Loven har følgende indhold:

§ 1. Kommunehjælp, som til og med den 16. april 1958 er ydet uden tab af valgret til offentlige forsamlinger og råd, og som ikke er ydet i medfør af § 15, stk. 5, eller § 205 i lov om offentlig forsorg, eftergives. Ligeledes eftergives kommunehjælp, som indtil samme tidspunkt er ydet med tab af valgret og valgbarhed enten i medfør af nævnte lovs § 307, stk. 2, nr. 5, jfr. stk. 7, eller i medfør af de ved lov nr. 279 af 9. december 1957 ophævede bestemmelser i samme lovs § 306, stk. 2-4, jfr. stk. 6, og § 307, stk. 2, nr. 1, jfr. stk. 7.

Bestemmelsen i stk. 1 kommer dog med hensyn til tilbagebetalingspligten ikke til anvendelse, for så vidt og i det omfang der i henhold til den øvrige sociallovgivning udbetales pågældende en ydelse, der er beregnet til afhjælpning af det samme trangstilfælde i samme tidsrum, som den ydede kommunehjælp vedrører.

§ 2. Personer, der den 16. april 1958 i øvrigt opfylder betingelserne for at få tilstået folkepension i henhold til § 39, stk. 1, i lov om folkeforsikring, er berettiget til sådan pension, uanset at de pågældende ikke er eller har sikret sig adgang til at blive sygeforsikret i en statsanerkendt sygekasse eller i en statskontrolleret sygeforening (fortsættelsessygekasse).

Personer, som har adgang til at berigtige deres medlemsforhold til sygeforsikringen, omfattes ikke af bestemmelsen i stk. 1.

Ved afgørelsen af, hvorvidt de i stk. 1 omhandlede personer er berettigede til at oppebære folkepension i henhold til § 39, stk. 1, i lov om folkeforsikring, vil der være at bortse fra bestemmelsen i samme lovs § 38, stk. 2, nr. 4, for så vidt angår hjælp, der til og med den 16. april 1958 er ydet de pågældende, fordi de på grund af manglende medlemskab i sygeforsikringen ikke hidtil har kunnet få tilstået sådan pension.

Ved forskellige særlige lejligheder har man ved lov bemyndiget kommunerne til ekstraordinært at eftergive fattighjælp ydet inden en bestemt dato. Dette skete således ved tronskifterne i 1906 og 1912 og ved grundlovens 75 års dag i 1924 samt i anledning af 10 års dagen for genforeningen med Sønderjylland, jfr. lov nr. 165 af 15. april 1930. Efter socialreformens ikrafttræden har der fundet ekstraordinær eftergivelse af kommunehjælp sted i anledning af Danmarks befrielse, jfr. lov nr. 410 af 7. september 1945, ved tronskiftet i 1947, jfr. lov nr. 208 af 4. juni 1947, i anledning af grundlovens 100 års dag den 5. juni 1949, jfr. lov nr. 144 af 31. marts 1949, i anledning af den nye grundlov af 5. juni 1953, jfr. lov nr. 174 af 5. juni 1953, og i anledning af 10 års dagen for Danmarks befrielse den 5. maj 1955, jfr. lov nr. 136 af 29. april 1955. Ved de tre sidstnævnte love blev der endvidere ekstraordinært givet adgang til opnåelse af aldersrente for visse grupper af personer, som på grund af lovens krav om medlemskab af den offentlige sygeforsikring som betingelse for at kunne oppebære aldersrente hidtil havde været udelukket fra sådan rente.

Ved nærværende lov gennemføres en tilsvarende ordning, idet man har fundet, der var anledning til også på denne måde at markere, at tronfølgeren, prinsesse Margrethe den 16. april 1958 fyldte 18 år og dermed blev myndig og tog sæde i statsrådet.

Om lovens enkeltheder anførte socialministeren ved fremsættelsen af det herom udarbejdede lovforslag:

„Den kreds af medborgere, lovforslagets bestemmelser om eftergivelse af kommunehjælp tager sigte på, og som svarer til den personkreds, der har været omfattet af de tidligere eftergivelseslove, hører til nogle af de vanskeligst stillede i vort land. Selv om pligten til at erstatte den modtagne kommunehjælp ofte ikke vil kunne effektueres, vil den omstændighed, at der principielt består en sådan pligt, i mange tilfælde føles som en belastning for disse mennesker.

Samtidig med forslaget om eftergivelse af kommunehjælp foreslås der endvidere — på samme måde som efter de seneste love af denne art — ekstraordinært åbnet adgang til folkepension for personer, der måtte være afskåret herfra på grund af, at de ikke har holdt deres sygeforsikring i orden. Selv om der ved folkepensionens indførelse blev åbnet adgang for socialministeren til at dispensere fra sygeforsikringsbetingelsen, der som bekendt alene gælder for den indtægtsregulerede folkepension, vil forslaget have praktisk betydning derved, at det vil omfatte en række personer, hvis forhold ikke har kunnet indpasses under de retningslinjer, man har ment at burde følge ved meddelelse af dispensation, men hvis forhold i øvrigt er af en sådan beskaffenhed, at det i og for sig må føles rimeligt, om de får mulighed for at oppebære pension."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.