Ved folketingsbeslutningen meddeler folketinget samtykke til ratifikation af de ovennævnte konventioner.
Ved fremsættelsen gav økonomiministeren på udenrigsministerens vegne følgende redegørelse for forslagets forhistorie samt dets formål og indhold:
„Allerede i mellemkrigsperioden udfoldedes der under Folkeforbundets auspicier bestræbelser for at tilvejebringe en større ensartethed i de forskellige landes toldtariffer med henblik på ved en standardisering at lette såvel den internationale handel som et toldpolitisk samarbejde landene imellem.
Efter krigen gav det snævrere økonomiske samarbejde i Vesteuropa nyt incitament til dette arbejde. I 1947 nedsatte de lande, der er medlemmer af Den Europæiske Økonomiske Samarbejdsorganisation (OEEC), en international studiegruppe med det formål at undersøge de tekniske muligheder for dannelsen af en europæisk toldunion særlig ved udarbejdelse af en for de deltagende lande fælles toldnomenklatur og fælles regler om varers værdiansættelse ved toldberegning.
Resultaterne af denne studiegruppes arbejde, i hvilket Danmark har deltaget, er nedfældet i tre konventioner, der undertegnedes i Bruxelles den 15. december 1950, nemlig konventionen om nomenklatur for klassifikation af varer i toldtariffer, der senere er blevet revideret ved en rettelsesprotokol af 1. juli 1955, konventionen om ansættelse af varers toldværdi og konventionen om oprettelse af et toldarbejdsråd.
Danmark har i lighed med en lang række lande undertegnet disse konventioner og har desuden ratificeret konventionen om toldsamarbejdsrådet.
Ved konventionen om nomenklaturen forpligter de kontraherende parter sig til at opbygge deres toldtariffer efter den til konventionen hørende nomenklatur, den såkaldte Bruxelles-nomenklatur. Konventionens formål er alene af toldteknisk natur og medfører ingen toldpolitiske forpligtelser.
Konventionen om ansættelse af varers toldværdi forpligter de tiltrædende lande til i deres toldlovgivning at optage den i konventionen indeholdte værdidefinition som grundlag for fastsættelsen af varernes toldpligtige værdi og anvende denne definition ved fortoldning af de varer, for hvilke der anvendes værditold. Ifølge definitionen er den værdi, der skal lægges til grund for toldberegningen, den pris, varen ville indbringe ved handel mellem indbyrdes uafhængige købere og sælgere.
Ved konventionen om toldsamarbejdsrådet oprettedes rådet af dette navn med det formål at virke som et mæglende og vejledende organ for de kontraherende parter i de to nævnte konventioner.
Den revision af toldloven, der tilsigtes med det samtidig hermed af finansministeren fremsatte lovforslag, og som skaber det tekniske grundlag for Danmarks eventuelle deltagelse i de europæiske markedsplaner, medfører samtidig, at den danske tarif bringes i overensstemmelse med reglerne i Bruxelles-konventionerne. Regeringen har derfor fundet anledning til samtidig med fremsættelsen af toldlovsforslaget at søge indhentet det høje tings samtykke til ratifikation af konventionerne om nomenklatur og værdiansættelse og den til førstnævnte konvention knyttede rettelsesprotokol.
Konvention om nomenklaturen er endnu ikke trådt i kraft, men med den aktualitet, som markedsplanerne har givet det internationale toldsamarbejde, kan det forventes, at det fornødne antal ratifikationer til konventionens ikrafttræden vil foreligge inden for en nærmere fremtid.
Når konventionen om nomenklaturen er trådt i kraft, opretter toldsamarbejdsrådet en nomenklaturkomité til overvågelse af de kontraherende parters anvendelse af nomenklaturen. Danmark vil være berettiget til at være repræsenteret i komiteen. Der skabes herved mulighed for de kontraherende parter for at øve indflydelse på de øvrige landes anvendelse af nomenklaturen.
Bestemmelserne i konventionen om varers værdiansættelse om toldvæsenets adgang til under iagttagelse af nærmere angivne regler at lægge andre priser end fakturaprisen til grund ved fortoldningen kan måske synes betænkelige fra et importørsynspunkt.
Man har imidlertid ved udformningen af toldlovsforslaget søgt at give bestemmelserne den størst mulige smidighed i forhold til konventionens regler.
Samtidig må det erindres, at ratifikation af konventionen giver Danmark ret til at blive medlem af den såkaldte „værdi- ansættelseskomité" i Bruxelles, hvis arbejde Danmark hidtil har fulgt som observatør. Betydningen for et lille land med en stor eksport af at kunne øve indflydelse på andre landes administration af reglerne om værdiansættelse må ikke undervurderes. Erfaringen viser, at der gennem værdiansættelsen kan øves en betydelig indflydelse på størrelsen af den told, der opkræves.
Det skal i øvrigt bemærkes, at resultaterne af de netop inden for GATT afsluttede toldforhandlinger med Schweiz og Brasilien er indarbejdet i det toldlovsforslag, som finansmini-
steren vil fremsætte. Man har fundet det praktisk at gøre dette, selv om de GATT-protokoller, hvori de pågældende aftaler vil blive nedfældet, endnu ikke foreligger.
Det skal om disse aftalers indhold oplyses, at Danmark har opnået tilsagn om en række toldindrømmelser for danske eksportvarer, herunder såvel fødevarer som industriprodukter, og at vi til gengæld har måttet forpligte os til visse toldbindin-ger og enkelte toldnedsættelser. Det er disse toldnedsættelser, nemlig på kakaobønner, visse specialiteter inden for tekstilområdet, herunder sysilke, samt på ure, der er indarbejdet i toldlovsf or slaget.''
Forslaget til folketingsbeslutning mødte tilslutning fra alle sider og vedtoges enstemmigt.