Loven er bortset fra de nedenfor nævnte ændringer identisk med et i folketingssamlingen 1956-57 fremsat lovforslag. Der kan derfor om lovens indhold og om baggrunden for lovforslagets fremsættelse i alt væsentligt henvises til den i årbogen for 1956-57, side 478 ff. givne fremstilling.

Loven er nært sammenknyttet med den ovenfor omtalte lov om eksaminer for skibsmaskinmestre m. m. og den nedenfor omtalte lov om skibes bemanding, hvortil der ligeledes henvises.

De punkter, på hvilke loven afviger fra det oprindelige lovforslag, og de ændringer, lovforslaget underkastedes i indeværende samling, vil fremgå af følgende:

Til den i lovforslagets §§ 3 og 4 opstillede fagrække for sætteskippereksamen af henholdsvis 2. og 1. grad føjedes under folketingets behandling faget sømandskab.

Herved tilsigtedes at gøre det muligt at gennemføre uddannelsen af sætteskippere i det omfang, det anses for nødvendigt, når bevis som sætteskipper af 2. og 1. grad skal give adgang til at føre skib over 150 registertons brutto.

Ved en ændring af § 8 er det muliggjort at lade navigationsdirektøren træffe bestemmelse om, hvem der kan tilstedes adgang til de nautiske eksaminer.

Det i forrige samling fremsatte lovforslag indeholdt i § 28 bestemmelser om ændringer i lov nr. 79 af 23. marts 1932 om et skoleskib. Således skulle lovens bestemmelse om, at elever i skoleskibet ved optagelsen i almindelighed skal være under 18 år, udgå. Det samme var tilfældet med lovens bestemmelse om et særligt bestyrelsesråd, idet dettes opgaver med hensyn til drift m. v. af statens skoleskib skulle overtages af det ved lovforslagets § 26 foreslåede uddannelsesråd.

Ved det i denne samling fremsatte lovforslag foresloges det helt at ophæve skoleskibsloven, og denne bestemmelse vedtoges, jfr. lovens § 29, stk. 2. Begrundelsen herfor var, at alle herhenhørende spørgsmål lod sig løse med hjemmel i § 26, stk. 5.

Denne bestemmelse fik i sin endelige skikkelse følgende ordlyd:

"Stk. 5. Endvidere forestår rådet driften af det i henhold til lov nr. 79 af 23. marts 1932 tilvejebragte skoleskib eller af sådant andet skoleskib, som staten måtte anskaffe eller leje. I denne forbindelse kan rådet fastsætte nærmere regler for optagelse som elev på sådant skoleskib."

Den i forhold til det fremsatte lovforslag ændrede affattelse er en følge af, at kravet om sejlads med skoleskib som betingelse for erhvervelse af bevis som styrmand bortfaldt under behandlingen i folketinget, jfr. herom det ved lov om skibes bemanding anførte.

Det i § 26 omhandlede uddannelsesråd kom i øvrigt i lovens endelige affattelse, jfr. § 26, stk. 1, til at bestå af navigationsdirektøren som formand samt 10 andre af handelsministeren udnævnte medlemmer, af hvilke 2 medlemmer udpeges af Dansk Dampskibsrederiforening, 1 medlem af Rederiforeningen af 1895 og Rederiforeningen for mindre Skibe i forening, 1 medlem af Dansk Fiskeriforening og Vestjysk Fiskeriforening i forening, 1 medlem af Danmarks Skibsførerforening, 1 medlem af Dansk Styrmandsforening, 1 medlem af søværnet, 1 medlem af Dansk Navigationslærerforening og 1 medlem af Sømændenes Forbund i Danmark. For hvert af medlemmerne udnævnes på samme måde en suppleant.

Dette betyder set i forhold til det fremsatte lovforslag en forøgelse af medlemstallet med 2 medlemmer, hvoraf det ene vælges af Dansk Fiskeriforening og Vestjysk Fiskeriforening i forening og det andet af Sømændenes Forbund i Danmark.

Som ny i forhold til det i forrige samling fremsatte lovforslag gennemførtes som § 28 en bestemmelse om, at handelsministeren efter forhandling med det i § 26 omhandlede uddannelsesråd kan fastsætte nærmere regler for styrmandslærlinges uddannelse om bord.

I bemærkningerne til lovforslaget siges det herom, at der fra rederside under fremhævelse af den store betydning, der må tillægges en rationel aspirantuddannelse, er fremsat ønske om, at den nu gennem en årrække af en del danske rederier praktiserede aspirantuddannelse om bord i skibene bliver bragt ind i fastere rammer gennem regler fastsat af handelsministeren, således at denne uddannelse bliver ensartet for alle rederier og i kraft af sin ensartethed og sin rationelle tilrettelæggelse egner sig til at indgå som et indledende eller forberedende led i navigatøruddannelsen. Ministeriet har ment at måtte imødekomme dette ønske og har derfor foreslået indsat den anførte bestemmelse. Man vil herved også komme på linje med, hvad der gælder for andre fag og uddannelsesområder, hvor de unges praktiske oplæring for længst er fastlagt, og hvad der gælder f. eks. i Sverige i henhold til Kungl. Maj:ts. och Kommersekollegii kungörelse af 27. oktober 1936.

Om drøftelsen af aspirantordningen må i øvrigt henvises til omtalen af lov om skibes bemanding.

Lovens ikrafttrædelsesdato fastsættes til den 1. august 1958. For Grønlands vedkommende fastsættes tidspunktet for lovens ikrafttræden ved kgl. anordning, hvorved tillige kan fastsættes sådanne afvigelser fra lovens bestemmelser, som forholdene måtte tilsige.

Lovforslaget behandledes i folketinget sammen med de i indledningen nævnte 2 lovforslag. Det gav ikke anledning til debat, da der fra alle sider var ønske om en hurtig gennemførelse af lovforslaget, der ansås for at være en naturlig og nødvendig konsekvens af den stedfundne udvikling. Ordførerne kunne i vidt omfang henvise til det af dem ved behandlingen i det foregående folketingsår fremførte. De ændringer, som behandlingen resulterede i, er omtalt ovenfor.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling.