Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget samtykke til Danmarks ratifikation af konvention om tilvejebringelse af en sikkerhedskontrol på atomenergiens område med dertil hørende protokol om oprettelse af en særlig domstol, undertegnet i Paris den 20. december 1957, samt af konvention om etablering af et europæisk selskab for kemisk behandling af bestrålede brændselselementer (Eurochemie) med dertil hørende statut for selskabet, ligeledes undertegnet i Paris den 20. december 1957.
I sin fremsættelsestale pegede udenrigsministeren på, at de to konventioner er et led i det samarbejde på atomenergiens område, der i flere år har fundet sted i Den Europæiske Økonomiske Samarbejdsorganisation (OEEC) i Paris. Vesteuropas stigende energiforbrug og dets afhængighed af import af kul og olie gjorde det naturligt for OEEC at inddrage den fredelige udnyttelse af atomenergien under samarbejdet om energiforsyningen i Vesteuropa. Et internationalt samarbejde på dette område må anses for særdeles nyttigt, da udforskningen af mulighederne for atomenergiens anvendelse kræver en meget betydelig indsats i økonomisk, i teknisk og i videnskabelig henseende, og man har fra dansk side fra første færd indtaget en positiv holdning over for dette internationale samarbejde.
Det er endnu ikke muligt på en økonomisk lønnende måde at udnytte atomenergien i atomkraftstationer eller som frem- drivningsmiddel, og før man kommer så vidt, vil det være nødvendigt at foretage langvarige og grundige eksperimenter, der nødvendiggør investeringer af et betydeligt omfang.
Det er på denne baggrund, man må se det arbejde, som udføres på atomenergikommissionens forsøgsanlæg Risø, hvor der i en målestok, der er afpasset efter vore økonomiske og tekniske muligheder, gøres en indsats på dette nye område.
Kun stormagterne kan muligvis på egen hånd magte alle de forskningsopgaver, der her kommer på tale. For de øvrige landes vedkommende gælder det, at de nationale bestræbelser i videst muligt omfang må suppleres gennem et samarbejde med andre lande for herigennem at få skabt den størst mulige bredde i forskningsarbejdet. Dette synspunkt gør sig i høj grad gældende for Danmarks vedkommende, og vi har derfor i vid udstrækning søgt at supplere vort eget forskningsarbejde på atomenergiens område gennem et samarbejde med andre lande. Der kan i så henseende specielt peges på Danmarks tosidede aftaler med USA og Storbritannien. På grundlag af disse aftaler er der ydet os bistand til opførelsen af forsøgsreaktorerne på Risø samt stillet beriget uran til rådighed som brændsel for disse reaktorer. Endvidere deltager Danmark i det internationale samarbejde i FNs atomenergiorganisation sammen med 69 andre lande, men det er endnu uvist, hvilken betydning denne organisation vil få. Der kan imidlertid næppe herske tvivl om, at mange samarbejdsopgaver på en udmærket måde vil kunne løses inden for en snævrere kreds af lande. Det er, efter hvad ministeren oplyste, regeringens opfattelse, at OEEC udgør et hensigtsmæssigt forum for et snævrere regionalt atomenergisamarbejde, og at Danmark vil have gode muligheder for at kunne drage nytte af et sådant samarbejde.
Atomenergisamarbejdet mellem OEEC-landene finder sted i den europæiske atomenergiorganisation (ENEA), der oprettedes af OEECs råd ved en beslutning af 20. december 1957. Som det fremgår af bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning, vil denne organisation komme til at beskæftige sig med en række vigtige problemer vedrørende den fredelige udnyttelse af atomenergien, herunder, hvor dette skønnes ønskeligt, søge at fremme oprettelsen af fælles foretagender med deltagelse af de interesserede medlemslande.
De her omhandlede to konventioner om etablering af en sihlcerJiedshontrol samt om oprettelsen af selskabet Eurochemie er de første resultater af dette atomenergisamarbejde inden for OEEC. Konventionen om etablering af en sikkerhedskontrol må betragtes som et grundlag for atomenergisamarbejdet mellem OEEC-landene, idet formålet med det ved konventionen oprettede kontrolsystem er at sikre, at samarbejdet udelukkende tjener til fremme af fredelige formål. Dette kontrolsystem svarer ret nøje til den kontrol, der er forudset i statutten for FNs atomenergiorganisation, dog med den forskel, at OEEC-kontrollen yderligere er udbygget ved oprettelsen af en særlig international domstol, som skal træffe afgørelser i tilfælde af tvister vedrørende sikkerhedskontrollens udøvelse.
Ved konventionen om etablering af Eurochemie har en gruppe af OEEC-lande taget det første skridt til oprettelse af fælles foretagender. Eurochemie skal behandle uranbrændsel, som har været udsat for bestråling i reaktorer; ved denne behandling er det muligt af de allerede benyttede brændsels- elementer at udskille visse nyttige materialer fra de radioaktive spildprodukter, som dannes under bestrålingen, og som må isoleres og bortskaffes på betryggende måde. Det er endvidere tanken i tilknytning til anlægget at drive en betydelig forskningsvirksomhed.
Selskabet skal oprettes som et aktieselskab med en samlet kapital svarende til 20 mill. dollars. Udgifterne til bygningen af anlægget, der tænkes opført i Mol i Belgien i perioden 1958-60, skønnes at ville andrage ca. 12 mill. dollars. I den første femårsperiode, 1961-65, forventes det, at driften vil give et underskud på ca. 7 mill. dollars, som skal dækkes af kapitalen. Endelig er der regnet med 1 mill. dollars til reserver.
Kapitalen skal tilvejebringes ved aktieindskud fra de interesserede lande efter en nærmere fastsat skala. Danmarks eventuelle andel er ansat til 5% pct. eller i alt 1,1 mill. dollars (ca. 7,6 mill. kr.), og i tilfælde af dansk deltagelse vil ikke blot den danske stat, men også private danske personer eller virksomheder kunne erhverve aktier i selskabet.
Ved selskabets stiftelse skal 20 pct. af aktiekapitalen indbetales, eller for Danmarks vedkommende ca. 1,5 mill. kr., mens resten af aktiekapitalen først skal indbetales, efterhånden som selskabets generalforsamling skønner, at der måtte være behov derfor.
For Danmarks vedkommende er det især af interesse, at der på det fælles anlæg vil kunne gennemføres forskning af stor betydning for fremtidens atomkraftøkonomi for en brøkdel af udgifterne til iværksættelse af tilsvarende forsøg her i landet. Resultaterne af denne forskning vil være af stor betydning, når der her i landet skal bygges egentlige atomkraftværker. De reaktorer, der er opført eller er under opførelse på Risø, benytter uran af en berigelsesgrad, som det ikke foreløbig er hensigten at lade behandle på det fælles anlæg, idet der for disse reaktorers vedkommende er truffet foranstaltninger til uranbrændslets efterbehandling i England og USA.
Forslaget til folketingsbeslutning henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der havde samråd med udenrigsministeren, hvorunder endvidere deltog udenrigsministeriets rådgiver i folkeret, professor, dr. jur. Max Sørensen. Under samrådet blev der til udenrigsministeren stillet en række spørgsmål, hvis besvarelse er aftrykt som bilag til den afgivne betænkning.
Forslaget vedtoges med 125 stemmer mod 4 (DK).
Som begrundelse for at gå imod Danmarks ratifikation af de 2 konventioner anførte kommunisternes ordfører, Fuglsang, at hans parti langtfra var sikker på, at det isolerede samarbejde inden for OEEC og et samarbejde med fællesmarkedslandene i EURATOM ville virke fremmende på det internationale samarbejde som helhed.
„Dertil kommer som trods alt en meget vigtig ting, at den myndighed, vi ved at ratificere disse konventioner overgiver til internationale instanser, kontrolorganer og domstole, ligger meget nær grænsen for, hvad grundlovens § 20 bestemmer med hensyn til at overgive danske myndigheders beføjelser til internationale organer."