudsatte, at skolerne var opbygget med 4-årige mellemskoler med 1-årig realklasse, afsluttende med henholdsvis mellemskoleeksamen og realeksamen, eller med 6-årige pigeskoler, afsluttende med pigeskoleeksamen, hvortil for gymnasieskolernes vedkommende sluttede sig et 3-årigt gymnasium.

Folkeskoleloven af 7. juni 1958 § 19 bestemmer nu, at realafdelingen såvel ved kommunale som ved private realskoler består af 3 et-årige klasser i tilslutning til 7. skoleår, og gymnasieskoleloven af samme dato bestemmer i § 1, at en gymnasieskole består af en
3-årig realafdeling og en 3-årig gymnasieafdeling, samt i § 23, at pigeskoleeksamen kan afholdes sidste gang med udgangen af skoleåret 1963-64. Med den fulde gennemførelse af disse love afløses de af tilskudsloven omfattede skoleformer derfor af en 3-årig realafdeling, hvortil for gymnasieskolernes vedkommende slutter sig en 3-årig gymnasieafdeling, og tilskudsgrundlaget er dermed ændret.

I den af folketingsudvalget angående de nævnte nye skolelove afgivne betænkning af 23. april 1958 er det da også forudsat, at de gældende tilskudsordninger for private eksamensskoler skal revideres.

Lovens §§ 1 og 2 om betingelserne for opnåelse af tilskud svarer til de hidtidige regler og hidtidig praksis med en række — til dels redaktionelle ændringer, som er en følge af den i indledningen omtalte nye skoleordning.

Ifølge § 3, stk. 1, beregnes statstilskuddet til private gymnasieskoler for hver time i vedkommende skole til 80 pct. af bruttoudgiften — derunder forrentning og afskrivning — pr. time i det pågældende finansår ved driften af samtlige af stat eller kommune drevne gymnasieskoler i Københavns, Frederiksberg og Gentofte kommuner. For timer i realafdelingen kan tilskud efter denne regel dog ikke beregnes for mere end 2 klasser på hvert klassetrin; for timer i overskydende klasser beregnes tilskuddet efter den for realskolerne gældende regel i stk. 2 (66 2/3 pct.), se nedenstående bemærkninger.

Efter den hidtidige ordning udgjorde tilskuddet to tredjedele af de nævnte udgifter. Da skolerne skal følge den offentlige skoles lønninger, og da priser og lønninger i de senere år har været konstant stigende, er den tredjedel af udgifterne, som skolerne ifølge tilskudsordningen selv har skullet søge dækket gennem opkrævning af skolepenge, steget år for år. For at undgå en forskydning i elevernes sociale rekruttering har skolerne ikke villet påligne skolepengene hele denne stigning, og det har derfor været nødvendigt for dem at administrere meget sparsommeligt med den virkning, at bygninger, inventar og samlinger ikke er fornyet og forøget i tilstrækkeligt omfang. Hertil har også medvirket, at de af denne tilskudsordning omfattede skoler ikke har haft samme adgang til statslån på gunstige vilkår som flere andre private skoler (folkehøjskoler m. fl.).

Denne allerede før lønningslovene af 7. juni 1958 eksisterende tilstand er nu yderligere væsentlig skærpet, fordi de nye lønningslove og en ny lønningsvedtægt for Københavns kommune medfører betydelig højere lønninger for de tilsvarende lønklasser ved de offentlige skoler og gunstigere regler for beregning af overtimebetaling.

En tilsvarende forhøjelse til 80 pct. var ved den oprindelige affattelse af paragraffens stk. 2 foreslået for de private realskolers vedkommende. Ved et i betænkningen af undervisningsministeren stillet ændringsforslag ændredes procentsatsen imidlertid til den hidtil gældende, 66 2/3

I betænkningens bemærkninger til ændringsforslaget anføres:

„Tilskudsprocenten til de private realskoler i hovedstadskommunerne foreslås fastsat til 66 2/3 (svarende til tilskudsbrøken 2/3 i den nugældende tilskudslov), idet man efter nærmere overvejelser har fundet det rigtigst, at disse skoler indtil videre fortsat oppebærer tilskud til deres realklasser efter den hidtil gældende tilskudssats.

I bemærkningerne til lovforslaget er anført, at mulige fravigelser fra den gældende tilskudsordning bl. a. bør afvente den forestående revision af reglerne for beregning og fordeling af udgifterne til de offentlige eksamensskoler i hovedstadskommunerne, som er grundlaget for tilskudsordningen, et forhold, der får særlig betydning for realskolerne, da disse følger Københavns kommunes lønninger, medens gymnasierne følger statsskolernes lønninger, hvorved bemærkes, at tilskudsordningen omfatter både gymnasier i og uden for hovedstadskommunerne.

Hertil kommer, at der efter lovforslagets § 9 ydes tilskud efter friskolelovens regler til de til skolerne knyttede underskoler (hovedskoler), der hidtil intet direkte tilskud har kunnet opnå. Også dette forhold er af særlig betydning for realskolerne, men af mindre betydning for gymnasieskolerne, da underskolen (hovedskolen) her vejer mindre i forhold til den samlede skole.

Foretagne beregninger viser da også, at når tilskud til realskolerne efter hidtil gældende tilskudssats suppleres med direkte tilskud efter friskolelovens regler til underskolen (hovedskolen), opnår realskolerne derved en sådan samlet forbedring af deres tilskudsforhold, at det ikke vil være rimeligt herudover at forhøje tilskudssatsen for realklasserne."

I paragraffens stk. 3 var det oprindeligt bestemt, at tilskuddet til en skole ikke måtte overstige 80 pct. af bruttoudgifterne ved driften af vedkommende skole.

Under behandlingen i folketinget bortfaldt denne begrænsning, for så vidt angår de selvejende skoler, mens der for skoler i privat eje opretholdes en til den hidtidige lov svarende begrænsning af tilskuddet, som går ud på, at dette ikke må overstige den virkelige nettoudgift ved driften af vedkommende skole.

Det er fundet påkrævet at imødekomme skolernes ønske om adgang til statslån i samme omfang og på samme vilkår som hjemlet for en række andre under undervisningsministeriet hørende skoleformer, herunder højskoler og friskoler, samt tillige for tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jfr. lov nr. 197 af 7. juni 1958. I lovens §§ 6-8 er derfor optaget bestemmelser om ydelse af afgiftsfri statslån at forrente med 4 pct. p. a. til byggeri, såvel nybygninger som tilbygninger og forbedringer, til køb af skolebygninger, til større anskaffelser af inventar og undervisningsmateriel samt til omdannelse til selvejende institution.

Er der til den private gymnasieskole eller realskole knyttet hovedskoleklasser, kan der ifølge § 9, stk. 1, ydes statstilskud til disse klasser efter reglerne i friskoleloven, for så vidt optagelse og undervisning af eleverne i disse klasser sker efter de for folkeskolen gældende regler.

Bestemmelsen er en følge af et af ministeren i forbindelse med behandlingen af de nye skolelove givet tilsagn om en ny tilskudsordning for de private eksamensskoler.

Paragraffens stk. 2, som indsattes under behandlingen i folketinget, bestemmer om tilskud til 8. og 9. klasse følgende:

„Statstilskud til 8. hovedskoleklasse og 9. klasse knyttet til en privat gymnasieskole eller en i denne lov omhandlet privat realskole ydes efter reglerne i henholdsvis § 3, stk. 1 og stk. 2."

Herved sidestilles de nævnte klasser i tilskudsmæssig henseende med realklasser. For gymnasieskoler, hvor der måtte blive oprettet 8. og 9. klasse som et led i skolen, indebærer bestemmelsen, at tilskuddet til 8. og 9. klasse ydes efter samme regler som til gymnasieklasserne og 2 realklasser på hvert klassetrin.

Lovens bestemmelser får ifølge § 13 virkning fra 1. april 1959 for skoler, der begynder skoleåret til denne dato, og fra 1. august 1959 for skoler med sommerskoleår. Bestemmelserne i §§ 6-8 træder dog i kraft 1. april 1959 for alle skoler.

Lovforslaget behandledes sammen med forslag til lov om fordeling af udgifterne til statsskoler og kommunale gymnasieskoler uden for København, Frederiksberg og Gentofte [se nærmest efterfølgende sag], ved 2. og 3. behandling tillige sammen med forslag til lov om statstilskud til private eksamensberettigede realskoler uden for København, Frederiksberg og Gentofte [se ovenfor under nr. 113]).

Ved 1. behandling tilsagde alle partiers ordførere en velvillig behandling af lovforslaget.

I den af udvalget afgivne betænkning indsattes imidlertid bl. a. følgende udtalelse:

„Et mindretal (Poul Thomsen og Weikop) kan ikke medvirke til lovforslagenes gennemførelse, idet forslagene er konsekvenser af en skolelovgivning, som mindretallet ikke har kunnet tiltræde."

Udvalgets flertal (socialdemokratiets, venstres, det radikale venstres og Danmarks retsforbunds medlemmer af udvalget samt den konservative Jacob Pedersen) indstillede lovforslaget til vedtagelse med en række ændringer, hvoraf de væsentligste er nævnt i det foregående.

Ved et i den af udvalget afgivne tillægsbetænkning stillet ændringsforslag tydeliggjordes lovens titel.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 116 stemmer mod 21 (KF).