Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd: Folketinget opfordrer regeringen til med det formål at nedsætte og begrænse ejendomsbeskatningen i kommunerne

a) at fremsætte lovforslag bl. a. indeholdende sådanne ændringer, at der lægges loft over forholdet mellem grundskyldpromillen og skatteprocenten,

b) at tage de gældende regler vedrørende byrdefordelingen mellem staten og kommunerne op til revision med henblik på at overføre bl. a. visse af kommunernes lovbestemte udgifter til staten, således at der på denne måde tilvejebringes grundlag for en væsentlig nedsættelse af de kommunale ejendomsskatter og herunder især de amtskommunale ejendomsskatter.

Ved fremsættelsen af forslaget udtalte Thisted Knudsen (V) som ordfører for forslagsstillerne indledningsvis:

„Vi har gentagne gange i folketinget på forskellig måde understreget, at den nuværende form for beskatning af fast ejendom i kommunerne er utidssvarende, urationel og endog efter min opfattelse uretfærdig. Vi har peget på, at det nuværende system betyder, at jordværdierne beskattes tre gange: først af sognekommunen efter kommunens behov, dernæst af amtskommunen, også efter behov, og for det tredje af staten med en fast grundskyldpromille. Vi har endvidere gjort gældende, at disse skatter ifølge deres natur stedse måtte være stigende, alene af den grund at kommunernes skatteudskrivning i medfør af stadig flere og flere udgifter vokser og vokser. Vi har endelig gjort gældende, at de faste skatter i det moderne samfund stort set rammer landbrugsproduktion og bolig. Vi har bl. a. af disse grunde ofte opfordret regeringen til at tage disse spørgsmål op til behandling. Vi har erklæret, at vi er villige til en fordomsfri behandling af problemet, blot man kunne nå frem til en rationel løsning heraf.

Det er endnu ikke lykkedes os at trænge igennem med disse synspunkter, og nu sendes folketinget om få dage hjem på ferie. På et eller andet tidspunkt formoder vi at regeringen skal i gang med at forberede den kommende samlings lovgivningsarbejde; vi ønsker derfor så indtrængende som muligt at henstille til regeringen, at den ikke glemmer de faste skatter, men benytter tiden også til udarbejdelse af lovforslag herom, således at disse kan fremsættes i den kommende samling, og således at der kan blive fornøden tid til behandling heraf "

I sin redegørelse for regeringens syn på sagen udtalte indenrigsministeren bl. a.:

„Det foreliggende forslag til folketingsbeslutning indeholder en opfordring til regeringen om at udarbejde lovforslag til en ændring af ejendomsbeskatningen i kommunerne og af byrdefordelingen mellem staten og kommunerne.

Når forslagsstillerne går videre og også vil foreskrive, hvad der skal stå i lovforslagene, er det klart, at regeringen ikke kan modtage en sådan opfordring. Hvis venstre og det konservative folkeparti virkelig har en enig og afklaret opfattelse af, hvorledes den kommunale beskatning bør være, hvad jeg har meget vanskeligt ved at tro, ville det være naturligt, om man selv fremsatte lovforslag om ændring af lovgivningen på dette område. Skal regeringen fremsætte et lovforslag, må det naturligvis være dens egne tanker, der nedfældes i lovforslaget....

Det ene ønske går ud på, at der sker en nedsættelse af eller bliver lagt loft over ejendomsskatterne. Den ærede ordfører hæftede sig i denne forbindelse navnlig ved, at ejendomsskatterne stadig stiger. Det er nu kun en halv sandhed. Ejendomsskatterne er nok steget, men de er ikke steget nær så meget som andre skatter og heller ikke nær så stærkt som priserne...."

Efter nærmere at have uddybet dette fortsatte ministeren:

„Dernæst rejser forslagsstillerne spørgsmålet om en ændret byrdefordeling mellem stat og kommune. Jeg skal gerne medgive, at der måske nok kunne være grund til at se lidt herpå. Det er et område, der stadig er udvikling i, og hvor der også er blevet gennemført adskillige ændringer, men det er muligt, at der på visse områder tiltrænges en revision. Dette har regeringen også stadig haft for øje, men hvis forslagsstillerne mener, at en revision af byrdefordelingen skal munde ud i en skattelettelse for kommunerne, mod at staten betaler, må man være klar over, at det i så fald kan gå stærkt ud over det kommunale selvstyre, og jeg har mine tvivl om, hvorvidt kommunerne egentlig er tjent hermed. Da en skattelettelse for kommunerne vil betyde en tilsvarende forøgelse af statens udgifter, kunne jeg tænke mig at spørge forslagsstillerne, om de da ønsker at forhøje statsskatterne til dækning af disse øgede udgifter. Det lyder mærkeligt, lige efter at de samme to partier har fremsat stærke krav om en nedsættelse af statsskatterne."

Regeringen kunne som nævnt ikke tjene forslagsstillerne i at udarbejde lovforslag i overensstemmelse med de fremsatte ønsker, men spørgsmålet ville blive taget op til overvejelse i regeringen og lovforslag fremsat, hvis man fandt det ønskeligt; i så tilfælde håbede ministeren, at oppositionens tilsagn om en fordomsfri behandling stadig ville stå ved magt.

Forslaget støttedes kun af de 2 partier, der stod bag det ved fremsættelsen, mens ordførerne for de øvrige partier ikke kunne tiltræde det.

Forslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der ikke afgav betænkning.