Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
Da der, ikke mindst i den seneste tid, på ny gennem taler og krav af militaristiske og reaktionære kredse i såvel ind- som udland er skabt usikkerhed og uro om Danmarks udenrigs- og militærpolitiske stilling, opfordrer folketinget regeringen til klart over for offentligheden at tilkendegive, at den
1. Afviser planer og krav om under nogen form at placere fremmede depoter eller baser på dansk territorium.
2. Afviser planer om placering af kernevåben på dansk område eller det danske forsvars udrustning med sådant.
3. Afviser planer om fælleskommando eller udbygget militært samarbejde med Vesttyskland.
4. Vil tage initiativ til fremme af gennemførelse af stormagtstopmøde.
5. Vil tilkendegive Danmarks understøttelse af Rapackiplanen og dannelsen af en militært udtyndet zone i Mellemeuropa, som Danmark i kraft af sin politik og geografiske beliggenhed bør søge optagelse i.
Som ordfører for forslagsstillerne anførte Fuglsang (DK) ved fremsættelsen bl. a.:
„Vi har fra kommunistisk side flere gange her i tinget rejst spørgsmålet om Danmarks udenrigspolitik, om så konkrete spørgsmål som stillingen til baser og depoter, til det militære samarbejde med
Vesttyskland, til placering af atomvåben i vort land og i vort forsvar og ikke mindst om Danmarks holdning i spørgsmålet om sikkerheden i Europa og i den internationale debat i almindelighed.
Vi har fået mere eller mindre beroligende, mere eller, som det næsten er tradition i dansk udenrigspolitik, mindre klare svar. Dog erkender vi med tilfredshed den hidtidige afvisning af stationering af fremmede tropper såvel som af placering af atomvåben i vort land — og at regeringen, efter at det væsentlig efter udenlandske kilder var kommet til offentlighedens kundskab, at der førtes forhandlinger med regeringen i Bonn om placering af tyske depoter i Jylland, afbrød disse.
På den anden side er det ikke ukendt, at der i vort land findes militaristiske og antinationale kræfter, militariserende generaler og reaktionære politiske kredse, der hånd i hånd med NATOs generalstab og dennes førende stater: USA og Vesttyskland, øver tryk på regeringen med krav om atomvåben, baser, snævrere samarbejde med Tysldand, længere tjenestetid og højere militærudgifter. Det er ej heller beroligende, at regeringen gang på gang viger for dette tryk og søger at opfylde de stillede krav ad omveje: således har vi ikke fået atomvåben, men bl. a. omkring hovedstaden opstilles raketbatterier, som efter deres konstruktørers opfattelse kun er virkeligt effektive med atomladning. Hvad militærsamarbejdet med Vesttyskland angår, er vi vidne til et næsten systematisk flådesamarbejde
— og endelig opretholdes kravet om depoter, omend de direkte tyske nu søges camoufleret under betegnelsen NATO-depoter."
Forslaget til folketingsbeslutning kom ikke til behandling.