Som begrundelse for forespørgslen udtalte ordføreren for forespørgerne, Fuglsang (DK), bl. a.:

„Baggrunden for vor forespørgsel til den højtærede forsvarsminister om, hvilke oplysninger han kan give om det dansk-tyske militære samarbejde og vedrørende de af forsvarsminister Strauss fremsatte udtalelser om, at danske land-, flåde- og luftstyrker i stedet for som nu at høre under nordregionen skulle overflyttes til centralregionen, med den konsekvens, som flere end vi kommunister har draget, at det danske forsvar i realiteten vil blive en del af den tyske værnemagt, er velkendt. Jeg kunne næsten dertil føje, at egentlig burde det ikke være nødvendigt på denne måde at stille spørgsmål om forhold af en så afgørende betydning for vort land, men det har nu i en årrække været sådan, at dansk udenrigspolitik i første omgang var noget, som vi fra tid til anden, måske også mere eller mindre konkret, kunne læse om i aviser og telegrammer fra Paris, Bonn, Washington og London, medens den var temmelig tabu for den danske befolkning, som den dog nærmest angår.

Det, som det drejer sig om i dette tilfælde, er først admiral Ruges forslag om at lægge det dansk-tyske flådesamarbejde ind under NATO-centralregionen i Paris, d. v. s. under den tidligere nazigeneral Speidel. Men dertil kommer så som det afgørende Bonnforsvarsministerens utvetydige erklæring over for danske journalister, en erklæring, der ikke kunne betragtes og af journalisterne heller ikke blev betragtet som noget helt tilfældigt, idet — som f. eks. også Nationaltidende skrev — ingen af de tilstedeværende journalister kunne være i tvivl om, at såvel ministerens som forsvarsledelsens standpunkt var, at Østersørummet kommandomæssigt skulle ind under centralregionen, og at dette samtidig var den officielle vesttyske stilling, som man over for NATO-hærledelsen ville sætte meget ind på at få gennemført.

Endelig uddybedes dette på en for os uhyggelig klar måde af admiral Ruge i en artikel i bladet Die Politische Meinung fra den 11. november, hvori han sagde, at slaget om Atlanterhavet skulle udkæmpes i vore farvande, og at flådesamarbejdets opgave var at sikre de strategisk vigtige positioner, som vore farvande var, i forhold til det Vesteuropa, som han meget betegnende kaldte et brohoved.

Det er naturligt, at sådanne udtalelser har vakt både opsigt og uro, idet, som jeg har sagt, de praktiske virkninger af planernes gennemførelse ville være, at vort forsvar i høj grad ville indgå som et led i det tyske forbundsværn, i realiteten underlægges dette, og vi ville dermed i videre betydning være nået endnu et skridt henimod at prisgive en del af vor nationale suverænitet. Men det ville dernæst også betyde, at vort land og vore farvande kom til at ligge i det såkaldte vesteuropæiske brohoveds forreste front, at vi altså ville blive anbragt i en eventuel krigs brændpunkt."

Forsvarsministeren besvarede forespørgslen med en redegørelse, der mundede ud i følgende:

„Efter de senest foreliggende oplysninger synes man fra tysk side i realiteten kun at have to ønsker med hensyn til den kommandomæssige side af samarbejdet, nemlig for det første at de tyske flådestyrker samles under en enkelt kommando, idet det for tiden er således, at flådestyrkerne i Nordsøen hører under centralregionen og i Østersøen under nordregionen. For det andet ønsker man, at der oprettes en bedre og snævrere forbindelse mellem centralregionen og den nordlige region. Endvidere skal den tyske forsvarsminister have udtalt, at man ikke fra tysk side vil rejse spørgsmålet om, at Danmark skal flyttes fra nordregionen.

De danske militære synspunkter med hensyn til regionsgrænsespørgsmålet er, at de fastlagte grænser stadig er de mest formålstjenlige, og dette synspunkt deles af den danske regering. Det har endvidere været vort indtryk, at denne opfattelse også deltes af hovedkvarteret i Paris. Dette har vi — uden opfordring fra dansk side — fået bekræftet, idet chefen for de allierede styrker i Europa, general Norstad, i et telegram til mig af 8. november meddelte, at spørgsmålet om en flytning af regionsgrænsen er et militært emne, for hvilket hovedkvarteret i Paris primært er ansvarligt. General Norstad fortsætter i dette telegram, at kommandostrukturen i dette område har været gjort til genstand for grundige overvejelser i det sidste år, men at SHAPE ikke har nogen planer eller forslag, der indebærer nogen ændringer som foreslået i pressen, og at general Norstad ej heller regner med at foreslå en sådan ændring i fremtiden."

Ordføreren for forespørgerne takkede for besvarelsen, som han dog ikke følte sig helt beroliget af. Efter nærmere at have uddybet sin opfattelse, stillede han følgende forslag om overgang til næste sag på dagsordenen:

„Idet folketinget opfordrer regeringen til

1) klart at afvise alle planer om overflytning af Danmarks forsvar til NATOs centralregion samt enhver form for nærmere tilknytning til det tyske forbundsværn,

2) at udbygge det fredelige samarbejde på basis af gensidighed med såvel Den tyske Forbundsrepublik som Den tyske demokratiske Republik,

3) positivt at støtte planer om oprettelse af en atomfri zone i
Centraleuropa og Danmarks tilknytning til en sådan,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

I den efterfølgende forhandling deltog foruden de foran nævnte Per Hækkerup (S) og Aksel Larsen (SF), førstnævnte dog kun for at tage afstand fra det kommunistiske dagsordensforslag og — sammen med Østergaard (V), Poul Sørensen (KF), Lannung (RV) og Niels Andersen (DR) — at stille følgende dagsordensforslag:

„Idet folketinget tager forsvarsministerens redegørelse til efterretning,

går tinget over til næste sag på dagsordenen."

Efter forhandlingens slutning vedtoges dette forslag med 105 stemmer mod 6 (DK og Aksel Larsen). Det af Fuglsang stillede dagsordensforslag var dermed bortfaldet.