Lov nr. 342 af 19. december 1935 om statens materialprøveråd blev i sin tid gjort tidsbegrænset indtil 31. marts 1939, for at rigsdagen kunne tage stilling til, om den dengang indførte nyordning af statsprøveanstaltens forhold og af samarbejdsforholdet mellem statsprøveanstalten og de andre materialprøvelaboratorier, der drives af eller modtager støtte fra staten, burde revideres. Under behandlingen på rigsdagen i 1939 fandt man ingen grund til revision eller ændring af nyordningen, og siden da er loven om statens materialprøveråd blevet forlænget uændret for 3 år ad gangen, senest ved lov nr. 137 af 29. april 1955, der udløb med udgangen af marts måned 1958.

Ved nærværende lov opretholdes nævnte lov indtil videre, så at der ikke længere gælder nogen tidsfrist for dens gyldighed.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte handelsministeren bl. a.:

„I den forløbne tid har materialprøverådet — foruden at have behandlet konkrete sager — medvirket ved det fortsatte arbejde med planerne om udvidelse og modernisering af statsprøveanstalten og det i forbindelse hermed rejste spørgsmål om forbedring af statsprøveanstaltens økonomi. Til dette formål er der således efter indstilling af materialprøverådet senest pr. 27. marts d. å. godkendt nye talester m. v. for prøvning og undersøgelser på statsprøveanstalten. Der er i øvrigt gennem materialprøverådet foretaget en udbygning af den tidligere påbegyndte koordinering af samarbejdet mellem de af loven omfattede laboratorier, der drives af eller modtager tilskud fra staten. Rådet har over for handelsministeriet anbefalet, at den nugældende ordning opretholdes, og har ikke fundet grundlag for at stille forslag om ændring i den bestående lov. Det kan tilføjes, at rådets arbejde ikke medfører nævneværdige udgifter for staten.

Efter at loven således gennem de 3-årige forlængelser har været gældende nu i henved 22 år, uden at man ved forlængelseslovene har fundet anledning til at foretage ændringer i loven, er det nok rimeligt at gøre loven permanent, således som det i øvrigt var foreslået i betænkningen i 1935."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling i folketinget til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning indstillede lovforslaget til vedtagelse i uændret affattelse og i øvrigt fremhævede „det ønskelige i, at der føres en sådan takstpolitik, at statsprøveanstaltens økonomi bortset fra de rene forskningsområder kommer til at hvile i sig selv."

Lovforslaget vedtoges enstemmigt.