Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

Folketinget beslutter at opfordre regeringen til at lade udarbejde og i folketinget fremsætte forslag til en sygelønsordning, der omfatter alle lønarbejdere og har følgende formål:

1. At sikre enhver lønmodtager løn under sygdom uanset arbejdsplads, og uanset om den pågældende er arbejdsløs eller konfliktramt ved sygdommens indtræden.

2. At sikre, at sygeløn ydes fra første sygedag.

3. At fastsætte den daglige sygeløn til mindst samme beløb, som i henhold til lov om ulykkesforsikring er fastsat som maksimum for dagpengehjælp.

Ingen, der modtager anden pengehjælp eller løn i sygeperioden, skal dog kunne oppebære mere end gennemsnitsfortjenesten i vedkommende fag.

Hidtil gældende sygelønsordninger må ikke forringes.

4. At fastsætte, at de med ordningen forbundne omkostninger bæres af arbejdsgiverne.

Ved fremsættelsen af forslaget til folketingsbeslutning henviste Ragnhild Andersen (DK) som ordfører for forslagsstillerne til den sygelønsaftale, der var truffet mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer med virkning fra 15. januar 1957.

„Sygelønsaftalen var", anførte ordføreren, „et mærkbart fremskridt for den store gruppe af lønmodtagere, den kom til at omfatte.

Den omfatter imidlertid ikke alle lønmodtagere. Betydelige grupper af arbejdere, mænd og kvinder, er stadig uden nogen som helst sygelønsordning ud over den ringe dagpengehjælp, de har forsikret sig for i sygekasserne.

For at komme bort fra denne urimelige tilstand tilsigter vort forslag til beslutning, at der nu gennemføres en lov om en sygelønsordning omfattende alle lønmodtagere.

Sygelønsaftalen mellem arbejdsmarkedets hovedorganisationer har vist sig at lide af flere mangler, som der også bør rådes bod på, samtidig med at en ordning gennemføres for alle lønmodtagere.

Er en lønmodtager arbejdsløs eller konfliktramt ved sygdommens indtræden, kan han ifølge sygelønsaftalen ikke få sygeløn. Hertil kræves tillige, at vedkommende skal have været 48 timer i arbejde hos samme arbejdsgiver.

Men det rimelige ville dog være, at man — uanset fra hvilken arbejdsplads man kommer, og hvor længe man har været der, og uanset om man er arbejdsløs eller konfliktramt — blev berettiget til sygeløn, når man blev sygemeldt.

Som det er nu, har mange lønmodtagere, der ikke opfylder de i sygelønsaftalen fastsatte betingelser og altså ikke kan få sygeløn, kun den udvej at gå til socialkontorerne.

Utidssvarende er ligeledes bestemmelsen om de 6 karensdage, i hvilke der ikke gives nogen erstatning eller sygeløn.

Den kommunistiske gruppes forslag til beslutning indebærer derfor, at man ophæver karensdagene og sikrer, at lønmodtagere umiddelbart indtræder i deres ret til sygeløn fra første sygedag, uafhængigt af arbejdspladsen og af, om de er arbejdsløse eller konfliktramte.

Som et skridt på vejen til en betryggende sygelønsordning i lighed med tjenestemændenes vil det tillige være nødvendigt at forhøje dagpengene.

Forslaget indeholder, som det vil ses, en sådan forhøjelse, idet det foreslås, at minimum for dagpenge fastsættes til at blive dagpengehjælpens maksimum, således som dette er fastsat i lov om ulykkesforsikring.

Da en del lønmodtagere, der er omfattet af sygelønsaftalen af 31. marts 1956, tillige har andre forsikringer eller aftaler, vil det dog være rimeligt at indføje bestemmelser om, at ingen, der oppebærer anden pengehjælp eller løn under sygdom, skal kunne opnå mere end gennemsnitsfortjenesten i faget, ligesom det må sikres, at hidtil gældende sygelønsordninger ikke forringes."

Ved 1. behandling tog socialministeren stilling til forslaget i følgende udtalelse:

„Det forslag til folketingsbeslutning om gennemførelse af en sygelønsordning omfattende alle lønmodtagere, der her er til drøftelse, giver mig kun anledning til få bemærkninger, idet spørgsmålene for tiden er under overvejelse i sygeforsikringskommissionen, hvorfra jeg venter i nær fremtid at modtage forslag til en nyordning.

Jeg deler ønsket om at sikre sygeløn til de lønarbejdere, der ikke omfattes af de eksisterende sygelønsordninger, og. ønsket om i det hele taget at dække hullerne i disse ordninger. Jeg er bekendt med, at kommissionen i sit arbejde netop sigter mod at nå disse mål. Fra hvilken dag en sygeløn bør ydes, hvor stor den daglige sygeløn bør være, og hvorledes udgifterne må finansieres, indeholder derimod spørgsmål, til hvilke man ikke kan tage stilling, uden at man kender samtlige andre enkeltheder i det foreliggende forslag.

Alt i alt finder jeg det derfor rigtigst at konstatere, at vi nærmer os det tidspunkt, hvor dette spørgsmål kan drøftes i folketinget på det grundlag, der giver den bedste mulighed for en saglig stillingtagen til spørgsmålet, nemlig et udformet lovforslag, og under henvisning hertil henstiller jeg derfor til forslagsstillerne at tage det foreliggende forslag tilbage."

Efter at ordføreren havde repliceret, sluttede forhandlingen. Sagen overgik derpå uden afstemning til 2. (sidste) behandling, men nåede ikke videre.