Gennemførelsen af den nye lærerlønningslov af 7. juni 1958 og den ved lov om ændringer af lov om folkeskolen og lov om gymnasieskoler af samme dato gennemførte nye skoleordning medførte, at de hidtidige tilskudsregler for de i nærværende lov omhandlede skoler måtte revideres, idet disse regler hvilede på de nu ophævede eller ændrede love.

Den hidtidige tilskudslov forudsatte, at skolerne var opbygget som 4-årige realskoler afsluttende med alm. forberedelseseksamen eller 4-årige mellemskoler med 1-årig realklasse afsluttende med henholdsvis mellemskoleeksamen og realeksamen eller 6-årige pigeskoler afsluttende med pigeskoleeksamen.

Folkeskoleloven af 7. juni 1958 § 19 bestemmer nu, at realafdelingen såvel ved kommunale som ved private realskoler består af 3 etårige klasser i tilslutning til 7. skoleår, og gymnasieskoleloven af samme dato bestemmer i § 23, at pigeskoleeksamen kan afholdes sidste gang med udgangen af skoleåret 1963-64. Med den fulde gennemførelse af disse love afløses de af tilskudsloven omfattede skoleformer derfor af en 3-årig realafdeling, og tilskudsgrundlaget er dermed ændret.

Under behandlingen af de nye skolelove udtalte ministeren over for det nedsatte udvalg, at han agtede i det kommende folketingsår at fremsætte forslag for folketinget med henblik på tilvejebringelse af en ny tilskudsordning for de private eksamensskoler (de private realskoler og gymnasieskoler såvel i som uden for Storkøbenhavn), hvorefter der ydes eksamensskoletilskud til disse skolers realklasser og gymnasieklasser og desuden tilskud efter principperne for tilskud til friskoler til skolernes hovedskoleklasser.

I de med undervisningsministeriets skrivelser til udvalget fulgte bilag udtaltes det, at det ville blive taget under overvejelse at forbedre tilskudsordningen, hvor forholdenes udvikling gjorde det rimeligt, eksempelvis med hensyn til bestyrerlønnen ved de selvejende skoler og finansiel støtte til modernisering af skolernes bygninger. Videre understregedes det, at der ved revision af den gældende tilskudsordning burde tages hensyn til de tilskudsordninger, man vedtog for andre skoleformers vedkommende, særlig de kommunale eksamensskoler.

Tilskuddet efter den hidtidige tilskudslov ydedes som driftstilskud, lønningstilskud og fripladstilskud og beregnedes efter meget indviklede regler, for lønningstilskuddets vedkommende til dels som følge af de hidtil gældende komplicerede regler for statens refusion af folkeskolens lønninger efter lærerlønningsloven af 12. juli 1946, idet lønningstilskuddet til de private realskoler stort set fulgte disse regler.

Den ved nærværende lov gennemførte tilskudsordning, som vil blive omtalt i det følgende, er resultatet af ministerens overvejelser.

Om lovens indhold anføres:

§§ 1 og 2 bestemmer, til hvilke skoler og under hvilke betingelser tilskud kan ydes.

Ændringerne i disse paragraffer er til dels redaktionelle og følger af de nye skolelove, hvis gennemførelse medfører, at de af den nugældende tilskudslov omfattede skoleformer afløses af en 3-årig realafdeling.

Den hidtil gældende tilskudslov fastslog vel som tilskudsbetingelse, at skolen var medlem af en vikarkasse, men ikke nærmere lærernes rettigheder og forpligtelser med hensyn til vikarordning. Ved en nu i § 2 gennemført ændring sikres der lærerne fri vikar i samme omfang som folkeskolens lærere.

Tilskud til skolerne ydes ifølge § 3 som et grundtilskud på 4 000 kr. til hver skole og et løntilskud på 85 pct. af følgende udgifter: lønninger til bestyrere og lærere, stedtillæg, personlige tillæg som efter §§ 19 og 43, stk. 3, i lov nr. 156 af 7. juni 1958 om lønninger m. m. til folkeskolens lærere, overtimebetaling og skolernes bidrag til vikarkassen.

Tilskud til bestyrerløn ydes i forhold til lønning som skoleinspektør efter lærerlønningsloven af 7. juni 1958 § 32. Til bestyrere af skoler, der ikke er selvejende institutioner, ydes tilskud kun i forhold til så stor en lønning, som svarer til forholdet mellem antallet af læste timer og fuldt timetal for en lærer, dog højst for pligtigt timetal, jfr. § 4, stk. 2.

Grundtilskuddet på 4 000 kr. tilsigter nødvendig støtte af skoler med små elevtal.

Da kommunale og private realskoler vil dække samme undervisningsområde, er det anset for principielt velbegrundet, at statens tilskud til de to skoleformer i det væsentlige ydes efter samme princip derved, at hovedposten, lærerlønstilskuddet, beregnes efter samme procentsats og på grundlag af samme udgifter, som indgår i folkeskolens lærerlønstilskud. Således er til forskel fra den hidtidige ordning, men i overensstemmelse med den for folkeskolelærerne gældende ordning, vikarudgifter optaget i lovforslaget blandt de refusionsberettigede lærerlønsudgifter, jfr. den ovennævnte ændring i § 2. Ligesom der i folkeskolen ydes fuld skoleinspektørløn, uanset at skoleinspektørerne har nedsat timetal, ydes der fuld bestyrerløn til bestyrere, når de har et af ministeriet fastsat minimumstimetal, for så vidt skolen er en selvejende institution.

I lovforslaget var det oprindelig foreslået, at tilskud til bestyrerløn kun kunne ydes på grundlag af lærerløn. Under behandlingen i folketinget ændredes beregningsgrundlaget til skoleinspektørløn, hvorved et fra Den private Realskoles Bestyrerforening fremsat ønske blev imødekommet.

Efter lærerlønningsloven ydes der principielt ikke refusion af lærernes betaling for faste overtimer, da man fra statens side er interesseret i, at sådanne overtimer begrænses ved oprettelse af faste embeder. Samme mulighed har den private skole ikke, og man har derfor fundet det rimeligt at henregne lærernes overtimebetaling til de refusionsberettigede lønudgifter.

Det kan derimod ikke anses for foreneligt med den nærmere sammenhæng med statens tilskud til folkeskolen, som etableres ved loven, at opretholde den hidtil bestående adgang for skolerne til at tillægge lærere med et timetal, der ikke er anciennitetsgivende efter folkeskolens regler, lønningsanciennitet, som om de havde fuldt timetal. Sådanne lærere må lønnes med kvotaløn i forhold til begyndelsesløn, og kun hvor særlige forhold taler derfor, særlig hensynet til den pågældende lærers uddannelse og hovedbeskæftigelse, skal ministeriet kunne tillade højere timebetaling.

Det pligtige timetal for lærerne svarer ifølge § 4 til det for folkeskolens lærerpersonale til enhver tid gældende. I timetallet indgår kostskoleinspektion efter nærmere af undervisningsministeren fastsatte regler.

Det pligtige timetal for bestyrere fastsættes af undervisningsministeren, svarende til det for skoleinspektører i folkeskolen gældende pligtige timetal. For lavere timetal nedsættes statens tilskud tilsvarende.

Bortset fra kostskoleinspektion er det ikke — som det hidtil har været — tilladt at indregne inspektionstimer i det pligtige timetal.

§§ 5-7 indeholder bestemmelser om statslån til opførelse af bygninger m. m. i samme omfang og på samme vilkår som hjemlet for en række andre under undervisningsministeriet hørende skoleformer, herunder højskoler og friskoler, samt tillige for tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter. Uden adgang til sådanne statslån vil skolerne ikke være i stand til at tilvejebringe sådanne bygninger med inventar, at de kan tilfredsstille de krav, der i dag må stilles til undervisningen. Det er endvidere anset for ønskeligt ved ydelsen af statslån at muliggøre omdannelse af en privatejet skole til selvejende institution, således at det sikres, at de til enhver tid ydede statstilskud kommer skolerne som sådanne, ikke skiftende private ejere, til gode, ligesom det herved sikres, at valget af en bestyrer kan ske alene efter pædagogiske kvalifikationer uden nødvendigheden af en betydelig kapitalinvestering. Bestemmelserne går derfor ud på ydelse af afdragsfri statslån at forrente med 4 pct. p. a. til byggeri, såvel nybygninger som tilbygninger og forbedringer, til køb af skolebygninger, til større anskaffelser af inventar og undervisningsmateriel samt til omdannelse til selvejende institution.

De nærmere regler for ydelse af lån findes i §5.

Er der til den private realskole knyttet hovedskoleklasser, kan der ifølge 8 8 ydes statstilskud til disse klasser efter reglerne i friskoleloven, for så vidt optagelse og undervisning af eleverne i disse klasser sker efter de for folkeskolen gældende regler.

Jfr. herved de indledende bemærkninger.

Under behandlingen i folketinget tilføjedes som nye stykker til § 8 regler om statstilskud til 8. hovedskoleklasse og 9. klasse knyttet til realskoler og friskoler. For realskolernes vedkommende ydes dissse tilskud efter de for realklasser gældende regler, hertil kommer det i folkeskoleloven hjemlede særlige tilskud til kommunernes undervisning i de nævnte klasser. Til friskolernes 8. og 9. klasser ydes tilskud som til friskolernes øvrige klasser.

Ifølge § 12 får lovens bestemmelser virkning fra 1. april 1959 for skoler, der begynder skoleåret til denne dato, og fra 1. august 1959 for skoler med sommerskoleår. Bestemmelserne i §§ 5-7 får dog virkning fra 1. april 1959 for alle skoler.

De efter den hidtidige lov tilskudsberettigede eksamensskoleklasser er tilskudsberettigede som realklasser, indtil de afløses af de efter den nye folkeskolelov opbyggede realklasser.

For i en overgangsperiode at hjælpe de bestående realskoler, der ikke opfylder betingelserne for at oppebære tilskud til hovedskoleklasser efter § 8, stk. 1 og 2, foretoges under behandlingen i folketinget følgende tilføjelse til § 12:

„For de ved lovens ikrafttræden bestående realskoler, som ikke opfylder betingelserne for at oppebære tilskud efter § 8, stk. 1 og 2, ydes der ud over det i § 3 omhandlede grundtilskud for et tidsrum af 5 år et supplerende tilskud på

12 000 kr. for realskoler med 3 klasser,

8 000 kr. for realskoler med 4 klasser og

4 000 kr. for realskoler med 5 klasser."

I undervisningsministerens fremsættelsestale anførtes bl. a.:

„Lovforslaget vil medføre en stigning i skolernes tilskud, især for selvejende skoler, hvis bestyrere opnår fuldt lærerlønstilskud for et nedsat timetal, idet dette specielt ved små skoler med få lærere vil betyde en ikke uvæsentlig forøgelse af deres lærerlønstilskud. Men også bortset fra bestyrerlønstilskuddet medfører den foreslåede tilskudsordning en forbedring af skolernes tilskudsmæssige forhold, en forbedring, der skønsmæssigt kan anslås til 9 pct. Tilskuddet fra staten på 85 pct. af lønningerne ligger dog stadig inden for rammerne af det til folkeskolen ydede statstilskud. Det vil således fremdeles påhvile skolerne selv gennem skolepenge at fremskaffe midler til dækning af 15 pct. af lærerlønningerne og fuld dækning for alle andre driftsudgifter bortset fra statens grundtilskud på 4 000 kr."

Lovforslaget antoges at ville medføre en merudgift på ca. 1,4 mill. kr. årlig.

Ved 1. behandling blev lovforslaget velvilligt modtaget af alle partiers ordførere.

K. B. Andersen (S) anerkendte den forenkling, lovforslaget var udtryk for, men kunne ønske en mere vidtgående forenkling af tilskudsreglerne for alle private skoleformer.

Marius Buhl (V) fandt, at grundtilskuddet var for lavt, og at det kunne virke uheldigt, at det var ens for alle skoler uanset disses størrelse. Han fandt lovforslagets regler om skolers overgang til selvejende institutioner gode i princippet, men bestyrere, som selv ejede skolen, ville blive så dårligt stillede i forhold til bestyrere af selvejende institutioner, at man burde søge forskellen mildnet.

De samme spørgsmål fremhævedes — tillige med enkelte andre — af Ellen Jerhing (KF).

I den af udvalget afgivne betænkning indstillede et flertal (socialdemokratiets, venstres, det radikale venstres og Danmarks retsforbunds medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med en række ændringer, hvoraf de væsentligste er omtalt i det foregående.

Fra et mindretal (det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) forelå følgende udtalelse i betænkningen:

„[Mindretallet] .... kan af principielle grunde ikke tiltræde flertallets indstilling. Det er mindretallets opfattelse, at uanset hvor gunstige tilskudsreglerne udformes, bevirker den nye folkeskolelov og ministerens fortolkning af denne, at de private eksamensskolers eksistens på længere sigt vil være truet.

Mindretallet kan derfor ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse."

Af betænkningen fremgår i øvrigt, at ministeren over for udvalget gav tilsagn om, at det var hans hensigt at nedsætte et udvalg til at overveje tilskudsreglerne for samtlige private eksamensskoler og eksamenskursus med henblik på en koordinering af reglerne.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 114 stemmer mod 21 (KF).